Nye tal fra NemID: Kun hver tyvende fravælger NemID til det offentlige

Flere og flere borgere bruger NemID. Og langt de fleste bruger det til at logge på hos det offentlige.

Af de 4.170.000 borgere, der bruger NemID, har kun fem procent – eller 220.000 personer - fravalgt at bruge det til at logge på offentlige tjenester og hjemmesider – de såkaldte OCES transaktioner. Det viser nye tal fra NemID.

NemID er delt op i to niveauer. Der er OCES, som er det de offentlige institutioner bruger, og som har det højeste sikkerhedsniveau, og så er der den del af NemID, som banker og private institutioner bruger. Det har – ikke mindst blandt Version2’s læsere – været diskuteret heftigt, om det er fornuftigt at bruge det samme login til alt. Og ud fra tallene ser det ud til, at de fleste danskere vælger at bruge kombi-løsnincen.

De nye tal fra NemID viser også, at der er kommet 150.000 flere brugere af den omdiskuterede login-løsning fra februar til august.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Harry Jessen

Kan det ikke være fordi vi er tvunget til at bruge Nemid for at kunne kommunikere med det offentlige?

Synes at det er et meget dårligt arrangement de kommer med. Om kort tid kan de sige at det er 100 procent der ikke har fravalgt Nemid til det offentlige, da alle skal have en elektronisk postkasse. Eneste mulighed er at bruge Nemid.

  • 21
  • 1
Kristian Sørensen

Med den seneste runde tvangsdigitalisering er der en lang række obligatoriske transaktioner, herunder flyttemeddelse, som det offentlige kun vil modtage pr nemid, og hvor det er strafbart for borgeren ikke at gennemføre transaktionen.

Det er usselt når et produkt kun kan udbredes under trusler om bøder og fængsel.

  • 20
  • 1
Nils Bøjden

SKAT er en success fordi 99% betaler den.

Den kommunale vandforsyning er en success da 98% bruger den.

Politiet er en success da 98% af borgerne ringer nåt de har været udsat for røveri.

  • 11
  • 1
Henrik Madsen

Burde artiklen ikke nævne hvordan hele 5% er i stand til at undgå at bruge NemID?

Ja det var en meget mere interessant artikel.

Skal så forresten love for at Nets gør hvad de kan for at genere folk som har fundet alternative løsninger.

Har gennem et stykke tid logget ind på min eboks via eposthuset men nu er det så også pludseligt og uden varsel tilsyneladende ikke muligt at logge ind.

Den første måned har PostDanmark bare svaret "Det er i stykker men kommer til at virke senere, vi ved ikke hvornår" mens de nu siger "Det virker ikke og fra nytår har Nets lukket for muligheden og du SKAL logge ind på Eboks med NemID".

Dette bliver så et problem for da NemID blev indført loggede jeg ind på Eboks lige før de lukkede og afmeldte ALLE mine Eboks aftaler men da jeg så fandt ud af at jeg kunne komme ind via eposthuset tilmeldte jeg tingene igen.

Nu er jeg så uden varsel lukket ude og har en masse ting som ryger i min eboks som jeg nu ikke har adgang til da jeg nægter at bruge NemID.

  • 4
  • 1
Finn Christensen

Kun hver tyvende fravælger at betale skat.

Ja og fængselsvæsenet gladelig fortæller i bedste sendetid, at 'hos os har 100% af fangerne valgt at gå i stribet tøj fra Statens Konfektion" :)

Det kaldet efter ordbogen "at platte" ---> "bringe sig i en fordelagtig position ved en snedig adfærd"... http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=platte,2&query=plattenslageri

  • 2
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere