Ny undersøgelse: 44,5 procent af kvinder i it-faget er blevet krænket

Med risiko for at nogen føler sig krænket:
https://rokokoposten.dk/2017/12/02/sverige-mand-fundet-aldrig-har-kraenk...

Med risiko for at nogen føler sig krænket:
https://rokokoposten.dk/2017/12/02/sverige-mand-fundet-aldrig-har-kraenk...

Eksempel på hvordan man viser man er en del af problemet og ikke af løsningen.

IT-faget har så åbenbart et problem (surpise?), men hvordan forholder det sig til andre fag? Er det meget værre end andre fag? Er det forklaringen (en af dem) på, at kvinder fravælger it (eller skyldes dét (også) noget andet?). Et eller andet sted synes det som om, kvinder vælger it fra allerede før, de er blevet udsat for grovheder.

Er der nogen der ved hvad basis er? Hvor mange kvinder på tværs af alle faggrupper svarer at de har oplevet krænkelser? Uden det er det svært at have en debat om der er et problem i IT branchen eller om det er et problem i samfundet mere generelt.

IT-faget har så åbenbart et problem (surpise?), men hvordan forholder det sig til andre fag?

Rettelse: KVINFO og PROSA mener, der er et problem. Men man bør altid være skeptisk, når KVINFO er involveret.

Man kan blive lidt klogere på spørgsmålet ved at læse opsummeringen af undersøgelsen:

https://www.prosa.dk/fileadmin/user_upload/Politik/Chikane_i_it-faget/Kn...

Fx følgende citat fra en kvindelig respondent:

Da jeg svarede på spørgeskemaet, så svarede jeg til det hele, at det havde jeg aldrig prøvet før, og så tænkte jeg mig lige om, og så tænkte jeg, at det har jo faktisk været en stor del af det, specielt i starten, jeg tænker bare ikke over det længere … Så jeg startede egentlig med at tænke at ’det kender jeg slet ikke til’, men når man så tænker over det, så er det jo faktisk en ret stor del af det og har specielt været det i starten … Man vænner sig bare til det undervejs og netop bliver sådan lidt mere hård, altså … ignorerer det lidt, og sådan er det bare.

TL;DR: Undersøgelsens udformning har påvirket respondenterne og resultatet er derfor af tvivlsom værdi.

Et andet vigtigt punkt fra undersøgelsen:

Det kan være vanskeligt at afdække intensiteten, dvs. de forskellige grader af chikanen, og hvordan det påvirker den enkelte/hvilke konsekvenser, det har for forskellige personer. Vi har ikke spurgt ind til hyppighed eller intensiteten af krænkelserne i surveyen, vi spørger ikke ind til om der er tale om enkeltstående eller gentagne begivenheder.

Så de 44,5 % kan dække over hvad som helst - lige fra en borger eller kunde, der gav en velmenende kompliment til en PMS-ramt medarbejder m/k til gramserier til en våd julefrokost. Tallet i sig selv kan ikke bruges til noget som helst.

Nu er jeg muligvis farvet af min egen opfattelse af IT-branchen, men de mennesker, jeg har truffet på min vej gennem IT-branchen, har for manges vedkommende været mænd med følgende karakteristika: Intelligens højere end gennemsnittet, indadvendte, nørdede, let kejtede og for manges vedkommende ikke naturlige "ladies' men". Men frem for alt er det søde, velmenende og behagelige mennesker, som ikke ville drømme om at gøre en flue fortræd.

Så tak for undersøgelsen, men nej tak: Jeg køber ikke præmissen om, at det er de onde, krænkende mænd, der skræmmer kvinderne væk fra IT-branchen.

Bemærk også, at man med en decimals nøjagtighed 44,5% angiver krænkelser over et helt arbejdsliv på op til 45 år eller mere, men lidt udflydende angiver at ca. hver tiende kvinde har oplevet noget inden for det sidste år.

Ca. hver tiende kvinde angiver at have været udsat for nedladende, krænkende og/eller ydmygende kommentarer om deres køn indenfor de seneste 12 måneder.

Med så fint et fiskenet på 45 år, hvor blot en enkelt uheldig oplevelse tæller, så kan man sandelig få presset en overskriftsvenlig procentsats op, mens man ikke engang angiver en beskeden aktuel procentsats for samme ret uspecificerede forhold af større eller mindre betydning. Det er ret useriøst.

Min egen erfaring i undervisningssystemet og på flere IT-arbejdspladser inden for 45 år er, at der altid har været et respektfuldt klima mellem mænd og kvinder. Hvis dette ikke længere findes, så er det galt, men mon udviklingen virkelig er gået så galt ?

Jeg må indrømme, at jeg umiddelbart deler din opfattelse. Det er virkelig ikke min oplevelse at mænd i IT brancen. Men måske er jeg bare naiv eller blind.

Når det er sagt, så har Berlingske d.d. en konkret historie:

https://www.berlingske.dk/kultur/christine-er-paa-vej-ind-i-en-branche-m...

Det må da være oplagt for Version2 at følge op på den historie.

