Nyt Apple-værktøj viser ændringer i Maps-brugeres rejseadfærd

15. april 2020 kl. 13:09
Nyt Apple-værktøj viser ændringer i Maps-brugeres rejseadfærd
Illustration: DuckDuckGo.
Både Google og flere teleselskaber har i et par uger delt data, der viser, hvordan brugernes af deres services bevæger sig under corona-pandemien. Nu er Apple også kommet med et værktøj, der viser hvordan Maps-brugere bevæger sig.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Apple har lanceret et værktøj, der viser ændringerne i Apple Maps-brugernes bevægelsesadfærd. Det skriver CNN.

'The Mobility Trends Report', som det nye værktøj hedder, viser dagligt tre figurer, der afslører, hvor meget mindre brugere har kørt bil, gået og taget offentlig transport, sammenlignet med den 13. januar i år.

Data fra i alt 63 lande er inkluderet i værktøjet – også fra Danmark – hvor vi i skrivende stund kører 26 procent mindre, går 39 procent mindre og tager offentlig transport 65 procent mindre.

Efter et par søgninger er det ikke lige til at afgøre, hvilke byer der bliver undersøgt, men resultaterne mellem søgningerne ’Denmark’ og ’Copenhagen’ varierer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dataene kan, udover at man kan tilgå dem på deres website, også hentes ned som regneark.

Flere store virksomheder deler data

Det er ikke kun Apple, der deler brugernes data i store samlede sæt, der kan give et indblik i befolkningens bevægelse under corona-pandemien, også Google og flere teleselskaber har delt deres datasæt.

Apple frygter ikke, at datadeling kompromitterer brugernes sikkerhed, da de ikke er bundet op på brugernes Apple-id, men er baseret på efterspørgsler til Apple Maps om rutevejledninger.

Google og Apple har desuden slået sig sammen om at lancere et system til kontaktsporing af Covid-19.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger