Nye afsløringer i teledatasagen: Politiet har fundet fejl i geografiske data

19. august 2019 kl. 10:3819
Nye afsløringer i teledatasagen: Politiet har fundet fejl i geografiske data
Illustration: josefkubes, BigStock.
Den nye afsløring har fået Rigsadvokaten til at udstede et midlertidigt forbud mod at bruge teledata som bevismateriale i straffesager.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Rigspolitiet har fundet en ny type fejl i det it-system, politiet bruger til at indsamle og konvertere telefonoplysninger fra landets teleselskaber, når der skal bruges teledata som bevismateriale i retssager. Det oplyser Justitsministeriet.

Det nye og alvorlige fund består i, at Rigspolitiets it-system har lavet fejl, når det har konverteret geografiske oplysninger om telemasters placering.

»Det medfører ifølge oplysningerne fra Rigspolitiet, at der ved behandling af straffesager kan være indgået fejlbehæftede masteplaceringer, som er anvendt til at sandsynliggøre en telefons position med videre,« skriver justitsminister Nick Hækkerup (S) i en orientering om sagen til Folketinget.

Derudover fremgår det af orienteringen, at politiet har fundet »flere forskellige fejl« i den rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rigspolitiet har hverken overblik over omfanget eller årsagerne til begge fejl.

Teledata-sagen

I syv år har der været en fejl i politiets systemer til behandling af teledata. Det kan have medført, at der mangler teleoplysninger i flere efterforskninger og retssager, og derfor skal over 10.000 sager fra perioden 2012 til 2019 nu gennemgås.
Version2 følger sagen.

Få overblikket her.

Midlertidigt forbud

Den nye afsløring har fået Rigsadvokaten til at udstede et midlertidigt forbud mod at bruge teledata som bevismateriale i straffesager.

Det betyder, at det ikke vil være muligt at bruge teledata som bevis til brug for domsfældelse eller som grundlag for at varetægtsfængsle mistænkte. Forbuddet gælder indtil videre i to måneder indtil den 18. oktober 2019.

Rigsadvokaten peger også på, at det kan være nødvendigt at udsætte retssager, hvor teleoplysninger spiller en væsentlig rolle.

Kan føre til løsladelser

Derudover kan det midlertidige stop for at bruge teledata som bevis føre til, at varetægtsfængslede personer skal løslades.

Anklagemyndigheden skal gennemgå bevismaterialet for de personer, der i øjeblikket sidder varetægtsfængslet, for at undersøge, om der er grundlag for at holde fast i fængslingen uden brug af teleoplysninger.

»Hvis anklagemyndigheden vurderer, at der ikke under et retsmøde vil være grundlag for at påstå varetægtsfængslingen opretholdt uden anvendelse af teleoplysninger, skal der ske løsladelse,« lyder det i orienteringen til Folketinget.

Rokker ved tilliden

Justitsminister Nick Hækkerup bakker op om rigsadvokatens beslutning og peger samtidig på, at de nye oplysninger i sagen skader tilliden til retssystemet.

»Der er gang på gang kommet nye oplysninger frem i teledata-sagen. Det rokker ved vores tillid til retssystemet. På baggrund af de nye, alvorlige oplysninger har rigsadvokaten nu besluttet at trække i håndbremsen, så teleoplysninger indtil videre ikke anvendes i retten som bevis på, at tiltalte er skyldig, eller som grundlag for varetægtsfængsling. Det synes jeg er en rigtig og nødvendig beslutning,« siger han i en pressemeddelelse.

Justitsministeren har tidligere krævet, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten skulle lave en redegørelse for sagen inden den 6. september 2019. Nu har justitsministeren udskudt fristen for redegørelsen til udgangen af september, fordi der også skal redegøres for fejlene i de geografiske oplysninger.

19 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
19
20. august 2019 kl. 10:48

Det betyder jo man per definitation er uskyldig hvis mobiltelefonen er et andet sted......

Som mit link antydet.

Hvis indsamlet data viser noget andet. Så set der bort fra det, og vælger kun det som sværte borgen til, ikke det som frikender han

Altså hvis der ingen mobildata er, som beviser hans skyld, men snare han uskyld. Så har borgen en medskyldigt, og er smart, samt en del af et kriminelt netværk. Så skal straffen øges, da det jo så er organiseret kriminalitet.

Måske skulle der laves nye regler, så forsvaren eller hans advokat hvis vi taler andres persondata eller myndigheders data og indsamling. Skal have adgang til de samme oplysninger som anklagemyndigheden. Også det, som de har valgt at se bort fra.

Hvis vi taler om data fra retningstjenste, så bør der en en upartisk Dommer indover, når vi snakker anklager.

18
20. august 2019 kl. 10:21

Rene, P1 Orientering havde flere indslag om emnet i går.

Og ja, der var også en som var inde på, at det er langt billigere at kigge efter data, som måtte mangle helt, end at skulle ind og dobbelt-checke alle data. Det var ikke sjovt, at det kunne mangle data, men det mange gange værre, at data også kan være forkerte. Men vi kan ikke leve med, at der kan være folk, som er dømt på et forkert eller ufuldstændigt grundlag - der vil sikkert være sager som må gå om.

De havde også Rasmus Malver inde, og han gjorde opmærksom, at det ofte er inkriminerende, hvis ens telefon har været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt - men hvis din telefon er et andet sted, så vil man feje det bort med at du bare har været snedig nok til at forsøge at skaffe dig et alibi!

Malver var i øvrigt også inde på det problematiske i, at teledata kun er "dømt ude" som bevismateriale (i hvertfald for en periode). Det betyder ikke at politiet er holdt op med at bruge det, men det forhindrer en forsvarer i at få kendskab til teledata, som ville kunne frifinde den anklagede.

Ikke bare er lovligheden af indsamlingen af teledate anfægtet, det er også at være både stærkt problematisk retssikkerhedsmæssigt, og nu viser det sig at give en kæmpe efterregning. I sandhed en skandale, som bare bliver ved med at give!

17
20. august 2019 kl. 09:48

jeg fatter ikke man overhovedet bruger geodata i straffesager. Det betyder jo man per definitation er uskyldig hvis mobiltelefonen er et andet sted......eller noget. Og ja det er da noget skidt man skal gennemgå 10000 sager igen. Det kommer til at koste mange penge, men skal man ikke også gennemgå de sager hvor de tiltalte er gået fri pga. fejlagtige teledata ?.

15
19. august 2019 kl. 17:43

Jurister/dommere er ofte IT-mæssigt analfabeter, og der burde være pligt til at have IT fagfolk ansat ved alle domstole, der fagligt og objektivt kunne vurdere og råde...

Det vil jo fratager magten fra juristerne mht. fakta, og det vil koster en del penge, der går fra advokatsamfundet... fy, føj for en tanke ;)

Naturlovene er totalt ligeglade med menneskers hjemmefabrikerede love, som politi, jurister og politikerne tror på.

Både jura'en samt juristerne er utroligt fodslæbende - de knuselsker deres 1. bud præcedens.[1], som gør livet lettere for alle i faget.

Der er og har aldrig været nogen præcedens ifm. teledata, mastedata - vores it-nyskabelser. De(djøj'er) er af [...censur..] bildt noget ind mht. at kunne stole på it-data og teledata, og har derved opbygget egne fejlagtige fakta i juristeriet, som ikke holder "i byretten".

Enhver teleing./ radioamatør kan både påvise samt af egen erfaring fortælle, at signalerne på de her høje frekvenser konstant har fluktationer[2] = usikkerhed = signal kan springe rundt mellem flere master - mobilnettet bygget til at betjene mobildimsen, ikke juristeri.

[1] ..https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=pr%C3%A6cedens&tab=for

14
19. august 2019 kl. 16:40

Jurister/dommere er ofte IT-mæssigt analfabeter, og der burde være pligt til at have IT fagfolk ansat ved alle domstole, der fagligt og objektivt kunne vurdere og råde dommere og domsmænd i alle sager der involvere IT tekniske elementer. Disses indsigt, skulle lægges som del af kendelsen, så beviser af IT teknisk karakter, blev vægtet efter den egentlige værdi de har.

12
19. august 2019 kl. 16:17

Man kan jo sige, at i Mette Hansen sagen, så blev der begået justitsmord:

Men det var jo ikke en sag om fejl i teleoplysninger, men derimod overfortolkning af masteoplysningers betydning.

Jeg tror gennemgående, at retssystemet i dag er opmærksom på det forhold, at objektet kan have befundet sig i et ganske stort område.

Men jeg blev dog lidt rystet, da en dommer i TV2 news i dag sagde, at masteoplysninger nogenlunde nøjagtigt kan fastslå positionen.

Men forhåbentlig var det en fortalelse.

10
19. august 2019 kl. 14:20

Det er vel også lidt af en skandale, at rigspolitiet ventede med at offentliggøre deres 'nye' erfaringer til EFTER folketingsvalget.

Flere månders forsinkelse .. hvorfor ??

9
19. august 2019 kl. 14:00

Som tidligere sagt mistænker jeg, at fejl og problemer i vidt omfang er knyttet til den logning af din færden ved brug af data via mobil, som blev iværksat fra ca 2010.

Denne artikel fra 2015 underbygger mistanken

https://www.information.dk/indland/2015/09/rapport-teleselskab-udleverede-fejlagtige-oplysninger-politiet

Det var som sagt helt uden for reglerne, at din færden ved brug af data blev logget og misforståelser opstod derfor nemt.

Det er måske den egentlige skandale, at politiet har krævet logning uden for reglerne - og så gik det galt

7
19. august 2019 kl. 13:01

Hvor mange justitsmord er allerede begået?

Hvis tallet ikke er nul, så har vi et problem der er meget større end denne telesdata-sag.

Man kan godt blæse det her op til et stort principielt spørgsmål, men i bund og grund handler det om en banal fejl. Sådan noget er svært 100% at gardere sig imod - og jeg mener heller ikke man skal undlade at bruge den slags værktøjer, blot fordi der teoretisk er en mulighed for fejl. Vi skal derimod have procedurer der sikrer, at fejl fanges og rettes.

Det der kan vække, i hvert fald min, bekymring, er, at man skal kigge på 10.000 sager. Det er mange, og rent statistisk burde man (er min klare mavefornemmelse) have opdaget problemet noget før. Nogen have opdaget, at der er uoverensstemmelse mellem det teledata siger, og det andre beviser siger.

Er der ingen (Politi, anklagemyndighed, forsvarere, anklagede) der har råbt op? Har de råbt op, men har de ansvarlige bare ikke lyttet og taget det alvorligt?

Begge dele vil være en skandale!

6
19. august 2019 kl. 12:40

10.000 sager, og der er ikke en eneste efterforsker eller forsvarer der har undret sig over at en mast er placeret på en ulogisk position, fx ude i vandet, midt på en parkeringsplads eller en vej eller oven på en villa? Måske er det ikke koordinaterne på masterne der har været forkert? Måske er der snarere byttet om på mastenumrene?

5
19. august 2019 kl. 12:34

Det er besynderligt, at vi kun får den generelle oplysning “der har været fejl” - hvorfor får vi ikke konkret oplyst HVILKE fejl der er konstateret.

Helt enig.

Som tidligere sagt mistænker jeg, at fejl og problemer i vidt omfang er knyttet til den logning af din færden ved brug af data via mobil, som blev iværksat fra ca 2010.

Det var i strid med reglerne med en falsk begrundelse fra rigspolitiet (se rapporten til retsudvalget dec. 2012 mv.) . Det blev derfor ikke konkret vurderet og udformet efter en grundig analyse, men i stedet hovsaagtigt iværksat med hert enkelt selskab. Og selvsagt giver det større risiko for fejl.

Det har man naturligvis ikke lyst til at bringe på banen.

