Nyt dansk center for de store regnestykker

24. november 2006 kl. 08:50
Med en bevilling på 30 millioner kroner fra Grundforskningsfonden er Center for Massive Data Algorithms ved Århus Universitet en realitet.
Artiklen er ældre end 30 dage

Leder af det nye center er professor Lars Arge, der forklarer om baggrunden for etableringen:

»Den teknologiske udvikling har gjort os i stand til forholdsvis ubesværet at samle enorme mængder af data ind om snart sagt, hvad det skal være,« siger Lars Arge i en pressemeddelelse i forbindelse med åbningen.

»Vi måler f.eks. trafikken på internettet for at forudsige, om der er hackerangreb på vej, vi måler via sensorer rystelserne i jordbunden for at forudsige jordskælv, og vi måler landskaber med hidtil uset grad af præcision og detalje,« siger han.

Lars Arge peger desuden på, at selv om computerkraften øges betydeligt hele tiden, er dette ikke nok til at kunne følge med i forhold til de stigende datamængder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Man skulle tro, at den hastigt voksende computerkraft ville gøre os i stand til at forvalte de enorme datamængder på en passende måde. Men mængden af data vokser endnu hurtigere ? og desuden er der en tendens til, at computerne bliver mindre og mindre, simpelthen fordi vi godt kan lide dem handy og personlige,« siger han.

Professorens svar er derfor udvikling af nye og bedre algoritmer, der kan optimere dataanalysen.

Kortere databehandling

Ved hjælp af en mere velfungerende algoritme har Lars Arge eksempelvis hjulpet et hold jorbundsforskere til at nedbringe databehandlingstiden fra tre døgn til tre timer.

»Det er en problematik, som almindelige mennesker sjældent tænker over, men det skaber allerede nu enorme problemer for forskere og virksomheder. Og med den eksponentielle vækst i mængden af data kan det kun gå for langsomt med at få udviklet bedre algoritmer,« siger Lars Arge.

Centret kommer til at arbejde tæt sammen med nogle af verdens førende forskere inden for algoritmik fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA og Max Planck Institute for Informatics i Tyskland. Disse institutioner vil også bidrage med forskningsmidler og personale, og derudover forventes Århus Universitet at bidrage med knap 10 mio. kr. til centret.

Og målsætningen er klar for den ambitiøse professor: at blive verdens bedste inden for behandling af massive data.

Den ambition er Lars Arges drivkraft, og han er både stolt og lettet over, at centret er blevet en realitet.

Hvis bevillingen ikke var gået igennem havde han nok pakket computeren og familien sammen og tage den lange tur til USA. Her har Duke University igennem længere tid lokket med et højtbetalt professorat og millioner i forskningsbevilling.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger