Nye dataprincipper om børn gør ingen forskel: For nemt at fortsætte 'uhæmmet' indsamling

Illustration: morganlstudios, BigStock
Undervisningsministeriet: Dataetiske principper berører ikke trivlselsmålinger.

Regeringen og Kommunernes Landsforening har udarbejdet et sæt dataetiske principper for brug af personoplysninger på folkeskoleområdet.

De fem principper er følgende: Information om brug af børn og unges data skal være letforståelig og lettilgængelig, data skal give merværdi for skolens opgaveløsning, persondata skal behandles fortroligt og med integritet, der skal være fokus på rettigheder og reaktionsmuligheder, og der skal være adgang til data så kort tid som muligt.

Læs også: Nye dataetiske principper for elevers persondata fra regering og kommuner

Men de fem principper må ikke blandes sammen med rammen for de nationale trivselsmålinger. Det oplyser ministeriets presseafdeling.

»Trivselsmålingerne er vedtaget politisk af Folketinget som en del af aftalen om folkeskolereformen, FGU-aftalen, erhvervsuddannelsesreformen og gymnasiereformen,« skriver ministeriet i en mail til Version2, og fortsætter:

»De nye dataetiske principper er tiltænkt skolerne og de enkelte institutioner. Formålet er at vejlede og understøtte skolerne i, hvordan de håndterer data efter de nye regler i databeskyttelsesforordningen.«

Forældreorganisation: Slet data, som ikke har saglig begrundelse

»Det er stadig for nemt for staten og kommunerne at fortsætte en uhæmmet indsamling og brug af data om vores børn,« siger Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen. Illustration: Lars Bertelsen

»Der er fine tanker om dataetik i de nye principper, men det er stadig for nemt for staten og kommunerne at fortsætte en uhæmmet indsamling og brug af data om vores børn. De skal bare skrive på et stykke papir, at de har en saglig begrundelse,« siger Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen.

»Jeg venter stadig på, at en offentlig dataindsamler siger, at nu sletter de nogle data, som de ikke længere har en saglig begrundelse for at have. Det er stort set kun i tilfælde af lodret misbrug, at offentlige instanser risikerer at få begrænset deres indsamling og brug af personfølsomme data.«

Lektor Niels Jakob Pasgaard fra University College, som er ekspert i didaktik, har tidligere udtalt sig kritisk om eksempelvis folkeskolens trivselsmålinger.

Han ser også positive toner i udspillet fra ministeriet og kommunerne:

»Overordnet må man jo sige, at det er glædeligt, at både ministeriet og KL vil gøre borgerne trygge i forhold til brugen af data om børnene. Men når både ministeriet og KL i de udarbejdede materialer hævder, at det giver god mening at indsamle og bruge data om eleverne, er der brug for, at nogen trækker i bremsen. For hvordan giver det mening - og for hvem?«

Hvem skal data give mening for?

»Jeg ville som forælder ikke være tryg ved vage formuleringer om, at kun nødvendig data må indsamles, og at den kun må opbevares så længe, som det er nødvendigt. For hvem er det, det skal være nødvendigt for? Umiddelbart taler meget for, at det ikke er lærerne, eleverne eller deres forældre, der har brug for, at der indsamles data. Eksempelvis har data fra de nationale tests så godt som ingen pædagogisk værdi i det lokale klasseværelse. Det samme kan siges om de dybt problematiske trivselsmålinger.«

Hvis man vil åbne for en dataetisk diskussion, burde man starte med spørgsmålet om, hvilke data man ønsker at indsamle, med hvilket formål og hvordan, og med spørgsmålet om, hvorvidt man som forælder kan undlade at give sit samtykke til en sådan dataindsamling om ens børn, mener Niels Jakob Pasgaard.

»Fri leg med børnenes data«

Janus Boye er formand for bestyrelsen for Skole og Forældre i Aarhus, som tidligere har bedt Undervisningsministeriet slette alle aarhusianske børns identiteter fra trivselsmålingerne.

Han mener, at principper er den nemme løsning, som reelt ikke løser noget.

»Der er brug for lovgivning på området, men KL og Undervisningsministeriet mener åbenbart stadig ikke, at persondata tilhører børnene og deres forældre.«

Læs også: Forældre i Aarhus: Slet vores børns personnumre fra trivselsmåling

»Det her ville jo slet ikke være en diskussion, hvis det var voksne, vi talte om. Så ville man naturligvis skulle indhente eksplicit samtykke. Det er stærkt bekymrende, at vi skal blive ved med at kæmpe den her kamp.«

Hensynet til systemet bliver sat over hensynet til barnet, og det er præcis sådan en tilgang, der får et stigende antal forældre til at vælge folkeskolen fra, lyder synspunktet.

»Med de nye principper er der stadig tæt ved fri leg med børnenes data, så snart de er blevet meldt ind i deres folkeskole. Det er jo ikke noget, man som forældre kan føle sig tryg ved. Der er brug for lovgivning, der giver forældrene et reelt valg om, hvad det offentlige må gøre med deres børns data. Det skulle være sket for længe siden, men de nye principper peger desværre på, at KL og Undervisningsministeriet endnu ikke er klar til at tage børnenes rettigheder alvorligt.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
Anne-Marie Krogsbøll

... som bekræfter, at de principper er en afværgedagsorden, som ikke er det papir værd, de er skrevet på. Det er bare røgslør over fortsat uetisk indsamling og anvendelse.

Janus Boye siger fornuftige ting, men jeg må dog lige gøre indsigelser mod denne:
"»Det her ville jo slet ikke være en diskussion, hvis det var voksne, vi talte om. Så ville man naturligvis skulle indhente eksplicit samtykke."
Den tror jeg ikke holder vand. Voksnes data tvangsindhentes også i masser af sammenhænge, og anvendes uetisk. Læs f. eks. dette helt nye debatoplæg om uetisk anvendelse af danske sundhedsdata, som Anders Beich og Thomas Birk Kristiansen netop har fået optaget i tidsskriftet Nature: http://www.nature.com/articles/s41380-018-0257-4

Den fulde artikel kan læses på bevarTavshedspligtens facebookside:
https://www.facebook.com/BevarTavshedspligten/

Simon Mikkelsen

Vi har lige haft en sag, hvor børnehaven bad om samtykke til at dele data i forbindelse med en sprogundersøgelse.

Det var naturligvis valgfrit om man gav samtykke, men uden det kunne de ikke udføre undersøgelsen - som de ifølge loven skulle udføre.

En del af samtykket gik på, at data kunne blive opbevaret i op til 10 år - også selvom det var forkert - for det sagde de regler der blev forvaltet.

Hvilken regel vandt? I mit spørgsmål til kommunen mente de at det var de 10 år, uden at begrunde det.

Vi endte med at skrive vores eget samtykke, hvor vi gav lov til det vi kunne være med på. 10 års opbevaring, samkørsel i uspecificerede systemer og deltagelse i uspecificerede undersøgelser dækker næppe et specifikt samtykke, så det må de ikke bruge vores data til.

Henrik Stryhn

Da mit barn startede i børnehaven, skulle jeg oprette en Infoba konto, så jeg kunne få info om forældremøder, sygemelde mit barn, notere hvem der henter osv.

Jeg fik fortalt at jeg skulle oprette kontoen og efterfølgende skriver under på et stykke papir, for oprettelsen blev godkendt.

Det papir handlede sort det kun om at man gav tilladelse til at de måtte tage billeder af mit barn og dele dem.

Jeg faldt i, fordi jeg følte mig presset. Hvordan kan det være rigtigt? Infoba er mig bekendt en landsdækkende platform.

Anne-Marie Krogsbøll

https://www.dr.dk/nyheder/indland/forskere-fortsatte-undersoegelse-af-ov...

Forskerne fremturer uanfægtet på trods af gentagne advarsler, og ser også ud til at lyve omkring overholdelse af Helsinke-deklarationen. Hvis man skal tage regeringens intentioner alvorligt, må man vel forvente en eller anden form for sanktion ift. disse forskere, som tydeligvis er helt skruppelløse? Burde de ikke blacklistes? Og gad vide hvem disse data er givet videre til?

Bjarne Nielsen

Bare lige for en god ordens skyld: dette er så vidt jeg kan se "en trivselsundersøgelse", og ikke "Trivselsundersøgelsen", som STIL står bag.

Hvis man ser Detektors udsendelser, så er det svært at mene andet end at det er noget værre rod. Og det kan kun kaste lange skygger henover alle undersøgelser, som lover anonymitet, at det er så svært at få afgjort, om der er noget at komme efter eller ej.

Vi bør kunne stole på løfter om anonymitet. Og indtil vi kan det, så må vi sige nej til alt.

Anne-Marie Krogsbøll

Bare lige for en god ordens skyld: dette er så vidt jeg kan se "en trivselsundersøgelse", og ikke "Trivselsundersøgelsen", som STIL står bag.


Helt rigtigt, Bjarne Nielsen - men konceptet lader til at være det samme, med de samme problemer. Disse projekter hedder noget forskelligt rund omkring - men ligner hinanden på en prik mht. etiske kiks.

Anne-Marie Krogsbøll

PS: Ministeriet var hurtigt ude med en politiske dagsorden på baggrund af projektet. Jeg kan ikke lade være med at spekulere over, om der har været et ministerium inde over designet af dette projekt, og at det måske kan forklare både de mange sammenfaldende problemer med trivselsundersøgelserne og forskergruppens tilsyneladende følen sig hævet over selv meget relevant kritik?

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder