Nye tal på manglende it-arbejdskraft bekymrer: »Akut behov for løsninger«

5. september 2022 kl. 09:307
KMD Kontor
Illustration: KMD.
Mere end hver tiende virksomhed har it-stillinger, der ikke kan besættes. To tredjedele af virksomhederne peger på, at ansøgernes forventninger til lønniveauet er for højt.
Artiklen er ældre end 30 dage

Danske virksomheder oplever i stigende grad mangel på medarbejdere med de rette kompetencer til it-udvikling og -drift. It skal prioriteres i både folkeskolerne og på universiteterne, mener Dansk Industri (DI).

Det skriver ITWatch på baggrund af et nyt dataudtræk fra Danmarks Statistik.

Læs også: Datatilsynet har 50 danske kommuner under lup

Hver tredje virksomhed med mindst ti ansatte, der samtidig beskæftiger it-specialister – svarende til 12 pct. af alle virksomheder – svarede således i 2022, at de havde ledige it-stillinger, der ikke kunne besættes. Det er en stigning på fire procentpoint sammenlignet med 2020, hvor otte pct. af virksomhederne havde ledige it-stillinger, der ikke kunne besættes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Udfordringerne med at skaffe it-specialister opleves hos halvdelen af de store virksomheder med over 250 ansatte og for 59 pct. i branchen information og kommunikation. Desuden er virksomheder i Hovedstaden og Midtjylland i højere grad ramt af manglen på medarbejdere med it-kompetencer,« skriver Danmarks Statistik og fortsætter:

»Af de virksomheder, der har oplevet vanskeligheder ved at besætte ledige it-stillinger, angiver næsten alle (92 pct.), at de mangler ansøgere med de relevante it-kvalifikationer efterfulgt af manglende relevant erhvervserfaring (82 pct.). 65 pct. peger på, at ansøgernes forventninger til lønniveauet er for højt.«

Læs også: Trumps Truth Social bandlyst fra Google Play – Modereringen skal skærpes, siger Google

Hos DI Digital mener branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg, at der er et »akut behov for løsninger fra politisk side«. Der skal indføres obligatorisk teknologiforståelse i folkeskolen samtidig med, at optaget på it-uddannelserne skal øges, mens man skal fjerne administrative barrierer, der besværliggør ansættelser af internationale it-specialister.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Hvis ikke vi tager problemerne alvorligt, kan vi vinke farvel til de enorme muligheder, som digitaliseringen giver os for at forbedre og omstille det samfund, vi lever i. Implementeringen af regeringens digitaliseringsstrategi er i gang, og her ville det være oplagt at sætte ind politisk,« siger hun til ITWatch.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
6. oktober 2022 kl. 23:32

I de fleste tilfælde kunne man sagtens spare en masse mellemledere og nedsætte chefernes løn, uden at man kan se mangel på mellemledere og uden, at chefstillingerne står ubesatte.

Det var ikke mig, der sagde det;-) Jeg har måske tænkt det?

Min oplevelse at utallige ansøgninger (og flere samtaler endjeg har tal på) - siden feb '93 - er en lidt anden. Jeg kom hjem fra 5+ års udstationering i Frankrig - min eneste bekymring før denne var "Jean de France"-effekten; og den tror jeg, jeg undgik.

Jeg havde i begyndelsen af halvfemserne en hjemmeboende søn, så jeg måtte ofte min pension opsparing for tag over hovedet og mad. I bagklogskabens ulidelige lys kunne jeg måske have søgt andre (mere ansvalige) IT-jobs. Jeg havde faktisk fungeret som "spillende træner" før min udstationering og de sidste 2 år af samme - da PC-support blev udvidet med 4 PDP-supportengineers.

Jeg havde en solid portefolio af P/OS (Pro'ens OS, en PDP/RSX-11M+ dialekt),PC DOS/Windows, VMS-server; da P/OS sluttede blev jeg kastet efter SCO-Unix og den Intel '486 baserede multiprocessor. Vi blev også alle sammen kastet efter Ultrix (BSD v4.x). Jeg fik kurser i kommunikation og skrev drivere til Pro'en og stadalone tools til VAX.

Jeg var 36, da jeg kom hjem - og kunne ikke bruges!?! Efter 2 år hjalp tidligere kollegaer mig til et uni-job med GIS (som jeg havde "opdaget" på et andet uni, hvor jeg arbejdede gratis - for kontanthjælpeni '94). I den gruppe studerende jeg blev tilknyttet, var der en del MSc-studerende, som stillede spørgsmål om performance; jeg fik dem igang, men mødte så en med en tung opgave, som ledte mig til at søge ulønnet orlov (big mistake), jeg fandt en generel løsning og tumlede med matamatikken i hvorfor - så døde et familiemedlem og professoren havde tabt interessen (derfor har det uni ikke navn her).

Jeg søgte job igen, men da midlerne slab op, måtte jeg efter 5 år søge "førtidspension". Den fik jeg i '04 og søgte straks ind på DTU-civing. Der mødte jeg efter 3 år en moden lektor, som jeg blev TA for. I '08 blev givet videre til til ekstern , som jegb lev TA for, hvor skrev en opgave pr semester (for at det ikke skulle være skuffeopgave alt sammen) ca 10 stykker over de næste år.