4
19. august 2019 kl. 12:31

Det er vel heller ikke helt ukendt at man ikke kan stole på masteoplysninger. Prøv at tage en tur op ad Strandvejen mod Helsingør, og du kan risikere at din telefon tror at du er i Sverige

3
19. august 2019 kl. 12:09

Det er besynderligt, at vi kun får den generelle oplysning “der har været fejl” - hvorfor får vi ikke konkret oplyst HVILKE fejl der er konstateret.

Eksempel:

  • teleselskab 1 har i perioden benyttet x tabeller med masteplaceringer; derfor kan master være forvekslet eller opfattet på forkert placering.
  • teleselskab 2 har i perioden oplyst yyyyyyyy; Rigspolitiets udtræk har fejlagtigt udeladt .......

Een ting er at 10.000+ sager skal gennemgås, en anden er, at der må jo findes en konkret fejlliste, måske ikke endelig, men ......

2
19. august 2019 kl. 11:26

Teleselskaberne benytter forskellige systemer til angivelse af masters placering. Det er ikke en del af logningsdata. Men tabeller over mastekoder og deres placering udleveres løbende, så det kan bruges, når politiet læser logningsdata.

Der kan være fejl i omregning til et fælles system.

Og der kan vel også være temporære fejl i et enkelt selskabs tabel over master.

Men der er vel næppe fejl i alle selskabers tabeller i en længere årrække uden at det opdages.

Der kan også være fejl i rådata med logningsposter Teleselskaberne skal gemme de data, som de behandler eller genererer, så det efterfølgende kan udleveres til politiet.

Og der kan vel også temporært være fejl i teleselskabernes registreringer. Selvfølgelig kan det forekomme på grund af fejl i udstyr.

Sådan er verden bare.

Men da teleselskaberne løbende selv bruger data til fejlsøgning, overvågning af fraud og trafikovervågning, kan såadanne fejl næppe forekomme i større omfang i længere tid hos alle selskaber.

Teleselskaberne har i øvrigt ikke ansvar for, at alle oplysninger til politiet er 100% rigtige. De har bare ansvar for at gemme deres data, som de nu engang er.

Logning er ikke en overvågningsservice til politiet, hvor al ansvar for validitet pålægges teleselskaberne.

Politi og domstole skal altid vurdere fremlagte tekniske data og rimelighedsvurdere disse. For der kan være fejl i alle data, herunder bankoplysninger, oplysninger fra flyselskaber, oplysninger fra ransagning osv.

Det er som om politiet og domstolene ikke har forstået dette.

1
19. august 2019 kl. 10:51

... for vores retssystem og tilliden til det...

  1. Hvor mange justitsmord er allerede begået?
  2. Hvis forsinkelser kan betyde, at varetægtsfænslingen kan komme til at vare længere end forventet straf, er der så ikke sket et skred i anvendelsen af disse data? Skulle de ikke kun anvendes ved meget alvorlig kriminalitet - som vel har lang straframme?
  3. Alle de sager, som nu skal gennemgås, lammer jo vores politi og retsvæsen lang tid fremover. Bombe under retssystemet, har jeg lige hørt en udtale på TV2 News.
  4. Hvor mange sager har politiet mon sjusket med efterforskningen af, fordi de mente at have fældende teledata? Og nu er det måske for sent at efterforske ordentligt - på god gammeldags manér?
  5. Blev risikoen for sådanne systemundergravende katastrofer mon inddraget i "businesscasen" vedr. anvendelse af mastedata i politiet? Eller i det mindste bare i de overvejelser, man gjorde sig, inden man tog dette møgredskab i brug?
  6. Hvorfor lyttede man (hvem?) (som sædvanligt) ikke til de advarende røster?
  7. Hvilke justitsministre har sovet i timen - aktivt eller passivt?
  8. Mon man lærer af sagen, og lige tager en dyb indånding, når man får gode ideer andre steder i det offentlige? Dr. Watson? De nye IT-planer i sundhedsvæsnet? Tvunget DNA-register fra vugge til grav? Politiets adgang til genomcentret? Totalovervågning af ledige via diverse BigData? Osv. osv. osv...

Sagen bør (som så mange andre digtale skandalesager) kulegraves fra bunden og op - helt op i toppen. Det er svært ikke at blive arg.