Nye algoritmer skal gøre Facebook og Instagram mindre deprimerende
Det skal være en rar oplevelse at være på Facebook og Instagram, når Facebook introducerer nye algoritmer designet til at promovere indhold fra familie, venner og bekendte.
Det skriver Politiken.dk (artiklen er bag betalingsmur).
Facebooks kommunikationschef i Norden, Peter Münster, vurderer, at det kan være deprimerende at færdes på de sociale medier, hvis man udelukkende læser andre folks indhold uden at interagere med det.
Fremtidige algoritmer skal derfor fokusere på indhold fra venner, familie og bekendte, fordi der netop hos dem er større chance for, at den enkelte bruger har lyst til at interagere med indholdet i stedet for at være passiv tilskuer til andre folks liv.
»Det, der derimod virkelig betyder noget positivt, er, når man modtager kommentarer fra sine venner, og især fra ens nærmeste. Tilfredsheden med ens eget liv stiger, ens humør bliver bedre, og følelsen af ensomhed bliver mindre.« siger Peter Münster til Politiken.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.