Men jeg var heldigvis ikke alene, så jeg tror ikke vi fik den værste "skurvognssnak" eller mandlige fordomme om, at vi ikke kunne "tage ved". Ja, vi kunne jo nok ikke løfte 25 kg cement, men så brugte vi da knolden i stedet for fysikken. Sækkene kom da frem anyways. (Okay, vi slap ikke for Side 9-pigen).

De eneste, jeg har oplevet som, gående for tæt på/grænseoverskridende, har nu været mænd i chef-stillinger, som egentlig ikke var med i den daglige drift. Dem, der glor på ens bryster, fremfor at holde øjenkontakt. De var da vamle, men dem havde jeg ikke noget med at gøre til daglig.

Jeg har haft rigtig flinke mandlige chefer, der udadvendte og hensynsfulde (ja, ja og indimellem en sjofel vits fra kammeraterne, men jeg kunne nogle, der var værre!)

De introverte Nørder, har jeg egentlig kun haft et problem med: De kunne ikke SE mig, dvs hverken sige Goddag eller Farvel- eller Rend mig. Jeg var helt usynlig! Det var underligt og ikke så rart.

Jeg er selv introvert, men almindelig høflighed- synes jeg nok, man kan udvise.

Jo, jeg har haft en chef, der formodentlig var Asperger, han havde lært: Sige goddag, spørge til familien- Og kan vi så gå igang! Det virkede kunstigt, men han var en flink fyr, han prøvede jo at lære, hvordan man er social. Hvilket jeg selv har haft problemer med: Jeg er nu mere sådan rigid, sådan er reglerne! Så derfor bliver jeg dybt overrasket, når en chef glor på mig som- jeg er en side 9 pige.

Fordi I IT-nørder ikke oplever det, som et problem, så betyder det jo ikke problemet ikke eksisterer. Hvor mange kvinder har I i Jeres virksomeder?

Mvh
Tine A.

De krænkende handlinger kan være både verbale og fysiske og dækker fra uønsket seksualisering til voldtægt.

Voldtægt og befamling er naturligvis uacceptabelt, og jeg håber da at det hører til sjældenhederne.

Men jeg kunne godt tænke mig at se nogle eksempler i den mildere ende. Jeg tror at der mangler snak omkring hvad der egentligt er en krænkelse.
En snak der går begge veje, så mænd kan se hvornår de krænker, og kvinder når de ikke krænkes.

Er der nogen der ved hvad basis er?

I rapporten på side 29

https://www.prosa.dk/fileadmin/user_upload/Politik/Chikane_i_it-faget/Kn...

er nævnt en undersøgelse af HK Privat. Den har jo så nok ikke spurgt om præcist det samme, men for kategorien af uønskede seksuelle tilnærmelser er tallene åbenbart nogenlunde på linje med HK Privats medlemmer (17% vs. 18-19%).

Den store gruppe krænkelser i rapporten ser ud til at være hvad man måske kunne kalde mands/kvinds-chauvinisme (34% kvinder, 3% mænd har oplevet det):

"Krænkende eller nedladende verbale kommentarer om dit køn? (fx
vittigheder om dit køn, eller nogen udtaler at dit køn ikke er egnet til et
bestemt arbejde/opgave)"

Jeg vil egentlig foreslå at man kigger i undersøgelsen, der er masser af eksempler.

Der er indtil videre ikke nogen #NotAllMen kommentarer. Simpelthen for ringe.

Vi har indtil videre haft:

• Hvad er i grunden en krænkelse
• Det er samfundets skyld
• Indvendinger mod statistikken
• Jeg har ikke læst undersøgelsen, men her er min uforbeholdne mening om sagen
• PMS

Du glemte :
- Sådan er det sikkert også i andre brancher, så det er ikke vores skyld
- Jeg har selv aldrig oplevet det, og enkeltstående subjektive observationer slår altid statistik

Hvordan skal man kunne have en debat hvis man end ikke må stille uddybende spørgsmål til metode?

de mennesker, jeg har truffet på min vej gennem IT-branchen, har for manges vedkommende været mænd med følgende karakteristika: Intelligens højere end gennemsnittet, indadvendte, nørdede, let kejtede og for manges vedkommende ikke naturlige "ladies' men".

... og hvide tennissokker?

Min egen erfaring i undervisningssystemet og på flere IT-arbejdspladser inden for 45 år er, at der altid har været et respektfuldt klima mellem mænd og kvinder.

Nå, men her er så mere anekdata: jeg har oplevet en mandlig konkollega komme med nedsættende kommentarer af blondine-hø-hø karakter om en af mine kolleger foran hende, mig og en håndfuld andre ved middagsbordet til en konference. Han er i dag direktør i et IT-firma, som jeg undgår som pesten og bagtaler ved enhver lejlighed.

"Krænkende eller nedladende verbale kommentarer om dit køn? (fx
vittigheder om dit køn, eller nogen udtaler at dit køn ikke er egnet til et
bestemt arbejde/opgave)"

Den formulering falder godt i tråd med den overdrevne politiske korrekthed, man skal på korset hvis man blot den mindste smule antyder at der er forskel på mænd og kvinder.

