Nye funktioner: Nu løfter Google sikkerheden i Chrome

De nye funktioner skal udrulles til browseren i løbet af de kommende uger.

Datakriminaliteten bliver stadigt mere udbredt og sofistikeret, hvilket tvinger it-giganterne til at optrappe deres sikkerhedsfokus betydeligt.

Nu har Google offentliggjort en samling nyheder til sin Chrome-browser, og her er det netop sikkerhed, som er i fokus.

De nye funktioner skal udrulles til browseren i løbet af de kommende uger, og detaljerne er beskrevet på Googles sikkerhedsblog.

Flere advarsler

En af nyhederne er, at Chrome herefter vil advare brugerne, hvis brugernavnet eller passwordet har været involveret i datalækager på nettet eller i apps, med anbefaling om, at man ændrer disse, hvor de er blevet brugt.

Funktionen er en udvidelse af passwordtjek-funktionen, som allerede har været tilgængelig et stykke tid på Google-kontoen.

Ud over dette får Chrome nu også en forbedret udgave af Googles Safe Browsing-løsningen, som holder øje med potentielt farlige websites for blandt andet at beskytte mod phishing-angreb.

Denne teknologi fungerer i dag ved at opdatere listen over usikre hjemmesider hvert 30. minut, men med den nye ændring vil Safe Browsing i Chrome herefter byde på phishing-beskyttelse i realtid.

30 procent hyppigere advarsler

Som Google påpeger, kan websites slippe gennem 30-minutters vinduet ved for eksempel hurtigt at skifte domæner; noget, som realtidsbeskyttelsen altså skal få has på.

Ifølge Google vil den nye løsning føre til, at brugere advares 30 procent oftere end tidligere, før når man besøger usikre hjemmesider.

En anden nyhed er, at Chrome nu som standard vil advare brugeren, hvis man skriver passwordet til Google-kontoen på et website, som selskabet mistænker for phishing-virksomhed. Denne er allerede tilgængelig, hvis man har Sync aktiveret i Chrome, men herefter vil den altid være slået til.

Google kan imidlertid oplyse, at denne funktion, nu vil fungere for samtlige password man har lagret i Chrome, og altså ikke bare Google-passwordet.

Flere detaljer om Chrome-opdateringerne, som altså vil komme gradvist de næste uger, finder du på Googles sikkerhedsblog.

Artiklen er fra digi.no.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere