Nye gældstab truer: EFI-afløser er forsinket i to år og lever ikke op til en række krav

Illustration: Mike_Kiev/Bigstock
Afløseren for Skats EFI-system er flere år forsinket, er præget af problematisk egenudvikling, kan ikke levere betryggende inddrivelse og der er sammenlagt risiko for mere offentlig gæld, der tabes på gulvet.

Afløseren for Skats famøse inddrivelsessystem EFI er to år forsinket og har i pilottest udvist en række svagheder, som i værste fald kan betyde, at yderligere gæld til det offentlige går tabt.

Det fremgår af Rigsrevisionens nye beretning (PDF) om revision af statsregnskabet for 2017.

Ifølge beretningen blev en fuldstændig idriftsættelse af det nye system - som nu offentligt har fået navnet PSRM, Public Sector Revenue Management - udskudt for godt et år siden til 2019.

Men nu er det altså yderligere udskudt til 2021.

Problemet er ifølge beretningen fra Rigsrevisionen, at »der er store dataproblemer med de eksisterende fordringer« (gældssager, red.) og derfor har Skatteministeriet besluttet, at det kun er konverteringsparate fordringer, der skal overføres (til det nye system, red.), dvs. »fordringer uden problemer med datakvalitet eller tvivl om retskraft«.

Det betyder, at resterne af EFI/DMI og det nye system frem til 2021 skal køre parallelt og skal håndtere gældssager, som kan vedrøre de samme personer.

En paralleldrift begrænser Skats mulighed for inddrivelse - eksempelvis er det ikke muligt at gennemføre tvungne betalingsaftaler og lønindeholdelse i 2 systemer, lyder det i Rigsrevisionens beretning.

»Jo længere tid der går før Skat aktivt kan inddrive på hele restancemassen, desto større vil risikoen være for tab for det offentlige. Derudover gælder det, at restancer vil begynde at forælde efter 2021, medmindre Skat afbryder forældelsen,« skriver Rigsrevisionen.

Forsinkelsen går også stik imod, hvad Skat oplyste til Folketinget i en redegørelse fra efteråret, hvoraf det fremgik, at det nye inddrivelsessystem »ville være fuldt funktionsdygtigt i løbet af 2019, hvor alle fordringshavere er tilsluttede, og alle konverteringsparate fordringer er konverteret«.

Læs også: Skat: Nu inddriver vi mere gæld, end vi gjorde med EFI

Flere tekniske problemer med EFI-afløser

Men ikke nok med det. Der er også andre tekniske problemer med PSRM. Systemet har som pilotdrift testet inddrivelse af licensgæld for DR. Dette pilotforsøg er imidlertid ikke gået helt godt:

»Pilotprojektet har vist, at det nye system foreløbig ikke lever op til en række krav, der kan stilles til en betryggende debitor- og regnskabsforvaltning. Det gælder bl.a. krav om et fuldstændigt kontrol- og transaktionsspor og en afstemt aldersfordelt debitorliste,« skriver Rigsrevisionen.

Desuden er PSRM præget af egenudvikling af en række funktionalitet og rapporter - frem for at benytte standardunderstøttelse af finansfunktionalitet, sikkerhedsstyring og bankmodul til bankafstemninger.

Netop det fravalg af standardmoduler finder Rigsrevisionen 'problematisk':

»Det er Rigsrevisionens vurdering, at der er risici forbundet med de mange manuelle tilpasninger i rapporteringsløsningen, bl.a. fordi Skat historisk set har haft store udfordringer med manuelle tilpasninger.«

Samlet set konstaterer Rigsrevisionen, at der er 'væsentlige risici for forsinkelser og for yderligere provenutab, inden inddrivelsen kan forventes at være normaliseret.'

Første release af det nye PSRM-system er udviklet af Netcompany. Release 2 og release 3 udvikles under en rammeaftale med CGI, NetCompany og Visma som leverandører.

EFI blev som mange bekendt lukket ned i forhold til den automatiserede inddrivelse af skatteminister Karsten Lauritzen i september 2015. Han tog samtidig en beslutning om at nedlukke EFI helt så hurtigt som muligt.

Indtil videre vil denne endelige nedlukning af EFI altså vare mindst seks år.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (22)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Finn Christensen

...en betryggende debitor- og regnskabsforvaltning. Det gælder bl.a. krav om et fuldstændigt kontrol- og transaktionsspor...

Desuden er PSRM præget af egenudvikling af en række funktionalitet og rapporter - frem for at benytte standardunderstøttelse af finansfunktionalitet, sikkerhedsstyring og bankmodul til bankafstemninger.

Ældgammel og kendt praksis, der ikke kræver "nyt" selv for stat samt kommune.

Fortidens hændelser og lærdom ifm. EFI bruges ikke, og galskaben startes endnu engang.

Henrik Sørensen

Det, der endeligt fældede EFI, var dårlig datakvalitet. Ikke i EFI, men i de fordringer systemet skulle inddrive og dermed kunne man ikke sikre lovmedholdelighed i inddrivelsen.

Det kan derfor ikke være en overraskelse, at det samme er gældende for PSRM, når det er den samme gæld, der skal inddrives. Data kvaliteten bliver jo næppe bedre af sig selv.

Lort ind -> lort ud

Jakob Jepsen

Hvad med at der blev set på lovgrundlaget fra politisk side?
Det er naivt at tro at det er muligt at lave et perfekt EDB system til et problem med interne modsætninger og tvetydige formuleringer.
At der er nogen der har ville påtage sig opgaven siger en del om den måde som det offentlige uddeler midler til private virksomheder på.

Henrik Sørensen

@Jakob ... du har fat i kernen af problemet omkring systemerne til SKAT og andre dele af det offentlige.

Love og bekendtgørelser mv. indeholder så mange regler, undtagelser og vurderingssituationer, at det er stort set umuligt at lave et system der behandler sagerne ‘korrekt’.

Dertil skal lægges, at reglerne konstant ændres og at systemerne derfor skal være i stand til også at håndtere regler i historisk tid.

At der overhovedet er nogen der vil påtage sig at bygge it-systemerne tror jeg at vi skal være glade for.

Vi bør kræve, at vores politikere gør op med det eksisterende morads og for alvor sikrer forenkling og transparens. Så skal vi nok bygge gode systemer der kan administrere korrekt.

Og her i Version2 kommentarerne kunne vi måske stoppe den evige mistro og nedgøring af vores fagfæller der laver systemer til det offentlige - måske er de ikke griske, dumme, dovne, inkompetente og bør sættes i fængsel ... måske er de bare sat til at løse en umulig opgave ...

Anne-Marie Krogsbøll

Og her i Version2 kommentarerne kunne vi måske stoppe den evige mistro og nedgøring af vores fagfæller der laver systemer til det offentlige - måske er de ikke griske, dumme, dovne, inkompetente og bør sættes i fængsel ... måske er de bare sat til at løse en umulig opgave ...


Henrik Sørensen:
Jeg er enig i meget af din kommentar - men så længe man insisterer på at holde disse processer langt hen ad vejen hemmelige, så må man finde sig i grimme mistanker, når det går galt. Vi vil ikke være til grin - tingene skal undersøges - og hvis det så viser sig, at det er undskyldelige menneskelige fejl, eller umulige opgaver, så ved vi det. Vi kan ikke bare lade som om, ATEA-sagen ikke er sket, eller at tåbelige bonusser for ingenting ikke eksisterer (se dagens artikel om det). Vi er nødt til at tage ved lære af disse sager, og have dem i baghovedet, når andre projekter kører i hegnet og ser ud til at være styret af usaglige hensyn.

En stor del af balladen og mistroen omkring disse skandaler skyldes jo mørklægningen. Lad os få gjort op med den, så kan det være, at borgerne får tilliden igen.

F.eks.: Hvis alle kan blive enige om, at problemet ligger i umulige opgaver, hvorfor er det så ikke det udgangspunkt man tager i problemløsningen? Måske fordi der er firmaer, det tilbyder at udføre det umulige? Hvorfor? Så må de også finde sig i at blive gjort ansvarlige (sammen med beslutningstagerne), når det kikser.

Povl H. Pedersen

Selv om der er dårlige data, så må man vel bare hælde alle fordringer ind, sorteret efter forældelse, og begynde at opdrive.

Man må så leve med at der måske kommer fordringer med, hvor dokumentationen ikke er helt på plads, eller bestridte fordringer.

Det er nok billigere at håndtere klagesager på de sandsynligvis få sager (ud af de mange), end at afskrive gælden på en masse sager fordi papirarbejdet er mangelfuldt på nogle af dem. Også selvom man skulle vælge at betale erstatning til dem hvor man løber for hurtigt ud.

Det må være fordringshaver (kommune, region, stat etc) der skal pålægges denne forpligtelse, herunder erstatninsgforpligtelsen. Så sikrer man også fremadretet, at sager ikke indsendes før de klar til det.

Det offentlige må lære at fejl koster, og man straffes derfor, og ikke som de har vist på chefgangene de seneste mange år, at fejl belønnes med store bonusser.

Henrik Sørensen

Måske fordi der er firmaer, det tilbyder at udføre det umulige?

Anne-Marie, fra din mange kommentarer i debatterne ved jeg at du er godt begavet og derfor også bør kunne indse, at det er utopisk at forvente at alle virksomheder alene lader sig drive af en højere etik og moral.

Hvis du derfor gerne vil have transparens (det vil jeg i hvert tilfælde gerne) så må du rette skytset mod dem, som faktisk har mulighed for at gøre noget ved det, nemlig politikerne.

Så længe de laver lovgivning som ikke tjener borgerne (fx +38.000 siders lovgivning bare på arbejdsmarkedsområdet) og så længe de har mere travlt med at skubbe aben over hos deres modpart ... så længe kommer der ikke til at ske noget som helst af det du drømmer om. Desværre.

Henrik Sørensen

Man må så leve med at der måske kommer fordringer med, hvor dokumentationen ikke er helt på plads, eller bestridte fordringer.

Gad vide om du vil tænke det samme, hvis du er sat fra hus og hjem fordi forvaltningen et eller andet sted har pantet dig på baggrund af en fordring som viste sig at være forkert ... men pyt du kan jo bare søge erstatning hvis du kan finde ud af det og har kræfter til det ... og det er jo også sjovt at få nye naboer, ikk?

Har du tænkt konsekvenserne af det du skriver igennem?

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar og pæne ord, Henrik Sørensen.

Ja, jeg kommer nok jævnligt til at skyde med spredehagl ift., om ansvaret skal placeres hos det offentlige eller hos de private - mest på den måde, at jeg ikke får tydeligt nok præciseret, at det netop er lovgivning og politikere, som vi som borgere må kræve, retter op på miseren med mørklægning. Det med abeskubberiet synes jeg, at man er lige gode om - sådan ser det i hvert fald ud udefra. Men det er politikerne, der har magten til at kræve lys over land, der er jeg enig - og det gør de ikke.

Men det ændrer jo ikke ved firmaernes ansvar ift. at påtage sig opgaver, som de på forhånd opfatter som umulige. Der stikker de politikerne blår i øjnene - eller hjælper politikerne med at stikke borgerne blår i øjnene. Og det har de et selvstændigt ansvar for, selv om det er politikerne, der giver dem lov via dårlig lovgivning. At det så er umuligt faktisk at få stillet dem til ansvar - ja, det ser ud til at være en utopi på nuværende tidspunkt. Men det er ikke desto mindre en vigtig del af problemstillingen, og der er ingen grund til at diskutere disse sager, hvis man ikke vil kalde trolden for dens rette navn.

Også firmaerne har et ansvar for at påtage sig umulige opgaver, og som der har været skrevet indlæg om for nylig, så består en stor del af problemet i, at ingen af de ansvarlige/magtfulde i hverken firmaer eller det offentlige har nogen interesse i at gøre op med disse mekanismer, for de medvirker til, at ingen drages til ansvar - og det er jo ret bekvemt for alle parter - undtagen befolkningen. Hvis man ikke vil se disse mekanismer i øjnene og sige dem højt, så bidrager man selv til befolkningsbedraget. Og så må man (både firmaer og offentlige ansvarlige) finde sig i, at der bliver boret i disse sager med mindre pæne ord og at mistilliden er i frit fald.

Henrik Sørensen

Men det ændrer jo ikke ved firmaernes ansvar ift. at påtage sig opgaver, som de på forhånd opfatter som umulige

Jo det gør! Du er nødt til at erkende det faktum, at firmaer som udgangpunkt er sat i verden for at tjene penge. Punktum!

... og det gør de så der, hvor de synes det er muligt ... at forestille sig at de skulle drives af altruisme eller noget tilsvarende kræver at man er uden realitetssans ... Sorry to say.

Anne-Marie Krogsbøll

Jo det gør! Du er nødt til at erkende det faktum, at firmaer som udgangpunkt er sat i verden for at tjene penge. Punktum!


Der er vi dybt, dybt uenige, Henrik Sørensen. Mener du i ramme alvor, at det er helt i orden, at firmaer fifler, lyver og lover for meget for at få deres ordrer i land? For det er jo det, der sker, når man byder på en opgave, og lover, at den kan man klare, hvis man på forhånd ved, at den kan man ikke* klare, for den er umulig? Eller misforstår jeg dig?

Synes du i ramme alvor, at det ville være helt i orden, hvis en bilforhandler f.eks. solgte dig en Rolls Royce som ny, hvis den i virkeligheden har kørt 500000 km - for bilforhandleren er sat i verden for at tjene penge?

Eller hvis medicinalfirmaer lover, at et nyt præparat kan kurere kræft, hvis det i virkeligheden har så mange bivirkninger, at det skader patienten - for deres job e at tjene penge, koste hvad det koste vil?

Det håber jeg virkeligt ikke, at du mener - jeg håber, at jeg misforstår dig. Men for mig lyder dit argument sådan.

Du kan måske lige ridse op for mig, hvordan den slags foregår. Jeg forestiller mig, at det foregår nogenlunde således: Det offentlige vil have løst en eller anden - umulig - opgave, såsom skatteinddrivelse. En eller anden samling af skatterevisorer, cand. scient.pol.er og jurister, måske en minister og departementschef, bliver enige om, hvad opgaven mere specifikt går ud på. Måske har man noget it-faglighed at spørge til råds - måske har man ikke. Opgaven ryger så ud i udbud.

Så er det, jeg tænker: Hvem er det, der undervejs skal forklare opgavestillerne, at denne opgave er altså umulig at løse? For man kan vel ikke forlange, at disse folk selv har it-indsigt til at gennemskue dette? De er jo lette ofre, hvis et eller flere firmaer lover guld og grønne skove og påtager sig opgaven?

Vi kan blive enige om, at det offentlige burde sørge for at have sine egne, meget dygtige it-folk, som på et tidligt tidspunkt kan/tør udbasunere, at denne opgave kan altså ikke løses - I er nødt til at forenkle lovgivningen og få styr på dataformaterne først.

Men når nu man åbenbart ikke har sådanne eksperter, hvem er det så, der skal sige fra?

Anne-Marie Krogsbøll

Henrik Sørensen:
Diskuterer vi, hvad virkeligheden er, eller hvad vi skal gøre ved den for at løse problemerne? Vi kan hurtigt blive enige om, hvad virkeligheden er - jeg kan ikke rigtigt se, at det i sig selv løser nogen problemer blot at konstatere det. Med mindre man ser målet med diskussionen som at bevare status quo.

Du har ikke svaret på mine spørgsmål til uddybning af din holdning til virksomhedernes ansvar. Kan du løfte sløret for, hvad du mener er virksomhedernes ansvar? Har de overhovedet et ansvar?

Henrik Sørensen

Virksomhedernes ansvar er at drive forretning og tjene penge indenfor lovens rammer.

Så hvis nogen legitimt udbyder en opgave og virksomhederne ser en mulighed for at tjene penge på den så er det det de gør.

Hvis virksomheden siger til opdragsgiver: “det du beder om er ikke det smarte og nok svært at levere” og opdragsgiver stadig forlanger det umulige, så ser jeg intet galt i at virksomheden tager sine forbehold og får mest muligt ud af tosserierne.

Det KAN ikke være virksomhedernes skyld, at den bagvedliggende lovgivning er godnat. Det er dit og mit ansvar at vælge en anden type politikere end dem vi har nu.

Hvis du vil undgå at nogen har jobbet som bøddel, så må du afskaffe dødsstraffen og ikke kalde alle folk der ejer en økse for tosser i den tro at det hjælper

Anne-Marie Krogsbøll

Virksomhedernes ansvar er at drive forretning og tjene penge indenfor lovens rammer.


Ja - i mine øjne er det ikke indenfor lovens rammer at påtage sig en opgave, og love at løse den, hvis man på forhånd ved, at den er umulig at løse.

Hvis virksomheden siger til opdragsgiver: “det du beder om er ikke det smarte og nok svært at levere” og opdragsgiver stadig forlanger det umulige, så ser jeg intet galt i at virksomheden tager sine forbehold og får mest muligt ud af tosserierne.


Jeg har svært ved at se det scenarie for mig, må jeg indrømme. Hvis virksomheden klart siger: "Det er en umulig opgave, som vi ikke kan løse", så har jeg helt ærligt svært ved at se for mig, at offentlige opdragsgiver blot siger: "Helt fint, så laver vi en kontrakt med accept af, at I ikke kan løse opgaven".

Nej, vel? Men hvis der skulle ske, så har du ret - så er opdragsgiver selv ude om det. Og så har offentligheden krav på at få indblik i, at det er det, der er sket, så man kan afsætte disse beslutningstagere.

Anne-Marie Krogsbøll

Er du sød at pege på relevant lovgivning?


Jeg har måske udtrykt mig uklart. Hvis en opgave sendes i udbud, og man byder på at løse den, og underskriver en kontrakt på dette, selv om man ved, den ikke kan løses, så har man i mine øjne bevidst lovet mere end man kan holde, dvs. i mine øjne en form for bedrageri, og det plejer at være ulovligt. Om det så i praksis kan bevises, at man har været i ond tro, det er jo ikke sikkert. Men hvis man bevidst har skrevet under på noget, man fra starten ikke har haft i sinde at levere, og det kan bevises, så burde det henregnes under bedrageri - men du har ret, jeg er ikke jurist - det er bare min personlige mening om den sag.

Det lyder jo som om, du har en anden mening, og rent juridisk kan du da have ret, fordi ond tro kan være svær at bevise. Men hvis din pointe er, at det kan man ikke bebrejde firmaerne, at de benytter sig af, så understreger du jo netop det, der gør, at en del af os ofte er ret skeptiske overfor firmaers forklaringer, når problemerne opstår. Så er det lidt mærkeligt, at du opfatter firmaerne som forfulgte uskyldigheder i dette spil. Det er de jo så bestemt ikke.

Jakob Jensen

Jeg synes desværre mange har et forsimplet syn på sagen.

