Nyt centralregister: Det offentlige vil sammenkoble borgeres kontaktoplysninger

Kontaktoplysninger, som er oplyst til eksempelvis e-Boks, skal ifølge nyt lovforslag samles til brug for flere offentlige myndigheder.

Hvis du på et tidspunkt har oplyst dit telefonnummer eller e-mail til e-Boks, vil disse oplysninger snart blive kopieret og overført til en ny offentlig database.

Sådan lyder et lovforslag fra regeringens lovprogram (PDF), der blev fremlagt i forbindelse med Folketingets åbning tirsdag.

Det skriver Jyllands-Posten.

Formålet med lovforslaget er at oprette et offentligt kontaktregister med borgernes kontakoplysninger såsom mailadresser og telefonnumre.

Helt konkret skal der laves en såkaldt centraldatabase, som gør det muligt for de offentlige myndigheder at kontakte borgere, selvom de ikke har ønsket at dele deres oplysninger med myndighederne.

Lovforslaget skal give det offentlige lovhjemmel til at indsamle, vedligeholde og benytte sig af kontaktoplysninger til at få fat på borgere.

Hvis man tidligere har givet samtykke til at aflevere kontaktoplysninger til en offentlig platform såsom e-Boks, vil disse oplysninger dermed blive indsamlet til det centrale kontaktregister.

»Kontaktoplysningerne skal bruges af de offentlige myndigheder til at påminde borgere om eksempelvis aftaler og tidsfrister samt til kontakt typisk i forbindelse med et konkret sagsforløb,« lyder det i lovforslaget.

»En meget dårlig idé«

Hos Jesper Lund, der er formand i IT-Politisk Forening, falder forslaget ikke i god jord.

»Det er en meget dårlig idé. Hvis man skal lave sådan en database, skal det være med oplsyninger, som borgerne selv afleverer,« siger han til Jyllands-Posten.

Han tilføjer, at lovforslaget bryder med EU's GDPR-forordning om, at oplysninger, der er indsamlet til ét formål, ikke kan bruges til andre formål. Ifølge ham tager det offentlige meget let på dette.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) påpeger, at lovforslagets formål skal være at forenkle kommunikationen med det offentlige.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (90)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarne Nielsen

Jeg kan kun sige, at hvis det udarter sig til spam, så vil det blive behandlet som spam.

Det vil selvfølgelig være trist, hvis vigtige beskeder kommer til at gemme sig i en bunke af ligegyldigheder og på den måde ryger i spam-folderen, men det er en reel risiko, hvis man ikke tager det alvorligt.

Og min erfaring er, at når en besked bliver markeret som "vigtig", så er den som regel kun vigtig for afsenderen, ikke for modtageren.

Claus Juul

Han tilføjer, at lovforslaget bryder med EUs GDPR-forordningen om, at oplysninger, der er indsamlet til ét formål, ikke kan bruges til andre formål. Ifølge ham tager det offentlige meget let på dette.

Det politikerne gør er at grine direkt op i borgernes ansigt og sige "troede i virkelige at Staten skulle efterleve GDPR!"

Nu må datatilsynet og evt. EU på banen. Jeg kan have min tvivl om datatilsynet kan løft denne specifikke opgave, de er trods alt underlagt regeringen.

Mogens Lysemose

lovforslaget bryder med EUs GDPR-forordningen om, at oplysninger, der er indsamlet til ét formål, ikke kan bruges til andre formål.

Så vidt jeg husker kan stater desværre lovgive sig til alt ifølge GDPR. Mon ikke lovhjemmel tager præcedens over denne passus, så det kun er private der skal opføre sig respektfuldt overfor det oprindelige indsamlingsgrundlag?

Morten Jensen

Jeg tjekker manuelt e-boks, fordi jeg ikke har ønsket at give staten min email-adresse og mit, i øvrigt hemmelige, telefon-nummer.

Jeg var nervøs for at de ikke kunne håndtere det, hvis man gav dem dén oplysning. Det lader så til, at mistanken var velbegrundet.

Hvorfor skal staten KONSTANT leve op til min værste frygt om misbrug?
Partifarve i øvrigt upåagtet; både rød og blå stue excellerer i denne disciplin.

Rasmus Carstensen

Nej det er ikke rigtigt. Der er 56 punkter der skal tages stilling til nationalt, f.eks. alderen på hvornår man er ung, som skal være i spændet fra 13-16 år osv.
Derudover kan staterne bestemme hvorvidt og i hvilket omfang statlige/offentlige instutioner skal underlægges reglerne for straf og bøder ved overtrædelse.

Dog har påvirkede individer altid mulighed for at sagsøge og søge erstatning, hvis man er direkte påvirket. Her gælder desuden at der kan sagsøges på vegne af alle, hvor hver enkelt skal sige fra, modsat før, hvor man skulle få tilslutning fra de enkelte før man kunne tage dem med i et gruppesøgsmål.

René Nielsen

Jeg har mere end en e-mail.

Alle disse hjemmesider som kræver at man registrerer sig og bekræfter e-mailadresse. Vi har som familie hver vor e-mailadresse, samt en fælles spam-konto som kan bruges til at modtage spam.

Alle i familien kender kontonavn og password på spamkontoen, men derudover laver jeg ca. 20 ”nicks” til spamkontoen som ligger på lager og kan bruges til at oprette profiler med – herunder bekræftelse af e-mailadresse.

Med teenagere i huset – kan i ikke forstille jer hvad der kommer af l… på den konto som bliver løbende slettet.

Hvis det offentlige vil med ind på spamkontoen, kan jeg jo ikke forhindre dem i det. Jeg kan håbe på at det offentlige i fremtiden får en forståelse for, at om noget er vigtigt – det afgøres af modtageren og ikke andre. For det er i realiteten, det forslaget går ud på - at tilsidesætte min vurdering af meddelsens vigtighed.

Jeg beklager, men hvis ikke afsenderen selv kan finde ud af, at holde ligegyldigheder som nyhedsbreve, tilbud og lignende automatiserede beskeder væk fra min e-mail – så bliver min e-mail ”opdateret” til noget som bedre matcher indholdet.

Og jeg tror ikke, at jeg er den eneste som har disposable e-mailadresser ”på lager”.

Ulrik Suhr

Syntes det lyder som en god løsning, men skulle nok udformes så det gavner borgeren. lidt ala hvad vi har i dag mht. forsikringer ect. hvor man bliver spurgt om de må sammenkøre data.
dvs. Når man kontakter en myndighede kan man bede dem om at hente data om en.

Personligt syntes jeg det er underligt at det offentlige ikke kender ens adresse eller anden data og altid skal indhente sådanne oplysninger alt efter hvor man er i systemet.

Estonia har gjort det til lov fordi brogere ikke skal udfylde den slags data igen og igen. Det er et krav borgerne har over for det offentlige.

Jeg kan forså ingen af jer har tvillinger eller flere børn som skal registreres i noget offentligt system. Når man har prøvet det 1 gang må man nok tage sig til hoved over manglende system tænkning.

Ditlev Petersen

Men det har man hverken tid eller råd til. Nu får man telefonnumre uden sms og ubrugelige mailadresser og en masse "genstridige subjekter", der forsøger at sabotere det hele mest muligt. I stedet for at spørge pænt.

En teknisk genvej (fidus) løser alligevel ikke mere end 80% af problemet.

René Nielsen

Syntes det lyder som en god løsning,


Jeg mener at det er skodløsning vi taler. Lad mig forklarer hvorfor:

Det er kontaktoplysninger vi taler om (altså telefonnummer og e-mail) og ikke stamdata som navn, adresse, ægtefælle, samboende og den slags oplysninger du referer til

Men hvad er et telefonnummer værd – hvis ikke det kan bruges? Det bliver det så i den kommunale sagsbehandlers arbejdstid. Så nu kan ”Bente fra kommunen” ringe og forstyrrer når det passer i hendes arbejde.

Hvis det er akut, så tror jeg ikke nogen er imod at skolen ringer og siger at dit barn er på vej på skadestuen. Men behøver vi et register for det?

Sidder du på et storkontor og skal tale om dit barns ordblindhed, deling af børn ved skilsmisse eller tvangsfjernelse, så er det ikke sikkert at du kan tale om det et privat sted. Er ”Bente fra kommunen” mon på arbejde når du får fri og kan ringe tilbage under private forhold? Mon dog, mange kommuner lukker kl 15.00

Det er især et problem, hvis du arbejder eksternt. For det virker mildt sagt forkert på en kunde at den eksterne konsulent bliver ringet op, at ”private årsager”. Kunden tror naturligt, at han betaler for konsulentens personlige problemer.

Men uanset hvordan du er ansat, hvad så hvis du sidder i møde – hvad er et telefonnummer værd uden at borgeren har en tilsvarende pligt til at tage telefonen? Og hvem skal betale for arbejdstiden?

Jeg plejer ikke at tage telefonen hvis et ukendt nummer ringer i arbejdstiden.

Ved du hvordan det virker hvis man midt i en præsentation, på storskærmen får en ”upassende” e-mail. Jeg husker en joke for nogle år siden, hvor en ældre regelret konsulent modtog en bekræftelse på et års forbrug af porno i notifikationen fra nogle mødedeltagere.

Jeg synes at det var sjovt at han blev rød i hovedet, hakkede og stammede, men det er ikke sikkert at du synes det er sjovt, hvis overskriften lyder ”Tåstrup kommune: Tvangsfjernelse af dine børn”.

Samfundet har vedtaget at den slags kommunikation forgår i e-boks og det synes jeg at vi skal holde fast i.

Hvis det er akut henvendelse ved f.eks. dine børns tilskadekomst eller lignende, så er det OK. Ellers skal normal sagsbehandling forgår i e-boks.

Anne-Marie Krogsbøll

Flere spørgsmål melder sig....

  • Vil en sådan samlet database over f.eks. telefonnumre og private emailadresser gøre det lettere for myndighederne at overvåge borgerne? (kunne det være det egentlige formål?)

  • Hvordan vil man håndtere henvendelser vedr. private forhold, eks. sygehusindkaldelser, via ukrypteret mail, uden at det er en overtrædelse af diverse lovgivning?

  • Hvordan vil man sikre borgernes fortrolige oplysninger via almindelig mail?

  • Har man som borger pligt til at reagere/svare, hvis det offentlige maser sig ind i ens privatliv på den måde?

Kan man dog ikke snart blive fri for disse galopperende privatlivsoverskridende tiltag. Ud over at det er ubehageligt at blive kontaktet af det offentlige på tidspunkter og måder, som man er forsvarsløs overfor, så er det også tiltagende bekymrende, at der tilsyneladende ingen grænser er. Det er magtmisbrug, for ingen politikere har ført valgkamp på, at de vil undergrave privatlivet. Det er bare noget de gør "i baggrunden", godt gemt bag paradeforslagene. Totalitær tænkning uden grænser.

Det er genomcentret om igen. Vi er dataslaver for dataherremænd. Uanset at det måske ikke er juridisk kriminelt, så betragter jeg disse folk som moralske forbrydere, som tromler og udnytter befolkningen til egne formål.

Louise Klint

»Kontaktoplysningerne skal bruges af de offentlige myndigheder til at påminde borgere om eksempelvis aftaler og tidsfrister samt til kontakt typisk i forbindelse med et konkret sagsforløb,« lyder det i lovforslaget.

Jeg troede, at det var det, e-boks skulle bruges til?

Ja, jeg mener også, at e-boks må være nok.
Akkurat som myndighederne tidligere havde – og kunne anvende – den fysiske
postadresse, det må være nok. Det er nok.

Anne-Marie Krogsbøll

Akkurat som myndighederne tidligere havde – og kunne anvende – den fysiske
postadresse, det må være nok. Det er nok.


Det kan de jo sådan set stadig, Louise. Det ville oven i købet gavne Post Nord, så det måske ikke ender med at blive nødvendigt at anskaffe brevduer. De vil bare ikke. De vil have så kort snor i os som muligt, så de kan få fat i os til enhver tid, hvor det passer dem - så blæse være med, om det passer os.

Vi behandles efterhånden som lænkehunde, som bare skal lystre. Hvis det ikke var det, der ligger i det, så kunne det jo være frivilligt, men som jeg forstår artiklen ("lovhjemmel til at samle ind"), så er det ikke planen, at det skal være frivilligt. " Få fat i borgerne" Hvad bilder de sig ind?

Louise Klint

Tak, alle sammen, for jeres input og konstruktive forslag.
Jeg vil straks gøre som Morten Jensen og slette den af mine mailadresser, som er tilknyttet e-boks og tilgå den manuelt i stedet. (Det er så længe siden, den blev oprettet, at jeg erindrer den tilknyttede mail som obligatorisk).

Jeg synes det er sygt. Jeg må sige, at den gennemgribende centralisering af personoplysninger og sundhedsdata, som er i gang nu, er dybt bekymrende.

På mig virker det til, at man, som lovgiver, aktuelt har glemt, at man – via sin
lovgivning – også bærer ansvaret for samfundsudviklingen.

At det ikke kun handler om, hvorledes vi kan rationalisere de offentlige udgifter via data og registersamkøring.
At det ikke kun gælder om at være snusfornuftig, som den gode mutter hjemme ved køkkenbordet, med den store husholdningsportemonnæ, der skal sørge for at forvalte midlerne forsvarligt. Det handler ikke kun om kroner og ører.
At ens virke og beslutninger rækker lidt længere ud over det pekuniære, det konkrete og det individnære.

Hvad bliver eventuelle konsekvenser af, at en stat (systematisk) indsamler, lagrer og centraliserer så mange oplysninger om borgerne, som aktuelt pågår i Danmark?

(Og dette på de givne vilkår: Sikkerhed, samtykke og mangel på samme).
Hvad sker der med magtbalancen i samfundet?
Og individets rettigheder og indflydelse, f.eks.? Bevisbyrden?
Er effekten af beslutningerne også hensigtsmæssig på længere sigt, i en
større sammenhæng?

Ud over det juridiske – at det muligvis ikke er lovligt ift. GDPR – synes jeg, man
bedriver lovgivning blottet for perspektiv.
Jeg bryder mig ikke om at tale grimt om andre, men jeg synes ærligt talt, at det er hovedløst og uansvarligt i en grad, som er beskæmmende at være vidne til. (Det er folk med lange uddannelser). En ting er populisme og personlig vinding, men når man først sidder på magten, er der tilsyneladende ikke noget større perspektiv end som så.

Jesper Nielsen

Lad nu lige konspirationsteorierne ligge et øjeblik ... og vent til lovforslaget er fremlagt ...

Som borger synes jeg da, at det er rigtigt smart, at jeg kun skal opdatere mine kontaktoplysninger ét sted, så jeg ikke både skal huske at indtaste det nye mobilnummer i ForældreIntra, eBoks og alle de andre systemer, jeg bruger. Det skal nok passe, at jeg så lige glemmer, at det også skulle ændres hos biblioteket og så får jeg ikke reminderen om, at bøgerne skal afleveres.

Anne-Marie Krogsbøll
Mads Hjorth

Jeg kan ikke lige se hvad følgende formulering bygger på:

‘Helt konkret skal der laves en såkaldt centraldatabase, som gør det muligt for de offentlige myndigheder at kontakte borgere, selvom de ikke har ønsket at dele deres oplysninger med myndighederne.’

Giver version2 ikke lige et bud på en kilde?

Louise Klint

Kilden er Jyllands Posten (link i artiklen) som bringer nyheden fra Ritzau.

Heri beskrives og citeres fra det planlagte lovforslag, som er en del af det
”Lovprogram” (også linket i artiklen), som Regeringen har fremlagt i denne uge,
i forbindelse med Folketingets åbning.

Regeringens Lovprogram er et katalog med ”en kortfattet omtale af de lovforslag og forslag til folketingsbeslutning, som regeringen […] forventer at fremsætte i løbet af folketingsåret,” som de skriver i forordet (side 3).

Du kan selv vurdere det planlagte lovforslag (nederst denne side 36) her:
http://stm.dk/multimedia/Lovgivning_-_Folketings_ret_2018-2019.pdf#page=38

Lov om det offentlige kontaktregister (Feb II)

Formålet med lovforslaget er at etablere et offentligt kontaktregister med kontaktoplysninger på borgere i form af telefonnumre og mailadresser. Kontaktoplysningerne skal bruges af de offentlige myndigheder til at påminde borgere om eksempelvis aftaler og tidsfrister samt til kontakt typisk i forbindelse med et konkret sagsforløb.
Lovforslaget skal sikre hjemmel til at indsamle, vedligeholde og anvende kontaktoplysninger, og til at allerede angivne kontaktoplysninger (telefonnumre og mailadresser) fra Digital Post og NemSMS kan samles i det offentlige kontaktregister.
Lovforslaget er led i udmøntning af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 fra maj 2016.

Gert G. Larsen

Det er da en rigtig god idé!

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har måtte oplyse telefonnumre og mailadresser til det offentlige, og hver gang tænkt "Det her må I da have i forvejen!"

Hvis vi samtidig kan flytte kommunikation væk fra noget af al det ikkestandardiserede knald i form af formularer og ebokse og lignende, over til telefon og email, er det da herligt!

Naturligvis med tydelig accept fra hver bruger, om at data må deles, og med hvem osv..

Bjarne Nielsen

Heri beskrives og citeres fra det planlagte lovforslag ...

Hvis det er meningen - som nogen i debatten åbenbart mener - at der bliver tale om et frivillig tilbud, og at vi skal spørges før der deles ud af vores kontaktoplysninger, hvorfor så ikke spørge får man indhenter dem? Og hvis man spørger før man indhenter, så må det tælle som samtykke, og hvad skal man så bruge en lov til?

Medmindre at man da er en regering, så gerne vil lave symbolske og overflødige love? Hvis man er en hammer, så ... ahem ... hvis man er politiker, så kan alt løses med endnu en lov.

Jesper Frimann

Den rigtige bagvedliggende grund er jo nok, at det at sende en besked i e-boks koster penge.
https://digst.dk/it-loesninger/digital-post/anvendelse/priser/

Og at der så er nogen der har lavet en ...pap 'business case' om, at det vil være billigere bare at bruge email og sms.
Når vi så har et system til 300 millioner og en årlig driftsomkostning på 100 millioner så ja.......

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

Og at der så er nogen der har lavet en ...pap 'business case' om, at det vil være billigere bare at bruge email og sms.


Men hvordan hænger det sammen med lovgivning om, at man ikke må sende personfølsomme oplysninger fra det offentlige via almindelig mail?

Og hvad forhindrer borger og myndighed i i konkrete sager selv at udveksle kontaktinformationer, hvis man fra begges side ønsker at gå uden om e-boks?

Det eneste nye, jeg umiddelbart ser for mig, er, at det som noget nyt vil kunne bruges til sager, hvor en myndigheder sidder og kigger på et eller andet, som skal opklares (eks. skat), men hvor der endnu ikke er oprettet en sag, som borgeren ved noget om. Og så vil man have lov til at kontakte borgeren uden om e-boks, måske telefonisk? Men hvis det er tanken, så er det i mine øjne en farlig uskik, hvor borgeren risikerer at fanges på et forkert ben, og komme til at sige noget uoverlagt, og måske endda faktuelt forkert. Og efterfølgende kan det ikke dokumenteres, hvad der er foregået. Kunne det være et motiv til denne fremgangsmåde?

Kunne fortalerne komme med et par eksempler, hvor en tvungen indhentning med deraf følgende ret for myndighederne til at bruge disse oplysninger uden om almindelige kommunikationskanaler, vil være både velbegrundet og nødvendig?

Henrik Biering Blogger

Jeg kan ikke lige se hvad følgende formulering bygger på:

‘Helt konkret skal der laves en såkaldt centraldatabase, som gør det muligt for de offentlige myndigheder at kontakte borgere, selvom de ikke har ønsket at dele deres oplysninger med myndighederne.’

Giver version2 ikke lige et bud på en kilde?

Hvorfor skal det overhovedet være et problem at lede efter en kilde?

Når regering og forvaltning ynder at give udtryk for at man sætter borgeren i centrum er det ret barokt at man ikke melder klart og offentligt ud med "use case" eller "user journey" beskrivelser og de heraf udledte kravspecifikationer. Det er jo helt barokt at vi i relevante medier skal have en debat, der baserer sig på gætterier om både funktionalitet og bagved liggende bevæggrunde.

Tænk hvis vi som både borgere og fagfolk i stedet fik mulighed for at udpege konkrete risici og forbedringspotentialer, så man ikke står med en løsning, der både er uigennemtænkt, usikker og teknologisk forældet inden den kommer på banen.

Mads Hjorth

Jeg har været involveret i det indledende arbejde, og bliver lidt træt når en offentlig debat kører lidt af sporet over en journalistisk stramning? uden hold i virkeligheden.

Konkret... jeg kan ikke læse i lovkataloget at vi arbejder mod en løsning der tillader myndigheder at kontakte borgere mod deres vilje...

Og jeg kan ikke genkende intentionen fra de koncepter/user stories/journeys vi har arbejdet med indtil nu.

Derfor synes jeg det er relevant med en angivelse af en kilde.

Anne-Marie Krogsbøll

Mads Hjorth.

Fint med nuancering. Men kan du så opklare, hvorfor der er behov for "lovhjemmel" til noget, man hele tiden har kunnet gøre?

Og hvordan vil man håndtere fortrolighedsproblematikken ved henvendelser via almindelig mail? Det var vel netop det problem, e-boks skulle løse?

Og hvorfor skriver man ikke bare klart og tydeligt i oplægget, at der (i følge dig) skal være tale om en frivillig ordning?

Det vil være alle tiders, hvis du kan opklare de mange spørgsmål, man som læser sidder tilbage med, så fantasien ikke løber af med os.

Henrik Biering Blogger

Jeg har været involveret i det indledende arbejde, og bliver lidt træt når en offentlig debat kører lidt af sporet over en journalistisk stramning? uden hold i virkeligheden.


Men det var jo netop ikke sket, hvis du eller andre kunne referere til fakta i form af use case og kravspecifikationer, som kunne besvare selv de simpleste spørgsmål folk stiller sig i denne debattråd. Bare for at tage et enkelt helt konkret eksempel, f.eks. om man pr. sagstype selv kan styre de tidsintervaller, man kan blive kontaktet i.

Jeg synes kravet om åbenhed over for borgerne er rimeligt relevant i betragtning af at vi nu i otte år har måttet trækkes med en konstruktion som NemID. Hvis man i tide havde publiceret bare "user journey" for login, kunne vi have undgået at få et nationalt login til vores sundhedsdata m.m. der allerede i 2008 ikke opfyldte almindeligt accepterede sikkerhedskrav til at folk kunne afgive kommentarer på hinandens offentlige blogs.

Mads Bendixen
Jesper Frimann

@Mads Hjorth

Hvorfor ikke bare lave en lovændring af loven om CPR ?
CPR udstilles jo allerede via serviceplatformen.

Det der jo er essensen her er at man ikke har en ordentlig klassificering af de data som det offentlige har om borgerne, og en (easy to use) metode for folk således at man kan 'flytte sine data rund' mellem klassificeringerne.

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg sidder netop og hører på CNN, at Trump i går sendte en besked til samtlige mobiltelefoner i USA (ved ikke om hvad). Den pågældende kommentator vidste ikke, hvordan han kunne gøre det, og fandt det skræmmende. Er det det, man vil bruge dette til? At man kan sende allekald til hele befolkningen om et eller andet, regering eller myndigheder mener, vi skal have at vide?

I givet fald er det creepy.

Anne-Marie Krogsbøll

Eller man kunne grave i hvor rygterne/misforståelserne opstår, så de kan undgås i fremtiden.


Men rygterne/misforståelserne opstår jo via de halvkvædede viser i lovkataloger etc. og man gør ikke meget for at forebygge paranoiaen: https://www.information.dk/indland/2018/10/regeringen-opgiver-revision-o...

Man er selv ude om, at tilliden efterhånden er meget lille.

Anne-Marie Krogsbøll

Tak, Bjarne - det havde jeg ikke helt fået fat i :-) (ironi ikke utænkelig)

Når der er kommet svar på spørgsmålene, skal jeg nok klappe i (afhængigt af, hvad svarene er).

I øvrigt kommer historien fra JP, så jeg ser frem til, at de også får besked på at klappe i....

Mads Hjorth

Det er da glædeligt at der er så meget interesse for regeringens lovkatalog! Det betyder der er engagerede borgere og hurra for det.

Og vi har en forholdsvist velfungerende demokrati, der har aftaler om hvordan vi går til det her.

Jeg har som embedsmand hjulpet med at tydeliggøre et koncept inklusive fordele og ulemper ved forskellige scenarier.

Og nu er der planlagt en parlementarisk process for at sikre at politikerne ( som repræsentanter for borgerne) træffer beslutninger på et oplyst grundlag.

Så tag del, hold øje og hjælp til... og husk at stem :-)

Anne-Marie Krogsbøll

Det var ikke meget, du havde lyst til at tilbagevise misforståelser og rygter, Mads Hjorth. Ærgerligt. Så synes jeg ærligt talt, at det er lidt tyndt at gå ud og kritisere, at folk har fået forkert opfattelse af forslaget.

Så tag del, hold øje og hjælp til..


Hvordan? Det er jo det, vi prøver, og så bliver vi skældt ud for at sprede rygter og misforstå.

Jeg håber så, at det er udtryk for, at man har sendt en prøveballon ud, og så retter forslaget ind efter reaktionerne - og så kan man altid bagefter kritisere os "hjælpere" for at have skudt helt ved siden af med vore mistanker. Og i ly af Mørklægningsloven kan man så stemple den interne proces som "ministerbetjening", som der desværre ikke kan gives indsigt i.

Og nu er der planlagt en parlementarisk process for at sikre at politikerne ( som repræsentanter for borgerne) træffer beslutninger på et oplyst grundlag.


Så blæse være med, om vi borgere er veloplyste, det kommer jo ikke os ved, hvad der vedtages, vel?

Jeg er ærligt talt skuffet - jeg troede lige, at du faktisk havde i sinde at hjælpe med at opklare de misforståelser, inden de griber for meget om sig. Hvorfor i alverden har du ikke brugt et par linjer på at besvare mine spørgsmål, så var de ligesom ude af verden?

Men da det ikke er tilfældet, så antager jeg, at det er fordi vore gisninger har ramt plet, og i så fald er det jo klogest fra din og ministeriets side at slå mørkelygten til, så det ikke afsløres, hvad man har gang i.

Louise Klint

@Mads Hjorth,

Konkret... jeg kan ikke læse i lovkataloget at vi arbejder mod en løsning der tillader myndigheder at kontakte borgere mod deres vilje...

Hvis man, med lovforslaget, ønsker ”lovhjemmel til” ”at allerede angivne kontaktoplysninger (telefonnumre og mailadresser) fra Digital Post og NemSMS kan samles i det offentlige kontaktregister”, som der står i Lovprogrammet,
så kan et resultat være det, du gengiver ^^, som V2, JP og Ritzau også hver især
sammenfatter det.

Fordi de af borgerens oplysninger, man med lovforslaget ønsker at indsamle,
er afgivet til andet formål, i anden sammenhæng.

Intentionen med lovforslaget er muligvis, at det skal foregå frivilligt/med borgerens samtykke – som du siger – men dette kan ikke udledes af omtalen i Lovprogrammet.

Du kan kalde det en journalistisk stramning.
Jeg vil kalde det en ”oversættelse” en ”forklaring” eller slet og ret ”formidling” af, hvad lovforslaget indeholder og kan indebære.

Så vil jeg sige til dig: Bare tag det roligt.
Vi taler bare om det her :)

Personligt mener jeg, det er samfundsrelevant og meget vigtigt at pressen/medierne formidler Regeringens og Folketingets arbejde, og det sådan, at det er til at forstå for almindelige mennesker/borgerne.
Navnlig fordi lovstof er formuleret sagligt og redegørende (tilstræbt objektivt) således det fremstår neutralt. Men på den vis kan det også umiddelbart virke ubetydeligt. Desuden er sprogbrug og ordvalg ofte gammeldags, så det kan være svært at forstå for mange:

Regeringen vil oprette ”et offentligt kontaktregister”?
Nå nå, tænker man og swiper videre. Men hvis det i stedet kaldes
”en centraldatabase” – som er, hvad det er – og den beskrives, så er det lidt lettere at forstå og relatere til. Jeg synes det er gjort sobert i dette tilfælde.

Mads Bendixen

Anne-Marie, jeg tror det Mads B. siger er, at du skal tie stille og være mere taknemmelig. Det er meget nemmere for alle parter.


Nej.

Men det er allerede klarlagt, at nyheden på version2 er en fortolkning af en JP nyhed der er en fortolkning af en Ritzau. Har Ritzau fejlfortolket noget, er det gengivet flere steder.
Det er ulempen ved at meget af den danske nyhedsdækning er baseret på Ritzau m.fl.

Anne-Marie Krogsbøll

Enig, Mads Bendixen. Derfor er det ærgerligt, at Mads Hjorth ikke vil bidrage med at opklare evt. misforståelser. I mine øjne er det ødelæggende for demokratiet, at man klapper i som østers, når borgerne interesserer sig for, hvad der foregår. De folkevalgte, og dertil knyttede embedsmænd, skal vel trods alt fungere som borgernes tjenere, ikke deres herrer, sådan som man efterhånden kan få indtryk af, at de opfatter deres opgave.

Bortset fra det så kan jeg faktisk slet ikke finde det pågældende forslag i lovprogrammet (leder sikkert efter de forkerte ord): http://www.stm.dk/publikationer/skriftligdel18/Lovgivning%20-%20Folketin... men samtidig så bekræfter Mads Hjorth jo indirekte, at der er et eller andet i den stil i gære, selv om han er ulden omkring intentionerne. Hvor gemmer forslaget sig faktisk? Har JP insiderkilder?

Mads Hjorth

Jeg tror det er en misforståelse at lovforslaget sigter mod at myndigheder kan kontakte borgere mod deres vilje via e-mail, telefon og SMS.

Jeg tror grundlaget for lovforslaget er et ønske at om undgå at skulle spørge alle danskere om kontaktoplysninger, når mange af dem allerede bruges i forbindelse med Digital Post.

Personligt er jeg glad for at der kommer lovgivning bag den slags offentlige opgaver, og det ikke klares uden at involvere Folketinget.

Anne-Marie Krogsbøll

Jo, så lykkedes det sørme at finde det:
"Lov om det offentlige kontaktregister (Feb II)
formålet med lovforslaget er at etablere et offentligt kontaktregister med kontaktoplysninger på borgere i form af telefonnumre og mailadresser. Kontaktoplysningerne skal bruges af de offentlige myndigheder til at påminde borgere om eksempelvis aftaler og tidsfrister samt til kontakt typisk i forbindelse med et konkret sagsforløb. Lovforslaget skal sikre hjemmel til at indsamle, vedligeholde og anvende kontaktoplysninger, og til at allerede angivne kontaktoplysninger (telefonnumre og mailadresser) fra Digital Post og NemSMS kan samles i det offentlige kontaktregister. Lovforslaget er led i udmøntning af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 fra maj 2016. "

http://www.stm.dk/publikationer/skriftligdel18/Lovgivning%20-%20Folketin...

Er der så meget at misforstå, Mads Hjort? Det synes jeg ikke - det lyder ikke vanvittigt frivilligt, men det er da fint, hvis man lytter og finpudser, så det ikke bliver til totalitær tvang.

Mads Hjorth

@louise jeg havde også luret at Ritzau var kilden. Og den del af version2s version jeg fremhævede har nemlig hverken baggrund i lovforslag eller de to citerede kilder.

@anne-marie jeg ser ikke noget grundlag for at tale om totalitært tvang. Og mht til behov for lovhjemmel, så er det nok pga af en usikkerhed om forholdet mellem e-boks som privat serviceudbyder og som udpeget løsning til brug for Digital Post.

Og tak for snakken... jeg håber mine kommentarer har bidraget konstruktivt og måske er med til at kvalificere en fremtidig dialog...

Vi ses lige pludseligt ude i virkeligheden

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Mads Hjorth.

Jeg fornemmer, at du ved en del om dette, som du ikke vil ud med, og det er smadderærgerligt, selv om du måske har tavshedspligt, for det bidrager til oplevelsen af, at der er noget, man stikker under stolen.

Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke i forslaget er nævnt "efter samtykke fra borgeren". Det er - indtil det modsatte er bevist (det er jo altid en mulighed) - i mine øjne sandsynligvis genomcentret om igen. Man gemmer et lille, på overfladen uskyldigt forslag, i et stort lovkatalog, stikker borgerne blår i øjnene, og vil ikke ud med, hvad det faktisk er, man har i tankerne, fordi man er klar over, at det vil møde modstand.

Synderegistret er langt mht. forsøg på at narre og løbe om hjørner med befolkningen på privatlivsområdet, så man har selv - på trods af tusindvis af advarsler om, at det netop ville blive resultatet - skabt en situation med udpræget og særdeles velbegrundet mistillid til alt, hvad der kommer fra myndigheders side på det punkt. Trist at man aldrig bliver klogere. Og da jeg ikke tror på, at det skyldes dumhed, så må det skyldes manglende vilje til at blive klogere på det punkt. Man regner simpelthen efterhånden ikke befolkningen for noget andet en datamalkekøer.

Bjarne Nielsen

@anne-marie jeg ser ikke noget grundlag for at tale om totalitært tvang.

Der er heller ikke grundlag for at afvise det. Og det er i bund og grund problemet. Loven siger egentlig kun, at kontaktoplysninger kan indsamles og bruges uden alle de trælse begrænsninger, som ellers måtte gælde.

Digital Post blev i sin tid koncepteret for at vi kunne kommunikere om forhold som var vigtige og som kræver fortrolighed ... men i stedet er det de facto hovedsageligt blevet til orientering af os om ligegyldigheder, som påmindelser om børnetandpleje (som også sendes med SMS) eller indkaldelse til borgermøder (og direkte adspurgt var grunden til valg af den kommunikationskanal at "det var billigere end at annoncere i lokalbladet").

Jeg kan gå hen og blive positivt overrasket, men jeg vil belært af det offentliges manglende evne til at skelne imellem hvad der er bekvemt for dem, og hvad der er relevant for mig, som udgangspunkt tillade mig at være skeptisk.

For selvom løsninger laves med de bedste intentioner, så bliver de i praksis desværre misbrugt ud til grænsen af lovens grænser. Og lovteksten giver kun alt for god plads.

Men heldigvis har vi efterhånden lært os selv hvordan man skal håndtere uønsket kommunikation (aka. spam). Når forholdet imellem signal og støj bliver for ringe, så holder man bare op med at lytte.

Henrik Biering Blogger

formålet med lovforslaget er at etablere et offentligt kontaktregister med kontaktoplysninger på borgere i form af telefonnumre og mailadresser. Kontaktoplysningerne skal bruges af de offentlige myndigheder til at påminde borgere om eksempelvis aftaler og tidsfrister samt til kontakt typisk i forbindelse med et konkret sagsforløb. Lovforslaget skal sikre hjemmel til at indsamle, vedligeholde og anvende kontaktoplysninger, og til at allerede angivne kontaktoplysninger (telefonnumre og mailadresser) fra Digital Post og NemSMS kan samles i det offentlige kontaktregister.


Det er lidt mærkværdigt at se et sådant lovforslag blive fremsat efter at et enigt folketing har indgået en aftale om digitaliseringsklar lovgivning, hvor det tydeligt fremgår at man ønsker at lovgivning skal være teknologineutral:

Lovgivningen skal i udgangspunktet være teknologineutral, så det sikres, at lovgivningen ikke regulerer brugen af en teknologi, som sidenhen forældes.

hvilket af Digitaliseringsstyrelsen er blevet præciseret i en vejledning:

Såfremt det skal være obligatorisk for borgere og virksomheder at kommunikere digitalt med offentlige myndigheder, skal der være lovhjemmel hertil. Lovhjemlen bør udformes, så den tager højde for en fremtidig teknologisk udvikling. Dvs. at den i udgangspunktet bør være teknologineutral og dermed undgå at referere til specifikke kommunikationsmidler som telefon, SMS, apps, fagsystemer eller lignende

Hvad er meningen med at regeringen nu vil tilsidesætte et enigt folketing og binde både myndigheder og borgere til email, SMS m.m. med alle de sikkerhedsproblemer og deraf afledte databeskyttelsesproblemer, de udgør? Samtidigt med at man gerne vil have danske iværksættere til at holde Danmark i førertrøjen med at udvikle ny og sikrere digitale løsninger.

Man kan jo håbe det blot skyldes at man har hevet et gammelt lovforslag fra tiden før digitaliseringsklar lovgivning op af skuffen og glemt at få det gjort tidssvarende.

Anne-Marie Krogsbøll

Fra "Statusredegørelse 2017 for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi"
"Fællesoffentligt kontaktregister (initiativ 1.2b)
I den eksisterende Digital Post løsning ligger der allerede i dag brugergodkendte kontaktoplysninger, fx mailadresser og telefonnumre, der er tilknyttet borgeres og virksomheders CPR - og CVR-numre. Disse kontaktoplysninger er der potentiale til at anvende bredere, end tilfældet er i dag. Initiativet har til formål at etablere et fællesoffentligt kontaktregister for borgere, ligesom der skal udarbejdes en nærmere analyse af mulighederne for, hvordan kontaktoplysninger på virksomheder skal håndteres fællesoffentligt, samt om virksomheder skal kunne anvende registret.
Projektgrundlaget for projektets første del vedrørende kontaktregistret for borgere blev godkendt i efteråret 2017, og juridiske afklaringer blev afsluttet ligesom myndighedernes behov for kontaktoplysninger blev kortlagt. I 2018 arbejdes der videre med borgernes behov, det økonomiske potentiale, samt hvordan virksomhedernes kontaktoplysninger skal håndteres. "

https://digst.dk/media/16640/aarlig-statusredegoerelse-2017-den-faelleso...

"samt om virksomheder skal kunne anvende registret."!!

Nårhh, så det var derfor? Erhvervslivets behov ligger endnu engang - i ramme alvor - i baggrundet og lurer. Vi skal - endnu engang - sælges som datamalkekvæg for erhvervslivet.

Det fremgår, at man allerede i 2017 kortlagde myndighedernes behov for et sådant register. Hvis nogen har kræfterne til det, må det jo være muligt at søge aktindsigt i, hvad man så fandt ud af på det punkt?

Og læg mærke til, at borgernes behov ser ud til at komme sidst på listen - men der må man vel også kunne få indsigt i, hvad man fik "kortlagt"?

Kære Mads Hjort: Jeg håber, at du vil tilgive mig og forstå, at disse meldinger er meget svære at forene med dine meget vage og foregøglet uvidende meldinger, som ikke virker helt troværdige i lyset af dette. For det kan da vist ikke passe, at du ikke har vidst dette? Du havde vist bare ikke lyst til at fortælle os det?

Kenn Nielsen

Det samme gælder åbenbart også kommunerne, jeg sendte via eboks en klage og aktindsigt til min kommune for over en måned siden, men har intet hørt...


Min erfaring siger mig, at der er en 'til vished grænsende sandsynlighed' for at et besøg i borgerbutikken, hvor du indleverer en skriftlig klage over manglende respons, sammen med et papirprint af dine mails, -OG husker at bede personen om at give dig en kvittering for det modtagne, vil give en respons.
Min erfaring siger at man ikke kan nå hjem, førend der ligger en tågeforklaring i mailen om at klagen sandeligt ikke er blevet væk, men blot er endt i en >>forkert<< indbakke......

Akkeja...

K

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Mads Hjort. Du ved ligeså godt som mig, at når først lovforslaget er fremsat, så er det meget svært at få vendt skuden. Det er nu, der skal råbes vagt i gevær - og da især pga. den tydelige modvilje mod, at dette kommer frem i lyset.

Belært af erfaringen, så går det oftest præcist ligeså slemt, som man på forhånd frygter på dette punkt - ja oftest går det faktisk endnu værre, end vi sølvpapirshatte overhovedet har fantasi til at forestille os. jeg havde f.eks. overhovedet ikke fantasi til at forestille mig et sådant forslag.

Jeg vil meget gerne høre dig sige højt, klart og tydeligt (efter mig): " Nej - jeg lover jer, at der ikke bliver oprettet et centralt kontaktregister på basis af tidligere til andre formål afgivne kontaktoplysninger, uden at I *udtrykkeligt har givet samtykke til dette. Og jeg lover jer, at I aldrig vil blive kontaktet på baggrund af dette register, uden at I har givet tilsagn til dette. Og jeg lover jer 100 %, at det aldrig vil blive en del af lovforslaget, at virksomheder skal have mulighed for at bruge dette register."*

Kan jeg få dig til at skrive under på denne udtalelse her? Nej vel?

