Ny videoserie giver indsigt i Googles opfindelser

En ny videoserie fra Google giver indsigt i nogle af de sjove, anderledes eller spændende opfindelser, virksomhedens ansatte udvikler.

20% time er Googles berømte arbejdsfilosofi, hvor ansatte får op til en hel dag om ugen til at arbejde på et projekt, de selv har fundet på. Det har ført til produkter som Gmail, Adsense og Google News. I et nyt 20% time-projekt kan du komme med bagom Googles opfindelserne i en ny videoserie.

To Google-ansatte, Nat og Lo, tager med en videoserie på YouTube et kig på nogle af de opfindelser, der arbejdes på af Google-ansatte. Videoerne giver et sjældent kig bag kulissen, og du hører de ansatte fortælle om, hvad det er, ved deres arbejde eller projekt, de brænder mest for.

I de første afsnit kan du høre om hvordan Google Street View-teamet håndterer fotografering de steder, der er mindre tilgængelige, som Grand Canyon, de egyptiske pyramider og regnskoven i Amazonas, og så kan du høre mere om, hvordan Google[x]-projekter starter.

Bl.a. fortæller ingeniøren Steve i videoen nedenfor om brugen af dromedarer i den egyptiske ørken frem for den velkendte Google Streetview-bil.

Opdateret: Tidligere fremgik det, at videoserien dækkede 20% time-projekter. Det er ikke korrekt, og det er nu præciseret, at selve videoserien er et 20% time-projekt, der dækker alle former for projekter.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere