Nye afsløringer: Stort dokument viser, at Facebook gav data om brugernes venner til udvalgte selskaber

Illustration: Bigstock
Facebook 'whitelisted' bestemte selskaber., der fik udleveret data om Facebook-brugeres venner, tilsyneladende uden tilladelse.

Opdateret 7. dec. kl. 15:43 med kommentar fra Facebook.

Facebook-dramaet ser ikke ud til at få en ende endnu - nu er der dukket endnu et læs afsløringer op, som ikke just sætter det sociale medie i et godt lys.

Som nyhedsbureauet Reuters og Ars Technica kan fortælle, blev der for nylig publiceret et stort 250-siders dokument, som bl.a. indeholder intern og tidligere hemmeligholdt kommunikation mellem højtstående chefer hos Facebook.

Whitelistede selskaber

Dokumentet blev publiceret af de britiske myndigheder som et led i efterforskningen i forbindelse med Facebooks privacy-praksis.

Blandt hovedfundene i dokumentet er, at Facebook har 'whitelisted' bestemte selskaber. Det betyder, at de gav selskaberne speciel adgang til data om Facebook-brugeres venner, tilsyneladende uden tilladelse fra brugerne selv.

Netop det var som bekendt kernen i den meget omtalte Cambridge Analytica-skandale, som Facebook bedyrede ikke kunne ske igen efter ændringer, som Facebook gennemførte i 2014. De nye dokumenter tyder imidlertid på, at nogle selskaber altså blev undtaget fra disse ændringer.

»Facebook har åbenbart indgået whitelistingaftaler med visse selskaber, hvilket betød, at selskaberne beholdt fuld adgang til vennedata efter ændringerne på platformen i 2014/2015. Det fremgår ikke, at der forelå noget samtykke til dette, og heller ikke, hvordan Facebook bestemte, hvilke selskaber som skulle whitelistes eller ikke,« hedder det i dokumentet.

Gik efter konkurrenter

Derudover afslører dokumenterne, at Facebook på tilsvarende måder har sortlistet andre selskaber, som de anser som konkurrenter.

»Yup, go for it,« svarede Facebook-chef Mark Zuckerberg på et forslag fra en anden chef i selskabet om at lukke adgangen til vennedata for videodelingstjenesten Vine, ejet af rivalen Twitter.

I dokumenterne, som de britiske myndigheder publicerede, stod det også klart, at Facebooks tilbøjelighed til at give applikationsudviklere adgang til vennedata i høj grad var betinget af, hvor stort indtægtspotentiale appene havde for Facebook.

Facebook overvejde også at tage betaling fra apps for adgang til selskabets udviklerværktøj, inklusive vennelister, medmindre appene købte en bestemt mængde reklame af Facebook.

Alle fundene kan du læse i selve dokumentet, som altså er på omkring 250 sider.

Facebook svarer i en meddelelse, at dokumenterne meget entydigt viser én side af sagen:

»Som vi har mange gange tidligere, udgør dokumenterne bag Six4Threes grundløse påstande kun en del af historien og præsenteres på en måde, der er meget vildledende og taget ud af en sammenhæng. Vi står ved de ændringer, vi gennemførte på platformen i 2015 for at stoppe muligheden for at kunne dele venners data med udviklere. Som mange andre virksomhed, har vi haft mange interne drøftelser om de forskellige måder, hvorpå vi kunne sikre en bæredygtig forretningsmodel på vores platform. Men fakta er der ikke tvivl om: Vi har aldrig solgt folks data,« lyder det fra en Facebook-talsmand.

Denne artikel er fra digi.no.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder