Nyt boligregister giver mere retfærdig ejendomsskat gennem bedre datatjek

Illustration: Thue C. Leibrandt
Første opdatering af Bygnings- og Boligregisteret siden 2009 giver højere datakvalitet ved hjælp af regelmotor. Det kan medvirke til mere retfærdig ejendomsskat.

Tirsdag gik en ny version af Bygnings- og Boligregisteret (BBR) i luften. Det var første større renovering af systemet siden 2009. BBR blev oprettet i 1977 og indeholder oplysninger om alle bygninger og boliger i Danmark til brug for kommuner, Skat og andre offentlige myndigheder.

Brugerfladen har fået en overhaling, og der er kommet en helt ny datamodel til, fortæller projektchef Henrik Grønbæk Kristensen fra Kombit, kommunernes it-fællesskab, der står bag den nye udgave af registeret.

Tillige bliver BBR på den lange bane en del af Grunddataprogrammet, der skal give adgang til en række offentlige grunddata via den såkaldte 'Datafordeler,' så man kan tilgå offentlige informationer om ejendomme, adresser og personer gennem én portal.

Blandt forbedringerne er en modernisering af brugerfladen, hvor man har bedre værktøjer til at validere data. Det skal sikre bedre datakvalitet, og hvis man bor i en ejendom, hvor data er mere korrekte end før, så bliver ejendomsskatten mere retfærdigt regnet ud, fortæller Henrik Grønbæk Kristensen.

Der er omkring 350 felter i brugerfladen, og når der indberettes data ude i kommunerne, sammenligner en ‘regelmotor’ værdierne og protesterer, hvis inddata ikke giver mening på tværs af felter.

Vandfald gav produkt til tiden

Kombit startede med udbuddet i slutningen af 2014. Hen over sommeren 2015 blev en række leverandører vejet, og Netcompany blev kåret i sidste ende. Projektet har kørt efter planen, beretter Henrik Grønbæk Kristensen med en vis stolthed. Kontrakten berører drift, vedligeholdelse og videreudvikling. Den løber i to år ad gangen og kan forlænges i op til otte mere.

Valget af Netcompany skyldes simpelthen, at firmaet tilbød den bedste løsning til den bedste pris, fortæller Henrik Grønbæk Kristensen. Konsulenthuset Advice har stået for brugerfladen.

Selvom Kombit ikke selv deltager i udviklingen af produktet, så bliver snablen stukket ned i maskinrummet, hvor for eksempel kildekoden kigges efter i sømmene. Det hænger også sammen med, at Kombit ejer hele systemet, inklusive kildekoden.

Udviklingsforløbet har brugt en vandfaldsmodel delt op i tre delleverancer med en leveranceprøve efter hver del. Hvis ikke leverandøren lever op til det forventede, kan samarbejdet opsiges. Efter hver delleverance er der kørt forløb med designworkshops og brugertest.

Fuld skrue på brugertests

Henrik Grønbæk Kristensen mener ikke, agile metoder ville være velegnet til projektet.

»Det er, fordi det er en eksisterende løsning, der skal erstattes. De kommunale brugere har en forventning om, at alt, man kan i den gamle løsning, skal man også kunne i den nye. Så har man fyldt lidt nyt på. Her vidste vi, hvor vi skulle ende, så vi kunne dele det op i kendt funktionalitet og i ny funktionalitet. De agile metoder er bedre egnet til, når der skal udforskes - hvor langt kan man komme for fem millioner kroner for eksempel. I vores tilfælde havde vi en facitliste.«

For at sikre, at systemet lever op til de kommunale brugeres forventninger, har Kombit haft seks kommunale superbrugere, der har været med til at designe funktionaliteten, ved at tegne skærmbilleder på papir.

»Vi har sat de overordnede krav, og når de gøres konkrete, har brugerne udmøntet funktionaliteten i skærmbilleder og knapper.«

Når funktionaliteten er på plads, tester de samme brugere, at det, de havde tænkt sig, også er det, der er leveret.

»Jeg tror, vi har holdt 15 design-workshop-dage, fra 9 morgen til 15-16-stykker om eftermiddagen, og 17 brugertest-dage, hvor funktionaliteten gennemtestes. Den har fået fuld skrue, hvad det angår.«

Ni leverandører pegede på Microsoft-teknologi

Systemet er udviklet i C#, i Microsofts .Net-miljø, med samme firmas SQL Server-database i bunden.

Det tidligere system var også udviklet i C#, dog i en ældre udgave. Netcompany har ikke genanvendt noget af den gamle kode.

Henrik Grønbæk Kristensen mener ikke, Kombit kunne spare penge ved at bruge eksempelvis open source-komponenter til backend.

Han fortæller, at alle ni leverandører fra en ‘leverandør-dialog,’ som gik forud for selve udbuddet, pegede på C#, .Net og SQL Server.

Open source i kortvisning

Data skabes i de kommunale systemer, og BBR har snitflader baseret på JSON og REST, som kan benyttes med tredjepartssystemer. Der er tre større leverandører af sagssystemer til kommunerne, der er integreret med BBR.

Der er 17.000 brugere i alt på systemet, oprettet af kommunerne, og på én måned er der omkring 4.000 unikke brugere, så det er ikke et system, der er udsat for høj belastning.

Komplekse forespørgsler må tage op til fire sekunder, og simple forespørgsler må tage op til to.

Et eksternt firma har stået for test af sikkerhed og har givet forslag til forbedringer.

Som GIS-system benyttes open source-komponenten OpenLayers, som via Kortforsyningen (under Energiministeriet) kan benyttes sammen med kommunens egne tekniske kort.

BBR-data bruges også på Den Offentlige Informationsserver (OIS), en statslig database, der samler en række oplysninger vedrørende ejendomme i Danmark.

Hver nat udtrækkes nye og opdaterede data, som sendes til OIS. Andre modtagere af udtræk er: Socialministeriet, Danmarks Statistik og Rigsarkivet. På sigt skal data også på Datafordeleren, som er en del af Grunddataprogrammet, integreres med BBR.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Knud Larsen

Betyder dette, at systemet er i brugertest nu. Jeg kan ikke komme ind på BBR.
IT mæssigt er det godt.
Det betyder dog ikke, at der ikke er en række udfordringer.
Tidligere har kommunerne ikke opdateret data pga. af input fra borgerne (fejlrettelser).
Arealer er fortsat noget kryptisk noget ingen kan kontrollere.
I Norge lærte jeg, at man opmålte lejligheden indv. altså kunne ejere og lejere kontrollere tallene. Det kan man fortsat ikke i DK. Norge er ikke alene om denne retvisende måde at arbejde på, det gælder en lang række lande.

  • 1
  • 0
Anders Tillebeck

helt enig! Det er jo blot en "millionærskat", der rammer skævt. SKAT skal holdes til at være på indkomst, evt. brugerbetaling (omkostningsbestemt) og direkte adfærdsregulerende.

i Sverige er der en fast skat på alle huse på ca. 6.000,- om året uanset beliggenhed og størrelse. Det er ca. hvad det koster at drive alt offentligt, der har med huse at gøre. Dertil kommer en skat på ca. 35% procent af avancen ved salg af hus. Dette er regnet ud alene fra købs/salgspriser (minus egne oplysninger om udgifter til forbedring/vedligehold) og kræver dermed ikke nogle dyre og komplicerede IT-systemer, da det blot er ejendomsmæglernes salgspriser, der bruges 1:1. Let og elegant. Stort set fejlfrit.

  • 7
  • 11
Nicolaj Møller

Hold da op en masse off-topic brok. Plejer vi ikke kun at brokke os over emnet artiklen omhandler? Altså i dette tilfælde et IT-projekt, som lader til at køre som det skal, hvor der er taget en række bevidste valg (der tydeligvis har været overvejede).

Tak for en af de mere gennemgående og opløftende artikler

  • 14
  • 0
Martin Hvidberg

Igen leverer det offentlige en god løsning som er gratis at bruge. Tak fordi vi nu har et bedre BBR, og snart en god portal (Datafordeleren) hvor alle kan hente gode og kvalitetssikrrede data, uden at betale. Det giver både gennemsigtighed, som modvirker snyd og usikkerhed, og det giver private virksomheder mulighed for at udvikle nye innovative læsninger. Det er ren win-win!

  • 0
  • 0
Gert Madsen

"Han fortæller på, at alle ni leverandører fra en ‘leverandør-dialog,’ som gik forud for selve udbuddet, pegede på C#, .Net og SQL Server."

Open source er en hjælp til indkøberen i tilfælde af senere opgraderinger etc. Leverandørerne har som et udgangspunkt interesse i, at det ikke er Open source.

  • 2
  • 0
Thomas Rosenbusk

Bortset fra at det er et mareridt at skifte fra MSSQL til MySQL (eller andre), da c# og .Net bruger en hel del MSSQL specifikke ting.

Omvendt er det ret nemt at skifte fra *SQL til MSSQL.

Tbh er det lidt trist at man har spurgt "leverandørerne" istedet for at holde fokus på at offentlige løsninger bør være fremtidssikrede og bruge frie systemer.

  • 1
  • 0
Thomas Rosenbusk

Ejendomsværdiskat er en nødvendighed. Snyden med beskatning af indkomster, hvis man blot kunne synke sine penge i diverse boligprojekter, gør det praktisk umuligt at fjerne grundskyld og værdibeskatning.

Du kan sammenligne lidt med formueskat, fx.

Men du er velkommen til at foreslå et andet system, som ikke i praksis sørger for at de rige og fattige skilles ad i klasser og lader de fattige dø i gaderne :)

  • Ikke at jeg er varm fortaler for vores systemer i dag, men jeg kan se på stort set alle andre eksisterende løsninger, at Danmark er et af de mest velfungerende. På trods af at den nuværende regering gør alt hvad de kan for at udhule vores fremtid. :)
  • 0
  • 1
Jesper Frimann

Ejendomsværdiskat er en nødvendighed. Snyden med beskatning af indkomster, hvis man blot kunne synke sine penge i diverse boligprojekter, gør det praktisk umuligt at fjerne grundskyld og værdibeskatning.

Øh ?! Det er jo netop det man har kunnet/kan gøre i dag. Personlig har jeg da kunne putte nogle millioner i lommen på bolighandler. Jeg kunne så lave 'jyllandsfinten', eller landbrugsfinten eller sommerhusfinten.

De her meget komplicerede regler fremmer mest af alt bare spekulation. Og det.. ja.. er sku ikke så konstruktivt i det lange løb.

// Jesper

  • 0
  • 0
Mark Klitgaard

Bortset fra at det er et mareridt at skifte fra MSSQL til MySQL (eller andre), da c# og .Net bruger en hel del MSSQL specifikke ting.

Omvendt er det ret nemt at skifte fra *SQL til MSSQL.

Det er vist mere en påstand end et faktum. Umiddelbart kan jeg ikke se hvori der er forskel mellem MSSQL -> MySQL og MySQL -> MSSQL, da det er et spørgsmål om at skifte hvilket connector library man bruger og så burde man være good to go.

Den eneste udfordring jeg kan se der skulle potentielt være, ville være MSSQL specifik syntax, men det er stadig minimalt hvad det skaber af problemer i min optik.

  • 1
  • 0
Gert Madsen

Hvis man ikke kan få nogen gevinst ud af de offentlige gratis data, så er det nok ikke en fejl ved data


Nej, men så er der ikke nogen gevinst.
Og "Gratis data" betyder bare at regningen ender hos skatteborgerne.

Jeg kommenterede egentlig, fordi emnet har været oppe for et par år siden. Her dukkede kun ideer om marketing op. Og jeg bliver så træt ved tanken om yderligere Spam-mails og -telefonopkald.

  • 0
  • 0
Martin Hvidberg

Det 'offentlige' laver kun den slags hvis der foreligger en positiv business case. Det kan du være sikker på at Finansministeriet holder stramt øje med - sag for sag. I tilfældet BBR er datakvaliteten løftet fordi det giver en gevinst hos Skatteministeriet. En gevinst som i sig selv overstiger udgiften til at forbedre data.
Alle andre (ikke offentlige) anvendelser, hos ejendomsmæglere eller andre, er ren gevinst. Det udløser ikke nogen ekstra regning til skatteyderne at de private virksomheder, og alle andre, får adgang til disse data.
Denne regel, om positiv business case inden for staten alene, gælder for alle de offentlige data som bliver 'fritkøbt' og dermed bliver frie offentlige data som kan bruges af enhver, til alle formål, herunder enhver kommerciel udnyttelse...
Forklar lige igen hvordan det kan være dårligt for nogen som helst.

og hvis du får for mange reklamer i postkassen, så få et klistermærke på posthuset - det er gratis.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize