Nyt amerikansk lovforslag skal forbyde politiet at købe persondata

2 kommentarer.  Hop til debatten
Nyt amerikansk lovforslag skal forbyde politiet at købe persondata
Illustration: SherryVSmithVAB, BigStock.
Sidste år udnyttede amerikanske myndigheder et smuthul i lovgivningen til at købe borgeres lokationsoplysninger fra datamæglere i stedet for at søge en dommerkendelse. Nu har 20 amerikanske politikere fremsat en lovforslag, der skal gøre myndighedernes persondata-køb forbudt.
22. april 2021 kl. 10:19
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En gruppe politikere fra det amerikanske senat har fremsat et lovforslag, der skal sætte en stopper for, at politiet uden videre kan købe oplysninger fra datamæglere og bruge tjenester som Clearview AI i efterforskninger.

Det skriver The Verge.

Lovforslaget hedder “The Fourth Amendment Is Not For Sale Act”, som 20 amerikanske politikere har fremsat. Hensigten med lovforslaget er, at politiet skal have en dommerkendelse for at købe data fra tredjeparts-mæglere.

Senator Ron Wyden annoncerede lovforslaget sidste år i et interview med The Verge, efter det kom frem, at amerikanske myndigheder havde købt borgeres lokationsdata gennem virksomheden Venntel i stedet for at søge en dommerkendelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Der er ingen grund til, at informationer, som er indsamlet af datamæglere, skal behandles anderledes end den samme data, som er i mobil- eller mailudbyderes varetægt,« udtalte han i en meddelelse i går.

»Dette lovforslag lukker det lovmæssige smuthul og sikrer, at myndigheder ikke bruger sine kreditkort til at køre The Fourth Amendment over.«

Lovforslaget stopper også tjenester, der masseindsamler data fra sociale medier til tracking-formål. Det vil gøre brugen af eksempelvis Clearview AI forbudt, da teknologien benytter billeder fra sociale medier, som er indsamlet på ulovlig vis, til at drive ansigtsgenkendelses-tjenesten. Det slår politikerne fast i en pressemeddelelse.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
23. april 2021 kl. 09:25

Jamen så ville vi jo miste vores frihed hvis vi ikke kan overvåge borgerne som Hækkerup ville formulere det... (indsæt tyk sarkasme her)

1
22. april 2021 kl. 12:49

Jeg ville ønske at vi have et lignende forbud i Danmark!