Ny Xen kommer med mere sikker hybrid-hypervisor

1 kommentar.  Hop til debatten
Bedre sikkerhed og ud med QEMU-emulatoren, er blandt nyhederne i Xen 4.11.
13. juli 2018 kl. 10:36
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Efter en måneds forsinkelse er en ny Xen-hypervisor, version 4.11, på banen

Linux Foundation er vært for Xen-hypervisor-projektet, der bliver brugt til virtualisering i forskellige server-sammenhænge.

Den nye udgave har en ambition om at skabe en renere arkitektur til kerneteknologien, med mindre kode og et mindre fodaftryk, af hensyn til sikkerhed og ydelse. Det skriver mediet The Register.

Den målsætning opnås gennem øget brug af PVH, som er en virtualiseringstype, der blander paravirtualisering (PV) og Hardware Virtual Machines (HVM). Den første slags, PV, virtualiserer den underliggende hardware, men bruger ikke systemets fysiske virtualiseringsudvidelser. Den gør HVM derimod, og kan på denne måde tilbyde hver VM isoleret emuleret hardware.

Artiklen fortsætter efter annoncen

PVH-gæster er letvægts-HVM-gæster, som benytter hardware-virtualiseret understøttelse af hukommelse og privilegerede instruktioner, PV-drivere til input/outpt og styresystemets snitflader til alle andre formål. Det betyder også, at systemet ikke længere er afhængigt af emulatoren QEMU.

Den nye udgave bygger på 1206 kodeændringer. Bidragene kommer blandt andet fra Citrix, Suse, ARM, AMD, Intel, Amazon, Gentoo Linux, Google, Invisible Things Lab, Oracle, EPAM Systems, Huawei, DornerWorks, Qualcomm, samt flere universiteter og enkeltpersoner.

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
13. juli 2018 kl. 10:56

....er der nogen der har haft fingrene i denne nye kage-dåse? Er det værd at kigge nærmere på, eller skal jeg bare blive ved mine KVM/QEMU setups?