Ny undersøgelse: Danskere i vildrede om beskyttelse af data

26. februar 2015 kl. 11:382
It-sikkerhedsgiganten Symantec har undersøgt holdningen til datasikkerhed blandt europæiske it-forbrugere. 66 procent af danskerne ved ikke, hvordan de skal sikre deres data.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Når det kommer til tyveri af personlige data er et flertal af danskerne stadig ikke helt klar over, hvordan truslen skal imødegås. En ny undersøgelse foretaget af Symantec blandt 7.041 europæere fra 7 lande, heraf 1.011 fra Danmark, viser, at danskerne er rådvilde omkring beskyttelse af deres personlige data.

Selvom knap 70 procent af danskerne i undersøgelsen anerkender, at deres personlige oplysninger udgør en værdi for kriminelle på internettet, så angiver omtrent samme andel - 66 procent - at de ikke ved, hvordan man bedst sikrer sig imod datatyveri. Det skriver Ugens Erhverv.

Samtidig er danskerne meget i tvivl om, hvad man skal stille op, når uheldet er ude.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Danskerne ved godt, hvad de skal gøre, hvis de oplever indbrud i hjemmet, men hvad gør man, hvis ens personlige data bliver stjålet? Danskerne ved ikke om de skal gå til politiet, it-selskab eller sociale medier. Undersøgelsen viser, at hver anden dansker ikke regner med at nogen af parterne kan hjælpe. Kun hver tredje, som havde oplevet et dataproblem, var trygge ved at problemet var løst,« siger Morten Efferbach direktør for Symantec Norden til Ugens Erhverv.

Danskernes tiltro til forvaltning af private oplysninger er størst til institutioner som banker og hospitaler, mens der ikke er meget til over for sikkerheden hos detailhandlen og sociale medier.

Samtidig viser undersøgelsen, at danskere ligesom resten af Europa føler, at private virksomheder udnytter personlige oplysninger på uretfærdig vis, men en stor del af danskerne (42 procent) mener i kontrast til det øvrige Europa (30 procent), at det er okay, så længe formålet er at give os mulighed for at vinde en præmie.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
26. februar 2015 kl. 12:24

..danskere ligesom resten af Europa føler, at private virksomheder udnytter personlige oplysninger på uretfærdig vis, men en stor del af danskerne (42 procent) mener i kontrast til det øvrige Europa (30 procent), at det er okay, så længe formålet er at give os mulighed for at vinde en præmie.

utroligt at næsten hvert andet menneske man møder er en kræmmer udenfor pædagogisk rækkevidde.. misbrug, ID-tyveri og elendig datasikker har en såre simpel årsag.

Mennesket er generelt notorisk ringe til at styre uden om problemer i god tid, og for det meste skal det ofte et pænt stykke ned i afgrunden før der findes en ny kurs.. også selvom der ikke var mangel på advarsler.

2
27. februar 2015 kl. 06:05

Gad vide hvad meningen med undersøgelsen er. Symantec laver antivirus, nok den største scam i IT i meget lang tid. De må vel forvente at få flere kunder til deres antivirus i en eller anden grad. De laver i hvert fald ikke den undersøgelse for brugernes skyld.

Den bedste måde at beskytte data er altid at lave lokal backup på et medie som fx. DVD. Næstbedste er en ikke-amerikansk cloud service hvor kryptering foregår på klienten inden afsendelse. Den bedste måde at undgå tyveri af data er aldrig at give dem ud, med mindre der er 100% bevis for modtager og for anvendelse af dataene. Den dårligste måde at beskytte data er at installere antivirus, og så er den "sikkerhed" klaret. Det er vel langt mere end 66% som gør det.