Nye EU-regler vil tvinge offentlige websider til at blive handicapvenlige

4. december 2012 kl. 12:153
To ud af tre offentlige websider i EU er ikke handicapvenlige og giver 100 millioner borgere problemer. Det skal nye regler lave om på, mener Europa-Kommissionen, der vil tvinge tilgængeligheden igennem.
Artiklen er ældre end 30 dage

I dag er selvbetjening på internettet blevet dagligdag, når man skal ansøge om plads på et universitet eller søge om understøttelse. Men for over 100 millioner borgere i EU-landene er det lidt af en kamp at bruge websiderne, for de lider af nedsat syn eller har andre handicap, der kommer i vejen.

Kun hver tredje hjemmeside fra den offentlige sektor er i dag designet, så den kan bruges, hvis man for eksempel får læst websider op med en skærmlæser eller har andre hjælpemidler. Det er simpelthen ikke godt nok, lyder det fra Neelie Kroes, som er næstformand for Kommissionen.

Derfor vil Kommissionen nu tvinge alle medlemslandene til at gøre hjemmesiderne tilgængelige for alle. Det sker med et nyt forslag, som sætter udgangen af 2015 som deadline for, hvornår hjemmesiderne skal være handicapvenlige, skriver Kommissionen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forslaget rummer både lister over hvilke slags sider, der som minimum skal have en overhaling, og detaljerede tekniske krav til siderne.

Ved at gøre kravene om tilgængelighed ens i hele EU, bliver det også nemt at udbrede webløsninger på tværs af landegrænserne, pointerer Kommissionen.

»Når de nye regler er gennemført, vil de frigøre et potentiale på det europæiske marked for webtilgængelighed, der anslås til en værdi af to milliarder euro. I dag udnyttes kun 10 procent af dette potentiale,« lyder det i pressemeddelelsen.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
4. december 2012 kl. 14:24

Skulle vi ikke starte med at få dem gjort brugervenlige først?.

3
4. december 2012 kl. 22:47

Det bliver de vel også, hvis de også er handicapvenlige. Så skal der tænkes kontinuitet, og orden ind i opbygningen.

1
4. december 2012 kl. 14:12

Der er nogen af os der stadig bruger Lynx.