Nye EU-regler frisætter onlineshoppere: Farvel til geoblokering på webshops
Europæiske virksomheder må ikke længere differentiere onlinepriser for kunder afhængigt af deres nationalitet eller geografiske placering.
Det skriver Europa-Parlamentet i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt forbud, der netop er trådt i kraft.
Forbuddet betyder, at danske kunder i dag skal kunne købe for eksempel elektroniske tjenester som cloud-løsninger eller firewalls fra en rumænsk hjemmeside til den samme pris, som en rumænsk kunde ville give.
Før stod den geografiske prisdiskrimination i vejen, og den kunne komme i flere former. For eksempel at du skulle indtaste dit land, inden du kunne tilgå hjemmesiden, eller at hjemmesiden omdirigerede dig til den danske version af hjemmesiden, når du nåede til betalingen af din vare - og her ville prisen så være højere, eller varen ville slet ikke eksistere.
De nye regler gælder både fysiske varer såsom møbler og elektronik, online-services som cloud-tjenester og domæner, og underholdning som for eksempel billetter til koncerter og forlystelsesparker.
Men forbuddet er kun et delvist forbud. Indtil videre er copyright-beskyttede varer og ydelser ikke en del af reglerne. Europa-Kommissionen skal evaluere forbuddet mod geoblokering inden den 2. december 2020, hvor de blandt andet vil tage stilling til, om varer og ydelser beskyttet af ophavsret også skal omfattes af reglerne.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.