Jeg har netop opgraderet indmaden på min gamle desktop-pc, og jeg må blankt erkende, at den primære motivationsfaktor har været at kunne spille Total War: Warhammer, der netop er udkommet til Linux. Og så er det jo også bare rart med ny hardware.
Det viste sig nødvendigt med en opgradering, da jeg kører Linux-distributionen Ubuntu.
Her er minimumskravspecifikationen til hardware nemlig væsentlig højere til Linux-udgaven af spillet end til Windows-versionen.
Det samme gør sig i øvrigt gældende for Deus Ex: Mankind Divided, som jeg også har kig på. Det vil sige: havde kig på.
Spillet var på tilbud på Steam, da jeg researchede til dette skriv, nu ligger det i mit library :-/
Den store forskel på Windows vs. Linux-kravspec'en - og den er stor - mistænker jeg har noget at gøre med, at flere spil oprindeligt er kodet med DirectX for øje frem for eksempelvis OpenGL.
Og det betyder måske, at en række kald skal oversættes on-the-fly i Linux-miljøet, og det trækker formentlig tænder ud.
Det er Feral Interactive, der har porteret begge - og mange andre - spil til Linux. På Reddit skriver nogen om Ferals IndirectX. Det fremgår ikke, hvad det er, men det kunne lyde som et mellemlag til at oversætte DirectX-kald med.
I forhold til spil/hardware-api'er så er både Warhammer og Deus Ex i øvrigt ifølge kravspecifikationerne forbeholdt Nvidia-folket på Linux.
Det vil sige ingen understøttelse af AMD- eller Intel-GPU'er.
I Warhammer-specifikationen nævnes det godt nok, at et '4GB AMD RX 480' kan bruges, men der står også, at AMD GPU'er ikke er understøttede.
På Windows understøttes AMD også. Intel nævnes ikke, formentlig fordi en Intel-grafikprocessor ressourcemæssigt er irrelevant i forhold til begge spil.
Nyt og gammelt hardware
Hvorom alting er, så har jeg i Orions navn skruet et nyt bundkort med ny RAM (nu er det 16 GB DDR4) og en ny i7 4GHz-CPU ind i mig gamle mellemstørrelseskabinet.
Grafikkortet har jeg genbrugt, et Nvidia 970 GTX 4 GB. Også kabinet med 600 watt-strømforsyning, hdd, ssd og dvd-brænder-drev får en periode til.
Det var primært kapaciteten - eller mangel på samme - på min nu forhenværende i5-CPU, der endte med at foranledige opgraderingen. Og da en ny CPU også betød et nyt socket-format, resulterede det i nyt bundkort, hvilket igen betød et skifte til DDR4-RAM, tidligere havde jeg DDR3.
Sammen med CPU'en erhvervede jeg en - skulle det vise sig - gigantisk processor-køler. Om sådan et er nødvendigt, ved jeg faktisk ikke, men køleren var relativ billig, og så blev den nærmest solgt som par med CPU'en.
Det var i den forbindelse en lettere ejendommelig og fuldstændig uvant oplevelse at skrue en næsten halv kilo tung køler oven på en relativ lille CPU-chip.
Og det krævede gennemsyn af en how-to Youtube-video, før jeg turde give mig i kast med den del af opgraderingen.
Da køleren var skruet på, ragede den iøvrigt så meget op fra bundkortet, at jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg kunne sætte den ene side af mit kabinet på igen. Det gik lige.
Ubuntu 16.10
Både Total War i Warhammer-udgaven og Deus Ex'en stiller ifølge specifikationerne krav om Ubuntu 16.10.
Det mistænker jeg for at være løgn, men da jeg alligevel havde udskiftet hardware svarende til det meste af det, der normalt forstås ved en computer, skulle jeg alligevel installere operativsystem på ny. Det var indtil for nyligt Ubuntu 16.04 LTS.
Det viste sig at være en usædvanligt bøvlet omgang at installere 16.10.
Da jeg hakkede USB-nøglen med Ubuntu-installationen i maskinen, blev jeg efter et par 'nu-booter-jeg'-skærmbilleder mødt af ... sort skærm.
Mørket gav mig straks associationer til et boot-problem, jeg har oplevet på tidligere udgaver af Ubuntu, og som ingen bruger fortjener at rode med i forhold til en Linux-distribution, der for tiden skilter med, at »Computing is for everyone regardless of nationality, gender or disability.«
På tidligere versioner af Ubuntu har jeg oplevet at boote til sort skærm, når min monitor er forbundet via HDMI til et Nvidia-kort. Det er min monitor i udgangspunktet altid.
Løsningen på sortskærms-problemet er at tilføje en boot-parameter i Grub2-menuen. For at nå denne - til tider flygtige - menu kræver det et præcist og vedvarende tryk på shift-tasten.
På mit setup skal der vist trykkes lige inden BIOS-opstartsbilledet forsvinder (jeg holdt den ene shift nede, mens jeg tampede løs på den anden).
Timingen er essentiel.
Tryk så 'e' og tilføj parameteren 'nomodeset' - eksempelvis mellem ro- og quit-parametrene, som blandt andet illustreret her.
Tryk så ctrl+x for at boote med parameteren - F10 fungerer vist også, det står beskrevet i bunden af skærmbilledet, hvad der skal og kan trykkes på.
På et eller andet tidspunkt skulle maskinen nu gerne boote ind i Unity-desktopmiljøet. Her er det en god idé at installere opdateringer og ikke mindst den proprietære NVidia-driver. Det sidste forsøgte jeg i første omgang via det grafiske interface. Det fik installeren til at hænge. Og da jeg genstartede, kunne jeg ikke længere logge ind i desktoppen.
Jeg ctrl-alt-F1'ede ved login-billedet, og loggede ind via text-konsollen. Så geninstallerede jeg den - måske halvt? - installerede Nvidia driver med
sudo apt install --reinstall nvidia-367
Så en genstart
sudo reboot
UEFI, secure boot og tredjepartssoftware
Men det var nu nok ikke geninstalleringen af grafik-kort-driveren, der endte med atter at give mig adgang til den grafiske del af styresystemet.
I løbet af ovenstående forløb, jeg husker ikke præcist hvornår, oplyste systemet mig nemlig om, at det i øvrigt ikke kan indlæse tredjeparts software, da Ubuntu 16.10 er sat op til at køre secure boot i UEFI.
Jeg antager, at tredjepartssoftware her blandt andet omfatter den proprietære Nvidia-driver, som i mit tilfælde er en ikke uvæsentlig forudsætning for, at jeg nogenlunde gnidningsfrit - og når DLC'en udkommer - kan indtage rollen som Wood Elves i Warhammer-universet.
Nogen kommer ind på det her, hvor det også anbefales at slå secure boot fra, hvis det rent faktisk skal være muligt at logge ind i Ubuntu via den grafiske grænseflade med den proprietære Nvidia-driver. Den vil man gerne køre spil med - jeg vil i hvert fald.
Version 16.04 af Ubuntu skulle efter sigende have et lignende restriktivt secure boot-setup, jeg mindes dog ikke, jeg har haft de pågældende Nvidia og secure boot-problemer før version 16.10.
Jeg slog secure boot fra (og får nu en evig og nærmest spottende påmindelse om, at systemet booter i insecure-tilstand.).
Slutresultatet blev trods alt, at systemet nu bootede ind i desktoppen. Jeg strøg straks på nettet og fandt frem til Valves - dem der står for Steam - steam.deb-installationsfil. Eller rettere, jeg fandt frem til der, hvor den plejer at ligge. Linket gav på daværende tidspunkt en fejl 403 - access forbidden.
Andre - på blandt andet Reddit - havde også bemærket at noget var galt. Her var der en, de anbefalede at installere Steam fra det officielle Ubuntu-repository. Det har jeg før prøvet, det gik ikke godt. Men det skulle fungere nu, hævdede internettet.
Ind i en terminal og så:
sudo apt install steam
Spil-distribuerings-platformen gled ind.
Der var dog ikke noget Steam-ikon at finde til softwaren, som der ellers plejer at være. I afmagt skrev jeg steam i terminalen og - minsandten - Steam begyndte at indlæse og opdatere til seneste udgave. Jeg fangede i den forbindelse det tidligere manglende ikon, der dukkede op i launcheren med et højreklik og et 'lock to launcher'.
Det hele endte med at fungere, selvom jeg godt nok ikke nåede at teste Warhammer den dag, da spillet også lige skulle installeres.
Den proces satte jeg sammen med nogle flere spil-installationer i gang natten over. Og så kommanderede jeg maskinen til selv at lukke ned nogle timer senere (300 minutter):
sudo shutdown -P 300
Det hele endte med at få en glædelig udgang, jeg har testet Warhammer, det er umiddelbart fremragende, og det kører godt.
Når det er skrevet, så finder jeg det lettere urimeligt, at Linux-spillere - hvad nogle spil angår - nærmest skal lægge 50 pct. oveni hardware-kapaciteten i forhold til Windows for at spille de samme spil.
På den anden side er det jo i et vist omfang et frit marked, hvor man alt efter temperament kan vælge mellem at poste penge i hardware eller en licens til et styresystem.
