Nye regler øger bankers it-udgifter: »Ofte skaber compliance-krav ikke ny værdi ud mod kunderne«

27. januar 2021 kl. 10:4211
Nye regler øger bankers it-udgifter: »Ofte skaber compliance-krav ikke ny værdi ud mod kunderne«
Illustration: Sydbank.
Landets banker oplever, at it-regningen svulmer op i takt med, at der stilles flere og flere krav til alt fra GDPR til hvidvask. Men compliance skaber ikke ny værdi for kunderne, lyder det.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

De seneste år er it-omkostningerne i de danske banker skudt i vejret. Det er en naturlig konsekvens af en række øgede krav til bankerne fra blandt andet myndighederne.

Det skriver Børsen, der har talt med både Bankdata og BEC, der leverer it-løsninger til den fiansielle sektor.

»Der kommer flere og flere krav, også på europæisk plan, med investorbeskyttelse, GDPR, nye indberetninger til myndigheder, AML (hvidvask, red.). Alle disse myndighedskrav er eksploderet,« siger Esben Kolind Laustrup, der er topchef i Bankdata til Børsen og uddyber:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Ofte skaber compliance-krav ikke ny værdi ud mod kunderne. Vi vil gerne bruge flest muligt af vores penge vendt mod de kunde- eller rådgivervendte aktiviteter.«

Hos netop Bankdata, der har Jyske Bank og Sydbank som største kunder har man netop oplevet markante stigninger i udgiftsniveauet til såkaldt »pligtmæssige it-opgaver,« hvilket vil sige, at det ikke drejser sig om udviklingen af en bedre brugeroplevelse i eksempelvis en netbank-app.

Børsen har ligeledes spurgt Danske Bank og Nordea, om de har samme oplevelse. Men begge banker er i såkaldt stilleperiode frem mod fremlæggelsen af deres kommende regnskaber.

11 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
28. januar 2021 kl. 11:55

De hænger ikke sammen. 5.500 ansatte til at kotrollere og ingen til at rejse sager og sørge for domme, der bremser adfærden. Meget compliance kan efter min mening klares med vervågningsprogrammer al la det man vel altid har haft til overvågning af ansatte i branchen. Hvorimod det at rejse sager og sørger for domme og eksekvering fortsat hænger i dyndet. SØIK's succesrate er rent ud sagt elendig, særlig set i forhold til, hvor hårdt Skat kan føre sig frem frem på et ofte meget tvivlsomt retsgrundlag.

10
27. januar 2021 kl. 21:57

Alt i alt en regulering der lidt dyrere for borgerne end meget dyrere pris det vil være, blot se passivt på den kriminelle pengestrøm!

Det behøver vel strengt taget ikke hænge sammen på den måde.

Langt hen ad vejen er compliance en erstatning for at straffe forbrydere i jakkesæt.

Feks. kom der mange advarsler til ledelsen om hvidvask i Estland. Både internt og via Finanstilsynet, som får en sludder om at man har styr på det. Først langt senere går Politiet ind i sagen, ikke pga. Finanstilsynet, men pga. Pressens afsløringer. Ingen er blevet straffet indtil videre. De fleste er allerede sluppet fra anklagerne med at erklære at de ikke var opmærksom på problemet.

Kan man forestille sig forsvaret i andre sager? "Jeg var ikke opmærksom på at jeg kørte 250 km/t, hr. dommer" ?

Aviserne har chefredaktører, som bliver fængslet når der skrives noget tilstrækkeligt alvorligt. Fødevarevirksomheder bliver lukket, hvis de har så lidt styr på sagerne.

Jeg er sikker på, at man ikke ville se en chef for et område, totalt ignorere at der var usædvanlig høj kapitalgennemstrømning, og mange henvendelser fra både dansk og estisk finanstilsyn, hvis der var en reel risiko for, at det gav et længerevarende ophold på Enner mark.

Nu har man så fået krav til compliance-kasketter, som ikke bare rammer fuskerne, men også de mere hæderlige konkurrenter. Det er svært at forestille sig at det var blevet anderledes, hvis Danske Bank selv havde skrevet reglerne.

9
27. januar 2021 kl. 20:18

Compliance-krav er selvfølgelig sat i verden for at bekæmpe fusk.

Men det er nemt at se på stigende gebyrer (forværret af negative indlånsrenter), at bankerne har sendt regningen videre.

Det har aldrig været dyrere at være selvstændig eller lille forening at åbne og have en bankkonto.

Er det fordi, at det er svært at føre tilsyn? Er det fordi, at det er denne kundetype, der hvidvasker for milliarder?

Nej -- men man må desværre konstatere, at det er hundedyrt at åbne en bankkonto til et CVR-nummer (nødvendig for Nemkonto + momsregistrering), det koster gerne 3000 kr om året hos de fleste små banker.

"Pelsningen" af freelancere og små selvstændige var på et tidspunkt (2014) noget, som folk var vrede over. Men siden da er de løbende gebyrer 2, 3 og 4-doblede ganske uden den store vrede.

8
27. januar 2021 kl. 19:32

Compliance er en konkurrenceparameter - hvis man bruger den!</p>
<p>Compliance er helt klart en konkurrenceparamenter, som kunder kan mærke.</p>
<p>Men det kræver, at man oplyser sine kunder om compliance-arbejdet, at informere dem om værdien, at massere budskabet ind på kundens nethinde.

Hvis det er et krav som alle skal efterkomme så er der ikke meget konkurrenceparameter over det: man gør hvad man skal fordi man skal - ikke fordi man vil (og slet ikke i finanssektoren).

En konkurrenceparameter er noget man gør bedre end de andre, billigere end de andre eller mere effektivt end de andre i samme branche / for samme produkt.

For en elbil er en relevant konkurrenceparameter hvor langt den kommer på en opladning og hvor hurtigt den lader - det er ikke en konkurrenceparameter at den har bremselys! At den har bremselys er et compliance-krav.

7
27. januar 2021 kl. 16:56

Ja, der bruges mange penge på compliance.

Det er efter min mening fornuftigt: Gældende regler skal overholdes, og bankerne har med al uønskelig tydelighed vist, at de ikke kan overholde regler, medmindre de strenger sig gevaldigt an.

Noget helt andet er så, om reglerne er fornuftige.

Nogle af dem er rigtig fornuftige, f.x. GDPR.

Andre er tåbelige og ude af propertioner - f.x. hvidvaskningsregler for private og foreninger med beskeden omsætning.

Andre steder mangler der regler, så man kunne få stoppet de store slyngler, der snyder for milliarder.

Det er forfejlet at klage over, at man skal overholde reglerne. Det er helt på sin plads, hvis man vil have ændret nogle af dem.

6
27. januar 2021 kl. 16:13

At postulere: »Ofte skaber compliance-krav ikke ny værdi ud mod kunderne" Er noget ævl.

Alle bankkunder jo også en del af samfundet, som bliver økonomisk ramt af den svindel, som koster os borgere i vores samfunde miliarder af kr. hvert år.

Og der er kun os borgere til at betale omkostnigerne for den kriminalitet! Bankerne gør det jo ikke - de sender bare overskuddet videre til deres aktionærer - og bankernes ledelse bliver belønnet herfor!

Bankerne tjener store penge på kapitalgennestrømningen - og har uden lovgivningsmæssig regulering - en rigtig god fortjeneste på at kriminelle hvidvasker deres penge gennem deres bank.

De lever efter Milton Friedmans dogme: Milton Friedman famously argued that the only social responsibility of business was to maximize profits. These profits, if only returned to the firm's owners (the shareholders, on whose behalf the management should rightfully act), could be put to charitable purposes as shareholders saw fit.

Havde aktionærene i stedet belønnet deres ledelser for at opføre sig sømmeligt og moralsk ordentligt - i stedet for at profitmaksimere for en hver pris, vilde der ikke havde været et problem med at der skulle indføres compliance-krav!

Så derfor har bankunderne en merudgift til de af demokratierne indførte compliance-krav. En merudgift der ikke ville havde været der, hvis deres aktionærer og ledelser havde opført sig moralsk forsvarligt.

Og fordi de ikke har vist at de kan opføre sig moralsk ordentligt - har demokratierne indført compliance-krav, da udgifterne ved ikke at gøre det - alt i alt ville live større for borgerne - tænk på hvad kriminalitets bekæmpelse af økonomisk kriminalitet koster - hvor meget borgerne i samfundet mister ved skattesnyd, og hvor mange borgere der bliver snydt af kriminelle - der efter deres svindel og snyd, har kunnet hvidvaske deres penge via bankerne.

Så på grund af at bankernes ledelse og aktionærer ikke har kunnet opføre sig ordentligt - har man ud fra en cost bennefit betragtning valgt at regulerer bankerne med compliance-krav i stedet for den dyrere løsning for borgerne at lade stå ti og blot lade de kriminelle have frit spil til - sammen med bankerne at hvidvaske deres kriminelt tjente penge.

Alt i alt en regulering der lidt dyrere for borgerne end meget dyrere pris det vil være, blot se passivt på den kriminelle pengestrøm!

Desværre er det en udgift der ikke havde været nødvendigt, hvis bankerne og deres aktionærer, havde opført sig ordentligt!

bh Gorm Friborg

5
27. januar 2021 kl. 14:50

Compliance er helt klart en konkurrenceparamenter, som kunder kan mærke.

Men det kræver, at man oplyser sine kunder om compliance-arbejdet, at informere dem om værdien, at massere budskabet ind på kundens nethinde.

Og det er klart, at banker ikke lige kan se den store fortjeneste... de rører jo ikke lillefingeren ift. at oplyse kunderne. Derudover så er banker de værste til compliance, mest fordi de er interesseret i at lave penge, ikke at overholde love.. men kunder kan da klart se med, når der sker hvidvask hos Danske Bank, så jo mere man undgår den slags fejltrin, jo mindre står man i spotlyset, og jo mere kan kunderne stole på dig.

Compliance GØR en forskel overfor kunder. Og hvis kunderne ikke reagerer på ens Compliance-arbejde, så har man gjort en fejl.

Og hvis kunderne heller ikke er interesseret i andet end at spare penge frem for at vide, at deres udbyder overholder lovgivning, så kan der vel heller ikke komme noget godt ud af samarbejdet mellem kunde og udbyder.

Så her er det godt, vi har en masse krav, så der ikke sidder ukompetente chefer rundt omkring i landet med uinteresserede kunder, der gør livet værre for alle dem, der faktisk er interesseret i at love overholdes, siden de gavner helheden. Så må den griske, dovne chef bare se at komme i gang, eller lukke forretningen... sjovt nok vil kunderne til den tid GODT kunne mærke compliance.

4
27. januar 2021 kl. 12:39

Det er helt ude af kontrol og tåbeligt at anvende så mange penge på så lidt. At Danske og andre har hjulpet med at overføre milliard beløb har intet at gøre med almindelige små bankkunder. Eks. Pancreasforeningne med 125 medlememr er opkrævet kr. 2.600 for at orpett en konto det er 25% af det første års samlede kontingent. Fuldstændig vanvittigt. Danske bank kunne ikke finde ud af at bruge info om bestyrelsesmedlememr, der allerede var hos banken, kun et medlem var ikke allerede munde. Ekstra regning bare i porto 1.400. Når de de to største banker hævder at have mere end 5.500 medarbejdere på compliance kan enhver da se, at den er helt gal. Om det skyldes bankerne alene eller tilsynet kan vi ikke vurdere uden dybere indsigt. Men skadeligt for sikkerheden er det da. Hvornår kommer der et udspil der ændrer på dette idioti?

3
27. januar 2021 kl. 11:56

Svindelvirksomheder i samarbejde med tvivlsomme bankmedarbejdere hvidvasker Mia.

Vi må gøre noget, Man øger så overvågningen af arbejdsmand Jensen som har en gennemstrømning på under kr. 300.000 om året.

Man kan overføre et hus til andre, med NemID. Men man kan ikke oprette en konto med kr. 100,- med det. Nej, der skal legitimation, og lønsedler etc. til. Så kan man også bedre målrette markedsføring og prisniveau.

At gemme kopi af legitimation, begyndte bankerne at kræve for mange år siden. Først for 2 år siden blev det et krav fra myndighedernes side.

Kravene til Compliance-kasketter, uanset hvad banken beskæftiger sig med, ligner voldsomt forsøg på at kvæle de små banker, der er irriterende billige.

Det er jo ikke cheferne i de små banker, som cirkulerer ind og ud af Finanstilsynet.

Så man kunne passende begynde med at se på de krav, som reelt stammer fra bankerne selv.

2
27. januar 2021 kl. 11:37

En effektiv effekt på bundlinien, det er da rigtigt, men det er heller ikke meningen. Compliance handler dybest set om at overholde reglerne og kunne bevise det. Så hvis man synes det er bøvlet med compliance så skulle man hellere se på om reglerne er tilstrækkelige eller overdrevne.

Men et par ikke tekniske eksempler:

  1. Smiley ordningen i fødevareområdet, er jo netop et eksempel på at en fødevarvirksomhed skal kunne dokumentere at de ikke forgifter befolkningen - god eller dårlig ide?
  2. Udbetaling af for meget betalt skat på aktieudbytter manglede interne kontroller der nok bare havde været overflødigt compliancebøvl?
  3. En gang arbejde jeg et sted hvor en forretningsgang krævede at modtageren af en ydelse skulle kontrolere fakturaen før den blev anvist til udbetaling, på 5 minutter sparede jeg firmaet for min årsløn ved at opdage en fejlagtig opkrævning.
1
27. januar 2021 kl. 10:54

...at tro at Compliance krav gør noget som helst billigere?? ...eller bedre for kunderne?

Compliance krav kræver at nogen implementerer noget som koster penge og skal vedligeholdes / overvåges - det er ikke gratis - og kunder ser billigt som en vigtig parameter.

Compliance krav gør tingene mere besværlige for kunderne: jeg skulle betale €100 til tysk virksomheds bankkonto (jeg kunne spare 3% ved at overføre penge i stedet for at betale med kreditkort): en bank har slet ikke internationale betalinger, anden bank kræver at man på forhånd godkender hvilke lande man vil overføre penge til i hvilke mængder, tredje bank kræver bare en SMS bekræftelse på overførslen. Alt sammen skyldes Compliance krav. Guess what, jeg er ved at undersøge om jeg kan åbne en konto i Tyskland....