Nye programmeringssprog koger tusindvis af kodelinjer til kunstig intelligens ned til 50

Forskere hos MIT har udviklet et nyt programmeringssprog, som gør det muligt at sætte et program til maskinlæring sammen med meget få linjers kode.

Det kan kræve tusindvis af kodelinjer at skabe et program, som kan foretage det klassiske Hollywood-trick med at oversætte et todimensionelt foto af en person til en tredimensionel computermodel. Forskere hos MIT har imidlertid udviklet et programmeringssprog, som gør det muligt at gøre det samme med 50 linjers kode. Det skriver MIT i en pressemeddelelse.

Forskerne benytter sig af maskinlæring eller kunstig intelligens i form af probabillistisk programmering. Det er en type kunstig intelligens, hvor omdrejningspunktet er én eller flere algoritmer, som forsøger at nærme sig det bedste bud på en løsning på et problem ved hjælp af sandsynligheder.

Det kan bruges til problemer, hvor der ikke er en deterministisk løsning, hvilket vil sige, at det ud fra datagrundlaget ikke er muligt at finde frem til én præcis løsning.

MIT-forskerne har skjult selve maskinlæringsdelen bag et programmeringssprog, som er skabt specifikt til at løse en bestemt type problemer. I dette tilfælde kan sproget analysere todimensionelle billeder og forsøge at skabe den mest sandsynlige tredimensionelle model.

I stedet for at kode selve algoritmerne skal programmøren i stedet give en generel beskrivelse af modellen og altså eksempelvis fortælle algoritmerne den generelle opbygning af et ansigt, hvis det er ansigter, der skal omsættes til tre dimensioner.

Fordelen ved denne tilgang vil ifølge forskerne være, at de bagvedliggende algoritmer kan genbruges let i andre programmer, fordi de ikke er tilpasset en bestemt opgave.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Peter Makholm Blogger

Hvis et programmeringssprog er specialiseret nok er 'line count' for et givet problem mere et udtryk for hvor godt problemet passer til sproget end til nogle af sprogets øvrige kvaliteter. Det ekstreme (esoteriske) eksempel er sproget HQ9+ der er specialiseret til at skrive 'Hello world" og skrive teksten til '99 bottles of beer on a wall'.

Så hvis forskernes bedrift skal måles må man se om den samlede udvikling af run-time for det nye sprog, samt udviklignen af de 50 linjer kan svare sig i forhold til hvad samme udviklingsopgave ville have krævet i eksisterende sprog og frameworks. Det afhænger også af hvor mange andre nyttige opgaver man kan løse med 50 linjer kode i forhold til at skulle genskrive tusinder linjer af kode for hver opgave.

  • 9
  • 0
#4 Peter Makholm Blogger

Skal måske lige uddybe at jeg ikke forsøger at nedgøre forskernes bedrift, men det er en bedrift inden for billedgenkendelse (som ikke er mit fagområde) og ikke så meget en bedrift inden for udviklingen af programmeringssprog.

Som sådan kunne forskerne også bare have lavet et traditionelt library med deres byggeklodser. Det er muligvis mere elegant med et domæne specifikt sprog (DSL), men det er velkendt og ikke så stor en bedrift at indse.

Så min lidt negative attitude handler mere om viklingen på historien end hvad forskerne tilføjer til fagområdet billedbehandling.

  • 6
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere