Nye cookie-regler på vej i sneglefart: Kæmpe lobby-apparat arbejder mod ændringer

19. april 2018 kl. 12:232
Nye cookie-regler på vej i sneglefart: Kæmpe lobby-apparat arbejder mod ændringer
Illustration: europa.eu.
Den manglende brik i EU’s privacy-lovgivning er stadig uden klar deadline. En hær af lobbyister er på sagen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

EU’s såkaldte ePrivacyforordning skulle have været klart til maj, når databeskyttelsesforordningen træder i kraft. Men medlemslande har trukket tiden så meget, at det nu er uklart, hvornår reglerne lander.

Den tyske EU-parlamentariker Birgit Sippel, der leder parlamentets forhandlinger om loven, gav onsdag en røffel til medlemslande, der slæber deres fødder, skriver Euractiv.

Forordningsforvirring

E-privacyforordningen – eller E-databeskyttelsesforordningen – skal ikke forveksles med EU’s generelle databeskyttelsesforordning – GDPR – der træder i kraft til maj.

Den lange titel er forordning vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation.

E-privacyforordningen skulle egentlig have været klar til implementering samtidig med GDPR. Det bliver dog alligevel ikke tilfældet, og det er nu uklart, hvornår fororningen trædder i kraft.

E-privacyforordningen erstatter det eksisterende direktiv af samme navn, og dermed også det udskældte cookie-direktiv.

I forslaget til forordningen er der desuden lagt op til, at tilsynsansvaret med loven flyttes fra blandt andet Erhvervsstyrelsen til Datatilsynet.

Som noget nyt kræver E-privacyforordningen, at såkaldte Over-The-Top-tjenester – som Messenger, Skype og WhatsApp – lever op til samme krav til fortrolighed og behandling af data som teleselskaber gør i dag.

De områder, som ikke er nærmere beskrevet i e-privacyforordningen, vil reglerne fra GDPR dække.


»Medlemsstater sætter deres fod på bremsen, og handler basalt set på vegne af industrien,« sagde hun under debatten.

Sippel understreger, at GDPR ikke i sig selv er nok til at forhindre nye privacy-skandaler, som sagen om Facebook og Cambridge Analytica.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Chefforhandleren bag GDPR – tyske Jan Philipp Albrecht – forklarer, at selvom GDPR sætter ny global standard for beskyttelse af persondata, så er ePrivacy fortsat ‘den manglende sten i muren’.

GDPR tog årevis at få klappet af med samtlige EU-lande, og er det stykke lovarbejde i EU, der har været størst mål for lobbyisme. Ikke mindre end 3.999 tilføjelser og ændringer kom fra parlamentsmedlemmer, før loven blev godkendt.

En kilde i EU-Kommissionen sagde for nylig til flere medier, at den store lobby, som blev bygget op omkring GDPR, nu er rykket videre til ePrivacy.

Det kommende ePrivacy-forordningen erstatter det eksisterende direktiv af samme navn, og dermed også det udskældte cookie-direktiv.

Derudover kræver ePrivacy – som lovforslaget ser ud nu – at såkaldte Over-The-Top-tjenester – som Messenger, Skype og WhatsApp – lever op til samme krav til fortrolighed og behandling af data som teleselskaber gør i dag.

Regeringen har i Folketinget fået mandat til at forhandle om indholdet af loven. Her vil man ifølge erhvervsminister Brian Mikkelsen blandt andet arbejde imod, at browsere afviser tracking-cookies som standard.

I november forklarede Birgit Sippel til Euractiv, at det blandt andet var lobbyisme fra reklameindustrien, der prægede forhandlingerne. Her blev Sippel overrasket over, at se industrien arbejde for at få lov til at fortsætte en tracking-adfærd, der allerede i dag er ulovlig.

»Vi burde stoppe den praksis frem for at følge virksomheder, der siger: ‘vi ønsker at fortsætte denne illegale praksis’.«

Version2 har tidligere dokumenteret, at hjemmesider over en kam ganske vidst beder brugeren om samtykke, men ikke venter på at få det, før de sætter tracking-cookies, der fx bruges til at målrette reklamer.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
19. april 2018 kl. 14:49

Samtidig tillader man cookies og alle mulige links. Hvis man filtrerer dette fra på Politiken er der tale om 81 links. Siden vises så ikke af samme grund.

fifletinget og EU er gået helt amok og forsømmer helt basale forhold. Fifletinget tillader alle offentlige foretagender at uddele data helt ukritisk. Så giver det ikke nogen mening at true private med al landsens ulykker for almindelig omhyggelig omgang med data.

Hvornår kommer der en fornuftig holdning og vejledning i stedet for alt det bullshit bavl?

1
19. april 2018 kl. 12:55

"Medlemsstater sætter deres fod på bremsen, og handler basalt set på vegne af industrien,« sagde hun under debatten."

Ja, her som på mange andre områder - og alligevel bliver beslutningstagere smækfornærmede, når man påpeger dette faktum.

"Regeringen har i Folketinget fået mandat til at forhandle om indholdet af loven. Her vil man ifølge erhvervsminister Brian Mikkelsen blandt andet arbejde imod, at browsere afviser tracking-cookies som standard."

Kan man f.eks. få erhvervsministeren til at erkende, at han med ovenstående linje i praksis fungerer som lobbyist for industrien - som han selv har en del interessante interesser i?:

*" - Besiddelse af aktier. Apple Inc. Sektor: Technology Hardware & Equipment. Værdi af aktier 31/12 2016, jf. depotopgørelse: stk. 1.890 kursværdi: t.kr. 1.554

  • Besiddelse af aktier. Novo Nordisk B aktier C VR: 24256790. Sektor: 212000 Fremstilling af farmaceutiske præparater. Anslået værdi af aktier 31/12 2016, jf. depotopgørelse: stk. 3.931 kursværdi: t.kr. 1.015
  • Besiddelse af aktier. Chr. Hansen Holding CVR 28318677. Sektor 701010 Ikke- finansielle hovedsæders virksomhed. Anslået værdi af aktier 31/12 2016, jf. depot opgørelse: stk. 1.540 kurs-værdi: t.kr. 607
  • Besiddelse af aktier. DSV A/S CVR 58233528. Sektor 701010, transport-og logistikvirksomhed. Anslået værdi af aktier 31/12 2016, jf. depotopgørelse: stk . 817, kursværdi: t.kr. 261
  • Besiddelse af aktier. Genmab A/S CVR 21023884. Sektor 721900, medicinsk forskning, produktion og salg af sådanne produkter. Anslået værdi af aktier 31/12 2016, jf. depotopgørelse: stk. 218, kursværdi: t.kr. 258
  • EWM-BM Invest ApS: CVR 35666672, Nom. kr. 24.500, egenkapital, jf. regnskab 31/12 2016: t. kr. 764, ejerandel 49 %, pr. 31/12 2016"*http://stm.dk/multimedia/Erhvervsminister_Brian_Mikkelsen.pdf

Og (nogle af) ægtefællens interesser: *" - Bestyrelsesformand og ansat i Wexøe A/S, Wexøe Holding A/S og Eclair ApS

Ikke så mærkeligt, at bl.a. medicinalindustrien har fået udstrakt adgang til regeringskontorerne - under dække af vækststrategi og offentligt/privat samarbejde - og at denne minister ikke synes, det er sjovt, hvis adgangen til at spionere i borgernes privatliv via cookies begrænses.

Det er måske ikke juridisk ulovligt - men det er i min optik en form for korruption - eller burde betragtes som sådan.

Vi bliver malket - både for data og offentlige midler og demokratisk magt.