Ny version af C++ er klar til ISO-godkendelse efter 8 år

29. marts 2011 kl. 12:159
Den nye version af C++ er nu klar til at få det endelige blå stempel. De mange ændringer får Bjarne Stroustrup til at sammenligne det med et helt nyt sprog.
Artiklen er ældre end 30 dage

Programmeringssproget C++ er nu klar til at få sin første store opdatering i otte år.

Arbejdsgruppen under standardiseringsorganisationen ISO har nemlig sagt god for det endelige udkast til den nye specifikation, og dermed mangler blot det sidste blå stempel. Det skriver Infoworld.

Den nye version af C++ vil få navnet C++ 2011 og har hidtil haft det lidt mere kryptiske kodenavn C++0x.

Flere af de nye funktioner i C++0x er allerede understøttet af blandt andet compileren GCC og Microsofts Visual Studio, men den nye version gør mere end blot tilføje nye funktioner. Den giver nemlig også udviklere mulighed for at arbejde på nye måder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skaberen af den oprindelige version af C++, danske Bjarne Stroustrup, beskriver derfor også den nye version som mere et helt nyt sprog end blot en opdatering.

I sin gennemgang af den nye version skriver han således, at han håber, sprogets nye muligheder kan hjælpe udviklere med tænke i anderledes baner med hensyn til softwaredesign om implementering.

9 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
29. marts 2011 kl. 13:01

Jeg synes, at det vil være mere naturligt at kalde den nye version C++0xB. Det er sprogligt mere i tråd med skridtet fra C til C++ og vil være mere genkendeligt for folk, der har hørt om C++0x.

2
29. marts 2011 kl. 13:26

Den nye standard, som endnu kun er delvist implementeret blandt andet af Visual Studio 2010, Clang og GCC 4.6, er ganske praktisk til at forbedre holdbarheden af ens C++ kode og kombinationen af Lambdaer og det nye auto type-inference operator gør biblioteker skrevet i tråd med STL eller boost simplere at arbejde med og koden meget nemmere at læse. Jeg har ikke haft vanvittig meget brug ud af decltype endnu, men det skal nok komme.

Jeg glæder mig til at starte ny udvikling i C++ nu især hvis man kan bruge dele af den nye standard.

Er lidt spændt på hvor lang tid der går før vi får flere af de nye features i hænderne. Det ser dog ud til at C++ bliver opdateret hurtigere nu end det plejede før i tiden (se hvor lang tid det tog før C++98 var rimeligt implementeret).

4
29. marts 2011 kl. 19:00

Keld, bare for at få det skåret ud i pap: Kan vi med overvældende sandsynlighed regne med at den nye C++-standard bliver identisk med det dokument N3242 som du linker til?

8
29. marts 2011 kl. 22:33

Det er egentlig ikke så slemt endda - kun 400 sider handler om selve sproget, resten er om standardbiblioteket. I forhold til mere rimelige sprog er det dog en smule absurd.

9
30. marts 2011 kl. 09:44

kun 400 sider handler om selve sproget, resten er om standardbiblioteket. I forhold til mere rimelige sprog er det dog en smule absurd.

Til sammenligning er Scheme standarden (http://www.r6rs.org/) 90 sider inklusive en formel semantik, basisbiblioteket, referencer og indeks. Standard ML definitionen (http://mitpress.mit.edu/catalog/item/default.asp?ttype=2&tid=3874) er på 128 sider, også inklusive en formel semantik.

Mig bekendt er der ingen, der nogensinde har lavet en formel semantik for C++.

O.K., C++ er et mere kompliceret sprog end Scheme og SML, men det er vel ikke en kvalitet i sig selv. Men f.eks. C# er ikke bedre. Version 3 af standarden (http://msdn.microsoft.com/en-us/vcsharp/aa336809.aspx) fylder 518 sider.

7
29. marts 2011 kl. 21:58

Glem lige hvad jeg skrev ovenfor, jeg havde lige set et år galt.

5
29. marts 2011 kl. 21:06

Jeg kan ikke garantere at standarden bliver identisk. Men forskellene vil være små. Kommittéen havde møde i sidste uge i Madrid, og jeg var ikke med, så jeg véd ikke hvad de har besluttet. Der kommer nok en ny udgave på kommittéens webside http://www.open-std.org/jtc1/sc22/wg21/ om nogen uger der indeholder eventuelle rettelser.