Nye tal: Links til sociale medier topper listen over ‘retten til at blive glemt’-forespørgsler

Facebook, Twitter og Youtube ligger øverst på listen over sites, hvis indhold flest europæere ønsker at fjerne deres online-referencer til, viser nye tal over forespørgsler under ‘retten til at blive glem’ fra Google.

Ud over at være blandt de mest trafiktunge sites på nettet er det nok stadig ikke så overraskende, at de store sociale medier med deres bugnende mængder af privat information hører til i toppen af listen over websites, hvor europæiske borgere ønsker at benytte ‘retten til at blive glemt’.

Læs også: Google har slettet henvisninger til 4.000 danske hjemmesider

Med mere end 10.000 links fjernet til indhold på Facebook og 5.364 til Youtube-videoer er de store sociale tjenester dem, der i det seneste år er blevet ‘hårdest’ ramt af europæernes nyvundne ret til at få fjernet referencer til beskæmmende og irrelevant information på søgemaskiner.

Læs også: Frankrig afviser Googles appel: 'Retten til at blive glemt’ skal håndhæves på hele internettet

Det viser tal fra Googles årlige gennemsigtighedsrapport..

Google har dog ikke efterkommet 42 procent af forespørgslerne, skriver Rapid News Network, der har kigget i rapporten. I Googles fortolkning af retten til at blive glemt gælder der skærpede omstændigheder for fjernelse af links til indhold, som brugere selv har valgt at lægge ud på nettet.

Ifølge rapporten har den amerikanske søgegigant siden sidste forår, da EU-domstolen tvang Google til at efterkomme nedtagningsforespørgsler, modtaget 348.085 forespørgsler på i alt 1,2 millioner links.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere