Nyt dansk forskningscenter skal løse den akutte mangel på it-specialister

Aalborg Universitet er blandt de universiteter, der deltager i det nye samarbejde. Illustration: Aalborg Universitet
Et samarbejde mellem landets universiteter og Alexandra Instituttet skal uddanne flere it-specialister og ændre den generelle opfattelse af it-fagene.

Vi skal til at vænne os til en ny forkortelse i den danske digitaliseringssfære. Direc.

Forkortelsen står for Digital Research Centre Denmark (Direc) og er et samarbejde mellem de danske universiteter og Alexandra Instituttet.

Det skriver Børsen.

Det er en anderledes tilgang end normalt, hvor universiteterne hver især konkurrerer mod hinanden i eksempelvis kampen om midler, fortæller Thomas Riisgaard Hansen, der er administrerende direktør for det nye center.

»Når man går ud og snakker med universiteterne, er de alle skarpe til noget, men de er ikke skarpe på de samme områder. Så vi blander kompetencer fra forskellige universiteter, og det er en kæmpe styrke. Vi har for eksempel nogle robotforskere nede omkring Syddansk Universitet, en AI-forsker i København, nogle der arbejder med store datamængder i Aalborg og nogle, der kender til forretningsforståelse på CBS. Vi kan nu skabe projekter, hvor vi mikser kompetencer for at stille det bedste team,« siger Thomas Riisgaard Hansen til Børsen.

Centret skal foruden banebrydende forskning også bidrage til at løse udfordringen med mangel på it-specialister herhjemme. En udfordring, der løbende rulles ud som et væksttruende fremtidsscenarium. Katastrofen skal afværges ved at ændre hele opfattelsen af it-faget blandt de unge. Det skal føre til en stigning på 35-40 procent i antallet af datalogistuderende ved de danske universiteter inden 2025. Derudover skal mængden af kvindelige studerende også hæves betydeligt.

Læs også: 9 ud af 10 danske virksomheder mangler it-medarbejdere

Centret har fået 100 millioner kroner fra Innovationsfonden og satser på at få den private sektor til at skyde minimum 75 millioner kroner yderligere ind i arbejdet. Direktøren forsikrer om, at man allerede er godt på vej og på nuværende tidspunkt har samarbejde med flere end 40 virksomheder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Martin Sørensen

Hvor vil de tage de studerende fra? Er det dem der ellers ville blive ufaglærte de forventer skal kunne gennemføre uddannelsen? Hvis ikke, hvilke andre uddannelser skal de så tage studerende fra? Det er jo ikke fordi der går en masse ledige rundt nærmest uanset hvilket fag man kigger på. Det kan selvfølgelig være at de forventer at kunne tiltrække en masse udenlandske studerende, hvor en del af dem nok vil blive i landet hvis de kan få arbejde her.

  • 3
  • 0
#5 Michael Cederberg

Det lyder som flere overfladiske IT uddannelser. Hvis man ikke lærer folk de basale ting så bliver de aldrig dygtige. Desværre er der for mange der bliver dygtige til teknologi uden at forstå de grundlæggede principper. Når så teknologien bliver "gammel" så har de svært ved at følge med.

Det første man burde gøre var at sikre at dem vi uddanner rent faktisk bliver dygtige. Alas man løber hurtigt tør for "råstof". Man kunne så passende fortsætte med at importere dygtige unge fra udlandet lokket til med uddannelse og med lidt held bliver nogen af dem hængende. Det er sandsynligvis den bedste investering noget samfund kan lave.

Alas, vores håbløse regering har blikket fast rettet mod Dansk Folkepartis glansbillede af Danmark i 50'erne hvor udkanten stadigvæk havde jobs og uddannelser. Et glansbillede hvor der ikke er plads til dygtige og veluddannede uddannede uanset hvor stort behovet måtte være. Desværre kommer jobs ikke tilbage til udkanten uanset hvor meget regeringen og venstre forsøger. Men vi kan stadigvæk tiltrække udenlandske studerende ...

  • 2
  • 3
#6 Christian Nobel

Den første del er jeg meget enig med dig i, nemlig at hvis fundamentet er i orden, så er det altid muligt at bygge ovenpå.

Men så knækker filmen, for vi løser ingen problemer ved uhæmmet import af arbejdskraft, dels fordi man så bare skubber et problem foran sig, i form af en slags pyramidespil, for hvad når de bliver ældre osv., dels er det faktisk urimeligt for de lande hvorfra de importeres at vi dræner dem for talentmasse, for på den måde vil vi kun være med til at forstærke forskellen.

Og hvis alle lande går på strandhugst hos hinanden, hvem bliver så taberen?

  • 1
  • 0
#7 Henrik Morell

Katastrofen skal afværges ved at ændre hele opfattelsen af it-faget blandt de unge. Det skal føre til en stigning på 35-40 procent i antallet af datalogistuderende ved de danske universiteter inden 2025.

Måske skulle man være lidt mindre ambitiøs og satse på at få kendskabet til uddannelserne bedre ud. Det kunne fx være ved at fortælle piger med gode matematikkundskaber, hvad de kan bruge deres faglighed til. Og andre fortællinger til andre grupper.

Generelle holdningsændringer kræver en bred og langvarig indsats, hvor man i stedet kan komme med en mere præcis kommunikation, hvis man målretter den mod det, man direkte ønsker.

  • 0
  • 0
#8 Lars Pedersen
  1. Flere udenlandske studerende. Duer ikke, da det tiltrækker individer som ender med at give underskud. Det er bredt dokumenteret allerede.

  2. Flere kvindelige studerende. Virker ikke, fordi man ikke kan ændre menneskets natur. Et halvt århundrede med fejlslagen social engineering burde have lært alle det.

Den bedste måde at øge produktionen på IT-området er at forkorte kandidatuddannelserne til bachelor plus 2 års lærlinge/trainee-periode. De færdige studerende vil have lært mindst lige så meget som nu, men vil have produceret 2 årsværk som har økonomisk værdi.

  • 0
  • 5
Log ind eller Opret konto for at kommentere