Nye dataprincipper om børn gør ingen forskel: For nemt at fortsætte 'uhæmmet' indsamling

Regeringen og Kommunernes Landsforening har udarbejdet et sæt dataetiske principper for brug af personoplysninger på folkeskoleområdet.

De fem principper er følgende: Information om brug af børn og unges data skal være letforståelig og lettilgængelig, data skal give merværdi for skolens opgaveløsning, persondata skal behandles fortroligt og med integritet, der skal være fokus på rettigheder og reaktionsmuligheder, og der skal være adgang til data så kort tid som muligt.

Men de fem principper må ikke blandes sammen med rammen for de nationale trivselsmålinger. Det oplyser ministeriets presseafdeling.

»Trivselsmålingerne er vedtaget politisk af Folketinget som en del af aftalen om folkeskolereformen, FGU-aftalen, erhvervsuddannelsesreformen og gymnasiereformen,« skriver ministeriet i en mail til Version2, og fortsætter:

»De nye dataetiske principper er tiltænkt skolerne og de enkelte institutioner. Formålet er at vejlede og understøtte skolerne i, hvordan de håndterer data efter de nye regler i databeskyttelsesforordningen.«

Forældreorganisation: Slet data, som ikke har saglig begrundelse

»Der er fine tanker om dataetik i de nye principper, men det er stadig for nemt for staten og kommunerne at fortsætte en uhæmmet indsamling og brug af data om vores børn. De skal bare skrive på et stykke papir, at de har en saglig begrundelse,« siger Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen.

»Jeg venter stadig på, at en offentlig dataindsamler siger, at nu sletter de nogle data, som de ikke længere har en saglig begrundelse for at have. Det er stort set kun i tilfælde af lodret misbrug, at offentlige instanser risikerer at få begrænset deres indsamling og brug af personfølsomme data.«

Lektor Niels Jakob Pasgaard fra University College, som er ekspert i didaktik, har tidligere udtalt sig kritisk om eksempelvis folkeskolens trivselsmålinger.

Han ser også positive toner i udspillet fra ministeriet og kommunerne:

»Overordnet må man jo sige, at det er glædeligt, at både ministeriet og KL vil gøre borgerne trygge i forhold til brugen af data om børnene. Men når både ministeriet og KL i de udarbejdede materialer hævder, at det giver god mening at indsamle og bruge data om eleverne, er der brug for, at nogen trækker i bremsen. For hvordan giver det mening - og for hvem?«

Hvem skal data give mening for?

»Jeg ville som forælder ikke være tryg ved vage formuleringer om, at kun nødvendig data må indsamles, og at den kun må opbevares så længe, som det er nødvendigt. For hvem er det, det skal være nødvendigt for? Umiddelbart taler meget for, at det ikke er lærerne, eleverne eller deres forældre, der har brug for, at der indsamles data. Eksempelvis har data fra de nationale tests så godt som ingen pædagogisk værdi i det lokale klasseværelse. Det samme kan siges om de dybt problematiske trivselsmålinger.«

Hvis man vil åbne for en dataetisk diskussion, burde man starte med spørgsmålet om, hvilke data man ønsker at indsamle, med hvilket formål og hvordan, og med spørgsmålet om, hvorvidt man som forælder kan undlade at give sit samtykke til en sådan dataindsamling om ens børn, mener Niels Jakob Pasgaard.

»Fri leg med børnenes data«

Janus Boye er formand for bestyrelsen for Skole og Forældre i Aarhus, som tidligere har bedt Undervisningsministeriet slette alle aarhusianske børns identiteter fra trivselsmålingerne.

Han mener, at principper er den nemme løsning, som reelt ikke løser noget.

»Der er brug for lovgivning på området, men KL og Undervisningsministeriet mener åbenbart stadig ikke, at persondata tilhører børnene og deres forældre.«

»Det her ville jo slet ikke være en diskussion, hvis det var voksne, vi talte om. Så ville man naturligvis skulle indhente eksplicit samtykke. Det er stærkt bekymrende, at vi skal blive ved med at kæmpe den her kamp.«

Hensynet til systemet bliver sat over hensynet til barnet, og det er præcis sådan en tilgang, der får et stigende antal forældre til at vælge folkeskolen fra, lyder synspunktet.

»Med de nye principper er der stadig tæt ved fri leg med børnenes data, så snart de er blevet meldt ind i deres folkeskole. Det er jo ikke noget, man som forældre kan føle sig tryg ved. Der er brug for lovgivning, der giver forældrene et reelt valg om, hvad det offentlige må gøre med deres børns data. Det skulle være sket for længe siden, men de nye principper peger desværre på, at KL og Undervisningsministeriet endnu ikke er klar til at tage børnenes rettigheder alvorligt.«