Nyt billedelement skal gøre nettet hurtigere

Billeder fylder meget, og de gør blandt andet mobilsurf langsomt, samtidig med at man henter en masse unødvendige data. Det gør en lille gruppe folk nu noget ved.

Internettet bliver snart hurtigere. Det skriver Ars Technica, som samtidig beklager sig over, at det er så sjældent, at det rent faktisk er en nyhed, når det sker.

Den gennemsnitlige top-1000 side på nettet fylder cirka 1,7 megabyte, hvoraf billederne fylder cirka en megabyte.

Og det giver et fartbump på nettet - især for folk med mobile enheder - som en lille gruppe udviklere observerede, og som de nu forsøger at løse for os alle. Billederne, som folk får ned på mobilen er nemlig store nok til at blæse op på en stor skærm, hvilket man ikke får meget ud af, når skærmen er 3 tommer.

Flere billeder at vælge mellem

For at komme over det problem har den lille gruppe, kaldet WHATWG, undersøgt mange muligheder, og efter de havde talt med nogle kloge folk, kunne de fremlægge et simpelt, men effektivt, forslag: at lave en mappe med billeder, så browseren kan vælge det billede, som passer bedst ind i de indstillinger, som browseren via det system, som den er en del af, har fået oplyst.

Dermed henter browseren - om det er på en ultra-HD-skærm eller på en halvgammel iPhone - det billede, som passer bedst til enheden. Browseren vælger simpelthen billedet, inden det hentes.

Dermed slipper forbindelsen også for at hente unødige megabytes.

De kalder teknologien Picture.

De store er med

Der er dog næsten ingen browsere, som kan gøre det, som den lille gruppe efterspørger. Men det kommer de til.

Som det ser ud i dag, vil billedelementet være tilgængeligt i Chrome og Firefox i slutningen af året. Det er tilgængeligt i Chromes development channel og Firefox 34+. (I Firefox skal det sluttes til i about:config.)

Opera vil understøtte Picture i den nærmeste fremtid. Apple ser ud til at tilføje det gennem bagvejen (Webkit), selvom det endnu ikke er færdigt til Safari 8. Microsoft har ligeledes bakket op og overvejer Picture til deres næste udgave af Explorer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Christian Nobel

En feature jeg virkelig mangler er muligheden for at browseren kunne fortælle tilbage til serveren hvad viewportens størrelse eller innerwidth er, på samme måde som browseren fortæller hvilken user agent det er.

For kunne man fange den oplysning allerede der, så kunne man forlods bestemme hvilken billedstørrelse der er den ideelle.

  • 1
  • 0
#4 Torben Mogensen Blogger

Man har længe haft formater, hvor den første del af filen indeholder en lavopløsningsudgave af billedet og resten af filen information, der forbedrer denne kvalitet. Dette kan gøres, så den samlede størrelse ikke bliver større end for højkvalitetsbilledet alene, og så man kan få gradvist bedre billede, jo mere man henter.

For billeder komprimeret med Fouriertransformation, cosinustransformation og lignende kan man i starten af filen have de laveste frekvenser og gradvist sende højere og højere frekvenser, indtil hele frekvensspektret er dækket. Når modtageren har fået den nødvendige kvalitet, hentes ikke flere pakker fra billedfilen.

Sådanne progressive formater er efter min mening en bedre løsning end at gemme billedet i flere størrelser på serveren.

  • 7
  • 0
#5 Christian Nobel

Ideen lyder klart god, men hvis vi lige skal se på muligheder nu, så kunne en model være (det er rent tænken højt, og måske ikke gennemtænkt):

Jeg tager udgangspunkt i at jeg selv har helt kontrol over serversiden, og at jeg har billeder i forskellige kvaliteter.

Når brugeren kommer ind på forsiden sørger et JavaScript for at bestemme innerwidth, og umiddelbart efter laves et redirect til den "rigtige" side, med innerwidth som en påklistret CGI variabel - derefter kan jeg præsentere indholdet som det bedst passer til skærmopløsning.

Det er ikke en erstatning for responsive design, men primært rettet mod billederne.

  • 0
  • 3
#7 Kristian Dalgård

Synes artiklen får det til at fremstå, som om aktørerne i den globale udvikling af webteknologi er tåber, mens en lille flok mavericks har fundet på noget åbenlyst og kaldt det Picture.

WHATWG er en hjørnesten i udviklingen af vigtige standarder, der hver dag bruges af millioner af udviklere og i de her år former vores samfund næsten mere end noget andet. Der ligger solide grunde bag den lidt langsomme udvikling – ellers havde de fleste udviklere nok mange gode ideer omkring, hvilke features de godt kunne tænke sig.

-elementet har været længe undervejs, men det er nødt til at fungere på en måde, der dels sikrer, at eksisterende hjemmesider bliver ved med at virke, og dels gør, at ældre browsere stadig vil kunne vise et billede. Beslutningerne kan betyde milliarder og atter milliarder af dollars sparet eller spildt, så der bliver tænkt grundigt hos de store interessenter.

En anden ting, artiklen har lidt galt fat i er, at det typisk er smartphones, der har mange pixels – min Nexus 5 er fx 1920x1080. Det fine ved -elementet er, at browseren på mobilen kan træffe et intelligent valg omkring format og opløsning alt efter, om jeg er på en hurtigt eller langsom forbindelse, om data er dyrt eller gratis, om jeg har meget batteri tilbage o.a.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere