Mudderfest på Roskilde? Lyn og torden på Copenhell? Fanget med Ludo og dagsregn i sommerhuset? Nu er der i det mindste udsigt til at være bedre varslet på forhånd. DMI forventer i dag at begynde at køre resultater fra en ny vejrmodel ud via Byvejr og dmi.dk.
De nye vejrudsigter er et konkret resultat af, at DMI sidste år kunne indvie en nye supercomputer i Island, som har givet meteorologerne mere regnekraft. Men alligevel er en del af hemmeligheden, at DMI's forskere har fundet en måde at sprede modelkørslerne ud over tid, så regnekraften udnyttes bedre og samtidig giver plads til at køre flere modelkørsler.
DMI's vejrudsigter baseres ligesom hos andre vejrtjenester på en ensemblemodel. Det vil sige, at man har en gruppe på et antal variationer over den samme model, som man kører igennem med lidt forskellige begyndelsestilstande.
Dermed skulle de tilsammen gerne afspejle usikkerheden i udviklingen de næste par døgn.
»I et ensemblesystem kører man traditionelt måske hver tredje eller sjette time alle medlemmerne. Vi kører med 24 medlemmer i vores nye model. Hvis skulle køre dem samtidig, ville vi bruge mere end 100 procent af regnekraften,« forklarer civilingeniør og forsker ved DMI Henrik Feddersen.
Derfor har DMI med forsker Xiaohua Yang i spidsen udviklet en metode til at sprede kørslen af ensemblemedlemmerne ud. På den måde er belastningen af supercomputeren på cirka 50 procent, så der er kapacitet til alle de andre beregninger, DMI skal foretage.
24 modeller - opdatering hver time
DMI's nye ensemble består af 24 medlemmer. Det er altså 24 varianter af vejrmodellen, som hver kører med lidt forskellige begyndelsesbetingelser. I stedet for at forsøge at køre dem alle på én gang, kører DMI fire kørsler hver time. I løbet af seks timer får man altså alligevel 24 kørsler, men man får nye resultater hver time.
»Vi kan opdatere med nye observationer. Hvis vi skulle vente seks timer, så ville der være nogen vejrfænomener, hvor der kunne nå at ske meget, men når vi løbende laver nye kørsler, så kan vi korrigere prognoserne,« forklarer Henrik Feddersen.
I første omgang bliver prognoser som eksempelvis Byvejr opdateret med nye prognoser hver tredje time, men det vil altså med observationsdata, der er indhentet op til en time før prognosen.
Med spredningen af modelkørslerne og opdaterede observationsdata bliver det mere kompliceret at vægte de forskellige prognoser, men til gengæld får DMI resultater, der giver mere forskellige resultater, samtidig med at supercomputerkraften udnyttes bedre.
»Det går ikke ud over den meteorologiske kvalitet, selvom vi kører med forsinkede kørsler,« siger Henrik Feddersen.
Selve modelensemblet består lige nu af to forskellige vejrmodeller. Den ene er en model, DMI har brugt i mange år, mens den anden er en nyere og mere avanceret model.
»Vi holder liv i den gamle model lidt endnu. Den er først og fremmest billig at køre i regnekraft, og så har den stadigvæk nogle styrker i forhold til den nye,« fortæller Henrik Feddersen.
Der er altså visse punkter, hvor den nye model ikke er helt fintunet endnu. Forskellen på de to modeller er forskellige måder at beskrive fysikken på, som også påvirker, hvor intensive beregninger modellerne kræver.
»Vi udfaser nok den gamle model, når vi får opgraderet supercomputeren med nye processorer i første halvdel af 2018. Så kører vi med den bedste model for alle medlemmerne af ensemblet, og vi regner med at have udbedret manglerne i den nye model i forhold til den gamle,« siger Henrik Feddersen.
Kunsten at udvælge de rigtige modeller
En del af arbejdet for meteorologerne består netop i at kende modellernes styrker og svagheder. Det kræver, at man sammenligner, hvad modellerne forudsagde med det vejr, der faktisk blev observeret. På den måde finder man ud af, hvilke varianter af modellerne der er bedst til at forudsige forskellige vejrtyper.
»Kunsten i det er at udvælge medlemmerne af ensemblet, så man får en realistisk repræsentation af usikkerhederne. Hvis for eksempel 30 procent af modellerne siger, at det bliver regnvejr, så skulle der også gerne være regn i 30 procent af tilfældene,« siger Henrik Feddersen.
Den nye fysiske model har været testet gennem lang tid. DMI bruger samme grundlæggende modeller som de øvrige europæiske nationale vejrtjenester, men der er forskel på, hvordan de anvendes, og hvilke varianter der fungerer bedst. Men fordi det skal sammenlignes med det faktiske vejr under mange forskellige forhold, så tager det tid at finde frem til, hvilke modeller der skal indgå i et ensemble.
Den store udfordring lige nu for vejrtjenester som DMI er byger og især skybrud. Det er vejrfænomener, som udvikler sig hurtigt på geografisk relativt små områder. Derfor får man størst præcision med modeller, som har høj opløsning i både tid og geografisk udbredelse.
Den nye model giver DMI en opløsning på cirka 2,5 kilometer i et gitter lagt ud over det område, DMI regner på. Når supercomputeren opgraderes, vil det formentligt være muligt at forbedre opløsningen yderligere.
Bedre kvalitet
Byger er dog vanskelige at forudsige præcist med de nuværende modeller, da de i modsætning til et lavtrykssystem drives af vertikale bevægelser i atmosfæren. Derfor vil en prognose først og fremmest afspejle, at betingelserne for byger er tilstede, samt hvor stor sandsynligheden er for, at de udvikler sig til nedbør i et område.
For den almindelige dansker vil det nye ensemble hos DMI ikke give en vejrudsigt, der ser anderledes ud.
»Men kvaliteten skulle gerne blive bedre. Vi har testet de her modeller i lang tid, og de performer bedre end de gamle, men det vil være svært at se forskellen i den enkelte vejrudsigt,« siger Henrik Feddersen.
Forbedringerne vil især være i nedbørsprognoser. Sådan noget som temperaturen er der allerede relativt høj præcision på, men usikkerheder på byger skulle være forbedret.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