Datagrundlaget hos fordringshaverne er forfærdeligt. Fx har mange kommuner individuelle undtagelser fra det ellers fælles regelsæt for deres fordringsmasse. Dette vanskeliggør onboardingen af dem. Lignende kvalitetsproblemer kan siges for rigtig mange andre fordringshavere.

I min optik ville den rigtig løsning på problemet helt sikkert være at starte med at rydde op i data kvaliteten, men i virkeligheden er der set fra statens side ikke tid til dette. EFI blev lukket ned og der er så tæt på ingen indtjening derfra. Man har brug for et nyt system hurtigst muligt.

I forhold til lovgivningen, så har det været en del af ICI programmet også at lave lovoplæg til ændringer af dele af loven med henblik på at gøre denne nemmere at digitalisere. Så vidt jeg ved er man også kommet igennem med noget af denne lovgivning.

Henrik Sørensen

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor du koncentrerer dig om at gøre sidste mand/virksomhed i rækken til syndebuk, når han faktisk forsøger at løse opgaven, uanset hvilket motiv han har til at gøre det.

Det reelle problem er overkompliceret lovgivning, samt politikere og topembedsmænd der ikke tager ansvar for at rydde op og skabe de nødvendige rammebetingelser.

Hvis de gjorde det, så havnede vi forhåbentlig knap så ofte i situationer, hvor det er nødvendigt at overveje, om man skal kaste gode penge efter dårlige - og det var jo hvad denne debat skulle handle om.

Anne-Marie Krogsbøll

Henrik Sørensen:

Det reelle problem er overkompliceret lovgivning, samt politikere og topembedsmænd der ikke tager ansvar for at rydde op og skabe de nødvendige rammebetingelser.


Det er vi jo slet ikke uenige om, det er én - meget vigtig - side af sagen, som gør mig ligeså vred som dig. Det er bare ikke en god undskyldning for, at firmaerne lover at løse opgaver, som de på forhånd ved, de ikke kan løse.

Las os stoppe her - vi bliver ikke enige. Tak for diskussionen.

Bjarne Nielsen

... at gøre sidste mand/virksomhed i rækken til syndebuk ...

Syndebuk? Der rettes kun bager for smed, hvis bageren er uskyldig og man bruger ham som undskyldning til at lade smeden gå fri. Jeg ser ingen af disse betingelser være opfyldt.

... når han faktisk forsøger at løse opgaven, ...

"Jeg gjorde bare, hvad jeg fik besked på", gælder ikke. Det gør "jeg vidste ikke bedre" eller "det var i bedste mening" heller ikke nødvendigvis, men kan muligvis i særlige tilfælde være en undskyldende faktor.

Så nej, det er ikke nok, at man "prøver at løse opgaven".

... uanset hvilket motiv han har til at gøre det.

Og hvis man så gør det med fuldt overlæg og vel vidende og for egen vindings skyld, hvor skadeligt det vil være, og at man kun vil medvirke til at stå i vejen for den rigtige løsning eller trække pinen urimeligt meget ud, så er man virkelig ude på et skråplan.

Igen nej, motivet er af afgørende betydning.

Knud Larsen

Lovene og metoderne regnskabet overfor borgeren er fup og svindel, derfor kan der aldrig blive opgjort et korrekt og formelt rigtigt regnskab. Alle krav vil a priori være forkerte og falske.
Gældsstyrelsens grundlag er et deludsnit, der ikke er retvisende. Det vil derfor opkræve restancer på et ulovligt grundlag. De deraf beregnede strafrenter er tilsvarende helt ude i hampen.
Det hele er tilrettelagt for at snyde borgeren og maksimere Skats indtægter - noget skla dække Skat's egene fejl og forsømmelser.

http://skat-uret.dk/ret/2019-skats-fup-og-svindel-med-din-konto.aspx

Log ind eller Opret konto for at kommentere