Anne-Marie Krogsbøll

Mads Hjorth:
Hvad er du fornærmet over? Jeg undrer mig da over, hvad du overhovedet kommenterer for, hvis du ikke vil diskutere - skal vi bare lytte og bøje os andægtigt, sådan som Bjarne Nielsen for længst havde gennemskuet?

Det er muligt, at jeg har læst dine kommentarer med de forkerte øjne, men jeg har altså svært ved at finde de opklarende oplysninger, som du selv mener, du er kommet med. Umiddelbart har du for mig at se blot argumenteret med, at vi andre ikke skal tage lovkataloget så tungt, det hele skal nok løse sig..... men det er jo ikke oplysninger, det er bare et forsøg på at kvæle en modstand mod forslaget, inden den kommer for godt i gang.

Jeg synes, jeg spurgte åbent og interesseret til dit oprindelige input. Jeg og andre har oven i købet spurgt om et par helt konkrete ting, som -hvis der ikke er noget lusk med i spillet - ville være pærelette blot at besvare, og så var den sag ude af verden. Og da du blandede dig i debatten med en bemærkning om, at du havde en finger med i spillet i det forslag, troede jeg faktisk, at du ville bidrage med konkret forståelse af forslaget, hvilket ville være alle tiders. I stedet fik vi følgende:

Så er det jo godt vi har et demokrati....Det er da glædeligt at der er så meget interesse for regeringens lovkatalog! Det betyder der er engagerede borgere og hurra for det. Og vi har en forholdsvist velfungerende demokrati, der har aftaler om hvordan vi går til det her. Jeg har som embedsmand hjulpet med at tydeliggøre et koncept inklusive fordele og ulemper ved forskellige scenarier. Og nu er der planlagt en parlementarisk process for at sikre at politikerne ( som repræsentanter for borgerne) træffer beslutninger på et oplyst grundlag.Så tag del, hold øje og hjælp til... og husk at stem :-)


WHAT???? Du diskvalificerer fuldstændigt debattørerne her med den bemærkning. Fuldstændigt! Den er uden reelt indhold overhovedet, du taler ned til os, og henviser os tydeligvis til, at vi skal lade være med at blande os, når de voksne (regeringen og dens embedsfolk) taler. Så hvad havde du forventet?

Det er faktisk ærgerligt, at du ikke vil oplyse os om, hvad der så er meningen med forslaget, og hvad man faktisk har tænkt sig. Så kunne der være kommet en ordentlig diskussion om det konkrete forslag. Man må jo så bare konstatere, at det slet ikke er din - eller velsagtens regeringens - mening, at det overhovedet skal diskuteres, det skal I nok selv luske igennem - som sædvanligt under radaren. Som sædvanligt skælder man kritikere ud for, at de ikke ved, hvad de taler om - samtidig med, at man gør sit bedste for, at de ikke skal komme til at vide, hvad de taler om.

Alternativt kunne du have svaret noget i retning af "Jeg er desværre bundet af tavshedspligt, så jeg kan ikke besvare spørgsmålene, selv om jeg gerne ville." Helt i orden, selv om man så kan undre sig over, hvad det er, du selv mener, du har bidraget med af opklaring.

Jeg vil gøre opmærksom på, at den ene del af problematikken omkring dette forslag handler om det helt konkrete forslag - som vi endnu ikke kender. Men den anden del har at gøre med den lukkethed og klappe i som en østers-strategi, som altid dukker op, når der spørges ind til problematikker omkring privatliv. Den er et enormt problem, og medvirker jo til, at jeg og mange andre venter os det værste, så snart der er noget, som blot lugter lidt af angreb på privatlivet. Nu havde I lige chancen for modbevise oplevelsen af lusk og lukkethed omkring regeringens visioner mht. afskaffelse af privatliv. Men nej - i stedet vælger du til fulde at bekræfte den oplevelse. Rigtigt trist.

Anne-Marie Krogsbøll

Og mht til behov for lovhjemmel, så er det nok pga af en usikkerhed om forholdet mellem e-boks som privat serviceudbyder og som udpeget løsning til brug for Digital Post


Kan nogen oversætte dette for mig? Er det ikke et spørgsmål, som skulle have været afklaret for mange år siden, inden man påtvang borgerne e-boks? Har man pludseligt opdaget nogle ubehagelige huller i den ordning? I så fald er det da interessant.

Under alle omstændigheder kan jeg ikke se, at det problem er nævnt i oplægget omkring kontaktregistret i digitaliseringsstrategien og lovkataloget. Men det er måske fordi, jeg ikke forstår det.

Louise Klint

@Anne-Marie,

Jeg vil vove at sige, at jeg synes, du skal prøve at beherske dine personangreb.
Jeg synes ikke, det er i orden.

Jeg tror ikke, at det er ond vilje, men jeg synes, du kommer til
at skyde folk motiver i skoene (ovenfor).

Påstande og formodninger, som man så må/skal sidde at forsvare sig, eller
forklare sig, over for. Tilbagevise, før man kan komme til at tale om sagen
(debatemnet). Personligt ville jeg ikke orke det, og jeg synes, det er uværdigt.

Gå efter bolden, ikke manden.

Ellers er jeg bange for, at dette ret gode forum ender som et ekkokammer af enighed.
Jeg mener det venligt.
Og du er selvfølgelig meget velkommen til at være uenig, det er klart.
Venligst

Anne-Marie Krogsbøll

Tak, Louise, jeg hører hvad du siger, for jeg har stor respekt for dig. Jeg synes selv, at jeg for det meste går efter bolden, det gør jeg mig faktisk umage for - men det kan nogen gange være svært at skille bold fra person - som når folk, som sidder inde med insiderviden, ikke vil ud med denne, men i stedet angriber folk, som forsøger - med gæt og hypoteser - at få mening i halvkvædede viser.

Det er en balancegang at forholde sig til, og jeg vil bestemt tænke mig om en ekstra gang som følge af dit råd. Men i denne konkrete tråd - hvor er det så, der går galt? Min egen oplevelse er, at jeg gør mit bedste for at få en god dialog med Mads Hjorth, som lød til at sidde inde med spændende viden, men at det bliver besvaret med oppe fra og ned-svar for at lægge en evt. diskussion død. Kan være, at jeg læser det forkert. Hvordan læser du det?

Gert Madsen

Det er rigtigt at der er stor risiko for at dette kan ende som ekkokammer.
Men når jeg læser Mads Hjorths indlæg, så kan jeg sammenfatte det til:

I tager fejl.
Jeg vil ikke fortælle hvorfor, men bare stol på mig.
Og lad så i øvrigt være med at diskutere lovforslaget.

Jeg tror det er en Troll.

Jørgen L. Sørensen

Jeg sidder netop og hører på CNN, at Trump i går sendte en besked til samtlige mobiltelefoner i USA (ved ikke om hvad).

Det var der også nogle kommuner der gjorde ved seneste kommunalvalg for at minde de unge om at stemme.

Da kommunen på mange andre måder kørte kampagner om emnet mente jeg at de fleste nok havde set budskabet og skrev til kommunen. Kommunen mente ikke umiddelbart det var et problem at spamme alle os andre --- men de ville da evaluere efter valget om det var en god måde at få de unge til at stemme :-/

Så næste gang får vi nok både sms og mail :-<

Anne-Marie Krogsbøll

Interessant, Jørgen L. Sørensen. Ved du, hvordan det foregår? Er det en service, myndigheder kan købe sig ind på hos telefirmaer, eller hvordan bærer de sig i praksis ad med at få adgang til at sende sådanne allekald ud? For det tyder vel på, at de allerede har lavet centrale databaser over borgernes kontaktoplysninger?

Henrik Biering Blogger

Er det en service, myndigheder kan købe sig ind på hos telefirmaer, eller hvordan bærer de sig i praksis ad med at få adgang til at sende sådanne allekald ud? For det tyder vel på, at de allerede har lavet centrale databaser over borgernes kontaktoplysninger?


Jeg formoder at kommunen har benyttet sig af NemSMS, der drives af Digitaliseringsstyrelsen. Og ud fra den fine statistik, der tilbydes over hvilke profiler, der er tilmeldt NemSMS, kan den enkelte borgmester let beregne om udsendelse af SMS i hans kommune vil være til fordel eller ulempe for hans eget parti ;)

Bjarne Nielsen

Men når jeg læser Mads Hjorths indlæg, så kan jeg sammenfatte det til:

I tager fejl.
Jeg vil ikke fortælle hvorfor, men bare stol på mig.
Og lad så i øvrigt være med at diskutere lovforslaget.

Jeg tror det er en Troll.

Det er meget godt opsummeret, bortset fra at jeg egentlig tror, at det er reelt nok ment. Men jeg fornemmer også en vis form for overraskelse over, at vi ikke bare nøjes med at stemme til valgene, og ellers overlader det til politikerne at diskutere politik.

Lidt naivt, måske, men nok egentlig noget, som passer til min fordom om den typiske embedsmand: lettere verdensfjern, 100% orienteret imod Ministeren, og overrasket over, at der findes en virkeligheden udenfor.

Henning Wangerin

Ved du, hvordan det foregår? Er det en service, myndigheder kan købe sig ind på hos telefirmaer, eller hvordan bærer de sig i praksis ad med at få adgang til at sende sådanne allekald ud?

Der er jo masser af services rundt omkring hvor man kan send sms. Så det mest bøvlede er nok at få lavet en liste over hvortil der skal sendes. Selve udsendelse er blot et kald til en webservice. Enten et pr modtager eller i klumper af en vis størrelse.

Alt i alt, er det noget der ville tage mig fem minutter at laver hvis du kom med en liste over telefon-numre der skal have din besked. Personligt har jeg fat i tre forskellige udbydere som ville kunne løse opgaven. Piece of cake når man ved hvordan ;-)

/Henning

Louise Klint

@Anne-Marie,
Pyh ha, jeg var nervøs for at sige det.

Ja, jeg kan sagtens se det, at det er en reaktion.
At de undvigende svar og anstrøget af arrogance er til at blive gal over.
Og til sidst, så har du bare taget hele køkkenskabet af potter og pander og kasseroller og kastet efter ham.

Hvis du prøver at læse, måske torsdag 18.11 nederst og 18.36 sidste afsnit.
Der kommer det måske til at gå lidt for vidt.
Og så får han også lige et ekstra gok med grydeskeen i morges, så kommer han ikke hjem foreløbig.
(Eller nu må vi se, det er jo forskelligt hvordan man tager det).

Anne-Marie Krogsbøll

Tak, Louise - din kritik er altid konstruktiv, så den lytter jeg gerne til.

Mht. torsdag 18.11 så synes jeg ikke selv, at jeg er så hård ved Mads Hjorth der - det meste af kommentaren er rettet mod processen bag dette forslag - ikke Mads Hjorth. Og så prøver jeg lige til sidst at relatere det til de kommentarer, Mads Hjorth har givet, som jeg ikke rigtigt kan få til at passe med, hvad han må vide om sagen. Men det er min egen indforståede opfattelse af, hvad jeg skrev der - det kan lyde anderledes for andre, og i så fald beklager jeg.

Mht. i morges - ja, der må jeg nok tage på mig, at jeg blev personlig og skarp i tonen - i frustration over, at vi hver gang ender med at sidde med en lang næse og besked om, at vi er helt galt på den - hvorefter det (næsten) altid viser sig, at de bange anelser holder stik.

Et af problemerne er nok, at det kan være svært at vide, om folk optræder som privatpersoner med interesse i debat, eller som udsendte for en arbejdsgiver/magthaver - som overhovedet ikke er interesseret i debat. Og i sidstnævnte tilfælde er det jo mit udgangspunkt, at disse magthavere er ude på et overdrev, hvor de ikke har noget at gøre. Det er tiltagende frustrerende at have en stadig mere intens oplevelse af at have myndigheder trampende rundt i ens privatsfære - uden at man kan stille det mindste op. Når så en repræsentant melder sig på banen, så er der jo faktisk tale om et meget skævt magtforhold - den ene part har magt, og bruger den til at overskride den anden parts privatsfære. Det er jo faktisk det, der sker med disse lovgivninger. Og det er svært at tale pænt i den situation. Jeg prøver efter bedste evne som udgangspunkt - men mange kloge folk har de senere år skrevet høringssvar, stillet op i programmer, har skrevet kronikker osv. osv. for at gøre magthaverne pænt og ordentligt opmærksomme på, at de overskrider deres beføjelser på det punkt. Så håbet om, at der bliver lyttet, bliver nok svagere og svagere, og lunten bliver nok kortere og kortere. Der skal ikke så meget til mere, før jeg når at tænke: Nå, det er endnu en af dem....

Måske tog jeg fejl af Mads Hjorth - du har åbenbart læst hans kommentarer på en anden måde end mig.

Men tak for dit input, det er feset ind på lystavlen.

Henning Wangerin

Ville det også kun tage få minutter, hvis man fandt på at ville sende til hele Danmark i en akut situation?

Opsætning af en ny konto hos begge mine primære udbydere tager kun et par minutter, og kodning af et script til at sende en enkelt besked tager ikke meget længere. Der er reelt bare et enkelt kald til en webservice pr modtager.
Afhængig af om du vil have "Din kommune", et tilfældigt telefon-nummer eller et specifikt telefon-nummer som afsender, kan nogle gange gøre at det tager 10 minutter mere - afhængig af udbyder. Du kan i løbet af no time sende rigtig mange beskeder ud.

Og ja. Ud over at der skal hældes mange flere penge over på kontoen hos udbyderen, er scriptet ligeglad om det skal sende to 20, 200, 2000 eller 200000 modtagere. Så længe der er penge på kontoen. Jeg har dog ikke styr på en de forskellige sms-udbydere har noget throtteling som gør at der ikke kan sendes ud til rigtigt mange.

Jeg har flere gange sendt ud til et par hundrede modtagere. Det kan gøres på 10 sekunder, hvis ikke beskederne skal personaliseres. Og de er typisk blevet afleveret indenfor 20 sekunder hvis telefonerne har været tændte.

/Henning

Louise Klint

Nu forstår jeg det bedre.
Og jeg er godt klar over, at der er meget på spil. Sådan har jeg det i hvert fald selv.

Og man ved ikke, om det er professionel kommunikation.
Der plejer at være nogenlunde fri bane her, men af og til er der rigtig nok nogle med helt særlig dagsorden.
Man ved det ikke.

Jeg har set, at de opruster i Region H
https://www.altinget.dk/jobannoncer/konsulent-til-topleder-og-lederkommu...
Det er åbenbart ikke nok med et helt Center for Kommunikation,
der må forstærkning til.

Jeg har nået et mæthedspunkt, hvad det angår.
Slebne, glatte omskrivninger står mig op i halsen.
Jeg synes det er beskæmmende, som vi bruger samfundets ressourcer på at skærme offentlige ledere med et skjold af rådgivere og kommunikationsfolk, hvis eneste
formål er at beskytte magten (med ord). Det er helt grotesk.

Mads Hjorth

Jeg vover pelsen... og giver en sammenfatning:

1) Der står ingen steder i kilderne at det offentlige vil kontakte borgere mod deres ønske. Det må være journalistens tilføjelse til en historie fra Ritzau.

2) Diskutér lovforslaget efterhånden som det bliver udarbejdet. Jeg tror på vores demokrati og tror ikke hurtige kommentarer på internettet er den bedste måde at udarbejde lov.

Og som et lille PS... jeg arbejder i DIgitaliseringsstyrelen og har været involveret i arbejdet, men udtaler mig som privatperson.

Og næste gang jeg får lyst til at kommentere noget på Version2, tænker jeg mig om to gange, trækker vejret dybt og går en tur i stedet for.

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for at vove pelsen, Mads Hjorth.

1) Der står ingen steder i kilderne at det offentlige vil kontakte borgere mod deres ønske. Det må være journalistens tilføjelse til en historie fra Ritzau.


Du har ret - det er bare vores mistanke og frygt, og vi forsøger at få opklaret, om den frygt bliver til virkelighed. Vi forsøger at finde eksempler på de problemsituationer, som et sådan register vil kunne løse, og som ikke kan løses ligeså godt eller bedre med de løsninger, som allerede eksisterer. Det er svært at finde sådanne eksempler - og hvad menes der f.eks. med, at det overvejes, om virksomheder skal kunne bruge registret? Det kan godt være, at det bare er en overvejelse - men det er bekymrende, at den overvejelse overhovedet kan opstå, og ikke straks bliver fejet ned ad bordet.

2) Diskutér lovforslaget efterhånden som det bliver udarbejdet. Jeg tror på vores demokrati og tror ikke hurtige kommentarer på internettet er den bedste måde at udarbejde lov.


Det er tit for sent, når det først er blevet til et lovforslag. Den slags bliver tit gemt i større pakker, hvor ingen rigtigt opdager det, og lovforslag hastes også tit igennem uden ordentlige høringer og fokus i medierne. Og jeg tror bestemt også på demokrati - hvilket indebærer åbenhed overfor offentligheden og åben offentlig diskussion om indgreb i noget så fundamentalt som privatlivet. I mine øjne er det netop dybt udemokratisk, at man typisk holder kortene tæt til kroppen, og mørklægger den indledende proces eller forsøger at bremse en begyndende debat.

Anne-Marie Krogsbøll
Mads Hjorth

Ja du misforstår mig.

Mit ærinde var at afklare en misforståelse, opfordre til engagement i demokratiske processer.... særligt de processer der handler om udarbejdelse af lovforslag der er vigtige i forhold til ens egen overbevisning.

Og ja... jeg ønsker at stoppe dialogen her. Den er ubehagelig, næppe konstruktiv og er ikke et eksempel på hvordan jeg som borger ønsker at dialog om så vigtige emner som privatliv skal foregå.

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg vil ønske at dialogen handlede om indholdet i artiklen...


Jamen det ønske deler jeg da i den grad. Det er jo bare uklart, hvad indholdet er, og det har jeg jo flere gange bedt om at få uddybet, netop for at undgå misforståelser. Måske har du slet ikke læst mine helt ærligt mente spørgsmål?

Mads Hjorth.Fint med nuancering. Men kan du så opklare, hvorfor der er behov for "lovhjemmel" til noget, man hele tiden har kunnet gøre?
Og hvordan vil man håndtere fortrolighedsproblematikken ved henvendelser via almindelig mail? Det var vel netop det problem, e-boks skulle løse?
Og hvorfor skriver man ikke bare klart og tydeligt i oplægget, at der (i følge dig) skal være tale om en frivillig ordning?
Det vil være alle tiders, hvis du kan opklare de mange spørgsmål, man som læser sidder tilbage med, så fantasien ikke løber af med os.


Er det disse spørgsmål i sig selv, som du oplever som ubehagelige? For sådan er de ikke ment - de er ment helt ærligt, i håb om at blive klogere. Og som udgangspunkt for netop debat på ordentligt grundlag.

Mads Hjorth

Nej... spørgsmålene er ikke ubehagelige, men bunder nok lidt mere i ‘fantasien der løber af med læserne’ end den historie som jeg forsøger at kommentere.

Som sagt... ha’ en god dag. (Og med det prøver jeg at fortælle dig jeg ikke har lyst til at bruge mere af min tid på internettet sammen med dig)

Anne-Marie Krogsbøll

Du styrer selv dit tastatur, Mads Hjorth. Men endnu engang bekræfter du jo altså (sådan oplever jeg det i hvert fald), at du diskvalificerer forsøg på debat. Det er så bare min oplevelse, som selvfølgelig kan være forkert - jeg tager gerne imod korrigerende oplevelser.

Du svarede på et enkelt af spørgsmålene vedr. behovet for lovhjemmel, tak for det:

Og mht til behov for lovhjemmel, så er det nok pga af en usikkerhed om forholdet mellem e-boks som privat serviceudbyder og som udpeget løsning til brug for Digital Post.


Men du svarede ikke på mit forsøg på at forstå det svar - igen et helt ærligt ment spørgsmål fra min side:

Kan nogen oversætte dette for mig? Er det ikke et spørgsmål, som skulle have været afklaret for mange år siden, inden man påtvang borgerne e-boks? Har man pludseligt opdaget nogle ubehagelige huller i den ordning? I så fald er det da interessant.
Under alle omstændigheder kan jeg ikke se, at det problem er nævnt i oplægget omkring kontaktregistret i digitaliseringsstrategien og lovkataloget. Men det er måske fordi, jeg ikke forstår det.


Hvad er det, der gør, at du ikke mener, at det spørgsmål fortjener et svar? Jeg er ærligt forvirret. E-boks har jo været udpeget som digital løsning i årevis - har det været uden lovgrundlag, eller hvad er det, du mener? Og jeg kan heller ikke se den problematik nævnt som begrundelse i lovkataloget? Hvor er det, jeg misser noget?

Jeg henvender mig jo netop her til din ekspertise og insiderviden for at forstå sagen bedre. Og hvis mine spørgsmål, men det virker som om, du læser det som angreb. Hvis mine er for dumme, så er der jo masser af andre debattører i tråden, du kunne debattere med i stedet?

Kunne du ikke i det mindste bevæges til at svare på dette spørgsmål, da du jo ellers selv har bidraget til yderligere forvirring og mytedannelse omkring lovhjemlen for e-boks? Er der problemer med den?

Jeg har intet ønske om en ubehagelig debattone overfor dig. Jeg bliver bare frustreret over, at vi bliver kørt ud på sidelinjen, og ønsker bare, at vi kan få lidt hårdt tiltrængte svar på de uklare punkter omkring lovforslaget. Men hvis dit udgangspunkt er, at den debat (og andre debatter) skal foregå i folketingssalen (jeg kan ikke helt finde ud af, om det er det, du mener, men du henviser flere gange til "demokratiske processer"), ja, så må jeg erklære mig dybt uenig. I et levende demokrati tages sådanne diskussioner også ude i virkeligheden, på oplyst grundlag, ellers er det i mine øjne ikke et demokrati.

Men så er det måske det, vi skal diskutere? Er det der, kilden til uenigheden ligger begravet? (helt ærligt ment spørgsmål - tonefald er svære at få med i en kommentar, så det er let at misforstå)

Jørgen L. Sørensen

Ved du, hvordan det foregår? Er det en service, myndigheder kan købe sig ind på hos telefirmaer, eller hvordan bærer de sig i praksis ad med at få adgang til at sende sådanne allekald ud?

Ikke noget om det praktiske - men lidt citater fra svarene fra kommunen giver indblik i overvejelserne:

"Jeg beklager, at du ikke har hørt noget tidligere i forbindelse med din henvendelse. Jeg vil her blot redegøre for processen omkring beslutningen af de forskellige tiltag. Men jeg kan ikke svare dit spørgsmål i forhold til, om de forskellige konkrete initiativer er udtryk for en god eller en dårlig ide.

Kommunernes Landsforening (KL) lancerer i forbindelse med hvert kommunalvalg en landsdækkende kampagne for at øge valgdeltagelsen indeholdende blandt andet en del materiale, som alle landets 98 kommuner kan anvende for at øge fokus på deltagelse i valget.

... Kommunes økonomiudvalg har behandlet administrationens anbefalinger om de forskellige lokale tiltag i forhold til først og fremmest at øge den demokratiske deltagelse og dernæst også til at øge selve valgdeltagelsen. "

Og det her er næsten den værste - det der med at man åbenbart skal "være med på moden":

"Tak for dine mails vedr borger på mindelse om valget.
I forlængelse af ... svar som jeg tror du har fået nu, kan jeg sige at det var i økonomiudvalget det blev forelagt og ingen havde indvendinger. Spørgsmålet om SMS blev ikke specifikt diskuteret. Alle godkendte "pakken". Jeg respekterer at du finder det forkert men det er jo et af de "moderne" redskaber at gøre brug af.

PS: Min opfordring er -Træf nu alligevel et valg."

Jeg traf i øvrigt mit valg ;-0

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Jørgen L. Sørensen.

Jeg har ikke hørt om det før, og kender jo ikke lige ordlyden i sms-en. Men umiddelbart ville jeg nok føle en sådan sms noget invaderende - i modsætning til en seddel i postkassen. Men det er selvfølgelig billigere - relevant ift. det "økonomiske potentiale", som omtales i statusredegørelsen.

Og gad vide, om det er den type henvendelser, man kunne tænke sig at bruge et kontaktregister til? Måske ikke, i følge Mads Hjort - men det bliver interessant at se udspillet, når det når så langt, og vi får syn for sagn.

Log ind eller Opret konto for at kommentere