Nyt boligregister giver mere retfærdig ejendomsskat gennem bedre datatjek

Tirsdag gik en ny version af Bygnings- og Boligregisteret (BBR) i luften. Det var første større renovering af systemet siden 2009. BBR blev oprettet i 1977 og indeholder oplysninger om alle bygninger og boliger i Danmark til brug for kommuner, Skat og andre offentlige myndigheder.

Brugerfladen har fået en overhaling, og der er kommet en helt ny datamodel til, fortæller projektchef Henrik Grønbæk Kristensen fra Kombit, kommunernes it-fællesskab, der står bag den nye udgave af registeret.

Tillige bliver BBR på den lange bane en del af Grunddataprogrammet, der skal give adgang til en række offentlige grunddata via den såkaldte 'Datafordeler,' så man kan tilgå offentlige informationer om ejendomme, adresser og personer gennem én portal.

Blandt forbedringerne er en modernisering af brugerfladen, hvor man har bedre værktøjer til at validere data. Det skal sikre bedre datakvalitet, og hvis man bor i en ejendom, hvor data er mere korrekte end før, så bliver ejendomsskatten mere retfærdigt regnet ud, fortæller Henrik Grønbæk Kristensen.

Der er omkring 350 felter i brugerfladen, og når der indberettes data ude i kommunerne, sammenligner en ‘regelmotor’ værdierne og protesterer, hvis inddata ikke giver mening på tværs af felter.

Vandfald gav produkt til tiden

Kombit startede med udbuddet i slutningen af 2014. Hen over sommeren 2015 blev en række leverandører vejet, og Netcompany blev kåret i sidste ende. Projektet har kørt efter planen, beretter Henrik Grønbæk Kristensen med en vis stolthed. Kontrakten berører drift, vedligeholdelse og videreudvikling. Den løber i to år ad gangen og kan forlænges i op til otte mere.

Valget af Netcompany skyldes simpelthen, at firmaet tilbød den bedste løsning til den bedste pris, fortæller Henrik Grønbæk Kristensen. Konsulenthuset Advice har stået for brugerfladen.

Selvom Kombit ikke selv deltager i udviklingen af produktet, så bliver snablen stukket ned i maskinrummet, hvor for eksempel kildekoden kigges efter i sømmene. Det hænger også sammen med, at Kombit ejer hele systemet, inklusive kildekoden.

Udviklingsforløbet har brugt en vandfaldsmodel delt op i tre delleverancer med en leveranceprøve efter hver del. Hvis ikke leverandøren lever op til det forventede, kan samarbejdet opsiges. Efter hver delleverance er der kørt forløb med designworkshops og brugertest.

Fuld skrue på brugertests

Henrik Grønbæk Kristensen mener ikke, agile metoder ville være velegnet til projektet.

»Det er, fordi det er en eksisterende løsning, der skal erstattes. De kommunale brugere har en forventning om, at alt, man kan i den gamle løsning, skal man også kunne i den nye. Så har man fyldt lidt nyt på. Her vidste vi, hvor vi skulle ende, så vi kunne dele det op i kendt funktionalitet og i ny funktionalitet. De agile metoder er bedre egnet til, når der skal udforskes - hvor langt kan man komme for fem millioner kroner for eksempel. I vores tilfælde havde vi en facitliste.«

For at sikre, at systemet lever op til de kommunale brugeres forventninger, har Kombit haft seks kommunale superbrugere, der har været med til at designe funktionaliteten, ved at tegne skærmbilleder på papir.

»Vi har sat de overordnede krav, og når de gøres konkrete, har brugerne udmøntet funktionaliteten i skærmbilleder og knapper.«

Når funktionaliteten er på plads, tester de samme brugere, at det, de havde tænkt sig, også er det, der er leveret.

»Jeg tror, vi har holdt 15 design-workshop-dage, fra 9 morgen til 15-16-stykker om eftermiddagen, og 17 brugertest-dage, hvor funktionaliteten gennemtestes. Den har fået fuld skrue, hvad det angår.«

Ni leverandører pegede på Microsoft-teknologi

Systemet er udviklet i C#, i Microsofts .Net-miljø, med samme firmas SQL Server-database i bunden.

Det tidligere system var også udviklet i C#, dog i en ældre udgave. Netcompany har ikke genanvendt noget af den gamle kode.

Henrik Grønbæk Kristensen mener ikke, Kombit kunne spare penge ved at bruge eksempelvis open source-komponenter til backend.

Han fortæller, at alle ni leverandører fra en ‘leverandør-dialog,’ som gik forud for selve udbuddet, pegede på C#, .Net og SQL Server.

Open source i kortvisning

Data skabes i de kommunale systemer, og BBR har snitflader baseret på JSON og REST, som kan benyttes med tredjepartssystemer. Der er tre større leverandører af sagssystemer til kommunerne, der er integreret med BBR.

Der er 17.000 brugere i alt på systemet, oprettet af kommunerne, og på én måned er der omkring 4.000 unikke brugere, så det er ikke et system, der er udsat for høj belastning.

Komplekse forespørgsler må tage op til fire sekunder, og simple forespørgsler må tage op til to.

Et eksternt firma har stået for test af sikkerhed og har givet forslag til forbedringer.

Som GIS-system benyttes open source-komponenten OpenLayers, som via Kortforsyningen (under Energiministeriet) kan benyttes sammen med kommunens egne tekniske kort.

BBR-data bruges også på Den Offentlige Informationsserver (OIS), en statslig database, der samler en række oplysninger vedrørende ejendomme i Danmark.

Hver nat udtrækkes nye og opdaterede data, som sendes til OIS. Andre modtagere af udtræk er: Socialministeriet, Danmarks Statistik og Rigsarkivet. På sigt skal data også på Datafordeleren, som er en del af Grunddataprogrammet, integreres med BBR.