Han svigtede mig på EUIP kursus i Østrig i '12, men jeg først ikke tog skade af flugten fortsatte jeg næsten 3 år. Fik blodprop i øjet i '13 og kastede blod op i '14 (det viste sig at være pga en rift i næsen jeg havde fået hos en øre-næse-hals dokter, som havde trukket sin fiber-optik for hurtigt ud. I '17 opleve jeg gangprb og blev sat i udredning på mistake om kræft; det var også et blindskud og jeg levede roligt til jeg faldt med min rollator i min stue. Så gav jeg op! Jeg lod mig indlægge og efter en uge blev jeg overført til genoptræning og efter et par uger sad jeg i min stue igen.

Fra min tid med support har jeg den grimme vane altid at afprøve tekniske løsninger - før jeg giver dem videre. Danskere har jeg ikke den store respekt for mere, men turen åbnede mine øjne for det fantastiske arbejde i sundhedssystemet. Nu har jeg en fysioterapeut, som knokler med at træne mig til at gå igen - og der er hårdt, men går fint - jeg laver alle mine øvelser og håber dety lykkedes.

Nu har I lidt baggrund for hvad jeg mener om danske STEM'er. Der alt for mange ældre (50+), som ikke bruges i faget og alt for mange ledere,som ikke kan lede - fordi de rent ud sagt ikke kender faget. LL.

Så i nyhederne at man i Jylland har fundet ud af at genbruge pensionerede sundhedsmedarbejdere - der hat vi svaret. De tager nogle vagter. Så det også i UK i firserne, hvor de "gamle" passede weekendvagter o.m.a. Det må vi også igang med her. Slut med at trække sig, hvis man kan lidt endnu. Desuden kan vi bruges som "mentore" for de unge (som vænner sig til faget). Vi kan noget, mange unge ikke har lært (endnu).

Det er en idé; det må næsten prøves!

Mvh Nis

6
6. september 2022 kl. 15:39

Der er en tendens til, at ledere (inklusive mellemledere) får mere i løn end de IT-folk, der rent faktisk laver de produkter, der skaber vækst i virksomhederne. I de fleste tilfælde kunne man sagtens spare en masse mellemledere og nedsætte chefernes løn, uden at man kan se mangel på mellemledere og uden, at chefstillingerne står ubesatte. Så skal der nok blive penge til overs til at ansætte højt kvalificerede IT-folk.

Det er yderligere et problem, når den eneste vej for IT-folk til at få højere løn er at få lederfunktioner. Dermed går IT-kompetencer til spilde.

4
6. september 2022 kl. 12:57

To tredjedele af virksomhederne peger på, at ansøgernes forventninger til lønniveauet er for højt.

Hvis ansøgerne kan finde job andetsteds til den løn (og det er der noget der tyder på), er det nok virksomhedernes forventninger til lønniveauet der er for lavt...

5
6. september 2022 kl. 15:35

Hvis ansøgerne kan finde job andetsteds til den løn (og det er der noget der tyder på), er det nok virksomhedernes forventninger til lønniveauet der er for lavt...

Ja, dén studsede jeg også over.

Hvis man er IT-mand, så går man jo ikke hellere arbejdsløs end at få et job til 5.-10.000 under hvad man selv tror man er værd.

Hvis en IT-mand mener den ene virksomhed betaler for lidt, så er det fordi han kan få (eller allerede har) et job i en anden virksomhed der betaler mere.

3
6. september 2022 kl. 11:15

Så hverkenhttps://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=40866eller www.Version2.dk kan komme nærmere ind på, hvad "manglen på medarbejdere med it-kompetencer" / "....de mangler ansøgere med de relevante it-kvalifikationer..." rent faktisk betyder af konkrete kompetencer, eller hvad "...ansøgernes forventninger til lønniveauet er for højt." rent faktisk betyder af konkrete lønforventninger kontra det tilbudte.

Så dermed står læseren ikke synderligt bedre stillet i forhold til den reelle opfattelse af situationen.

-> Imponerende....

2
5. september 2022 kl. 17:35

Der er lidt ekko-kammer over det her. Det ligner historisk forkælelse i branchen. Evt. en 10-20 årig udsultning af IT-ekspert markedet i danmark, via near- og off-shoring løndumping, der er ved at ebbe ud. Det er nu desværre ikke begrænset til IT-området. Det centrale begreb må være, i priorieteret rækkefølge:

  1. real-løn i forhold til 90´erne,
  2. real-løn i forhold til 80´erne
  3. og til sidst real-løn i forhold til 60´erne.

Hvor blev det der årlig BNP vækst af de sidste 30-40 år? (Hvis det skal kunne betale sig at gå på arbejde)

1
5. september 2022 kl. 16:36

Ærlig snak:

Mere end hver tiende virksomhed har it-stillinger, der ikke kan besættes. To tredjedele af virksomhederne peger på, at ansøgernes forventninger til lønniveauet er for højt.

Lad os sænke lønningerne, for folkene er der åbenbart. Vi vil bare ikke betale.