At kvinder vælger deres fag som de gør er nu altså deres valg, jeg vil hellere møde mennesker der valgte af lyst, end fordi nogle fortalte dem at de skulle vælge noget andet. Det samme gælder i øvrigt også når jeg tager en tur på sygehuset som patient.

Jeg tror at der mangler snak omkring hvad der egentligt er en krænkelse.
En snak der går begge veje, så mænd kan se hvornår de krænker, og kvinder når de ikke krænkes.

Når en kvinde siger, hun krænkes, så er den ikke længere. Når en kvinde får et svar, at det bare er onkel-humor, bliver hun krænket to gange. Krænkelse er subjektivt, men det skal tages alvorligt.

mænd med følgende karakteristika: Intelligens højere end gennemsnittet, indadvendte, nørdede, let kejtede og for manges vedkommende ikke naturlige "ladies' men". Men frem for alt er det søde, velmenende og behagelige mennesker, som ikke ville drømme om at gøre en flue fortræd.

Her kommer mine fordomme så i spil, for det er netop en beskrivelse af folk som meget ofte kunne komme til at opføre sig krænkende, vel at mærke uden at ville det.
Jeg tror, uden at kende detaljerne, at sagen om Lawrence Krauss for et par år siden var et eksempel på det.

Hvordan skal man kunne have en debat hvis man end ikke må stille uddybende spørgsmål til metode?

Læs Yoel Caspersen og bemærk antallet af meddebattører, der tilsyneladende er enige i, at man ikke behøver tage stilling til rapporten (hvilket indlægget opfordrer til).

582 har besvaret undersøgelsen.

582.

Det nytter ikke noget at ælte rundt i de dér 44,5% som Version2 har puttet i overskriften, det ender i tunnelsyn og fornægtelse. Om det er 30% eller 50% er lige gyldigt i forhold til konklusionen: Dårlig trivsel og udbredt diskrimination er et massivt problem, og det er helt bizart at påstå, at det ikke kan være relateret til, at for få kvinder kommer ind i it-branchen.

Mistrivslen vil indlysende have en indflydelse både på, om kvinder vælger it-faget, eller om kvinder dropper ud af it-faget.

Lyt til kvinderne, læs de mange kommentarer i rapporten og få gjort noget ved problemerne.

Fra rapporten:

Min kollega Luna, som oplevede det her, er holdt op. Hun er nødsaget til at starte forfra et nyt sted. Og jeg kan virkelig godt forstå det. Der er nogen, der gør noget forkert, men det er hende, der må tage omkostningen. Det er hende, der bliver stemplet. Stigmatiseret som whatever... hysterisk, følsom, mærkelig, et eller andet. Altså, det er jo det, der sker.

Er det ikke bare pisse-ærgerligt, at den slags får lov til at foregå ude på arbejdspladserne? Og kan vi blive enige om, at vi skal gøre noget ved problemerne, så fremtidens Lunaer kan påtale krænkelser og få dem stoppet?

Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har læst alle 41 sider, men det vil jeg gøre. Det, jeg allerede har læst, har gjort stort indtryk. Håber, at andre også vil læse rapporten i stedet for alle undvigelsesmanøvrene her i kommentarfeltet.

P.S. Baldur, jeg synes, at dit spm. om basis-tal for diskrimination var rigtig godt, og svaret fra Ole Laursen (fra rapporten) var også rigtig godt.

Dårlig trivsel og udbredt diskrimination er et massivt problem

Hvilket grundlag har du for den udtalelse ?

Rapporten siger jo selv :

Ca. hver tiende kvinde angiver at have været udsat for nedladende, krænkende og/eller ydmygende kommentarer om deres køn indenfor de seneste 12 måneder.

Det betyder at 90% af kvinder i et helt år ikke har været udsat for det.
Lad os få en nuanceret og balanceret debat.

Om det er 30% eller 50% er lige gyldigt i forhold til konklusionen: Dårlig trivsel og udbredt diskrimination er et massivt problem, og det er helt bizart at påstå, at det ikke kan være relateret til, at for få kvinder kommer ind i it-branchen.

Lad os lige få facts på plads her:

Ud af samlet set 10.961 adspurgte medlemmer i PROSA har 2.224 besvaret undersøgelsen. Heraf er der 582 kvinder.

Ud af de 582 kvinder er der 44,5 %, dvs. 259, der på et eller andet tidspunkt i deres liv har oplevet noget, de ved nærmere eftertanke godt kan se er en krænkelse - uden at vi på nogen måde kan sige noget kvalificeret om graden af dette. Tilsvarende tal for mænd er 12 %, dvs. 197 mænd.

Vi må formode, at størstedelen af de medlemmer, som har valgt ikke at deltage i undersøgelsen, har fravalgt den, fordi de havde vigtigere gøremål - og altså ikke føler sig krænket i en sådan grad, at de synes, det er relevant.

Så samlet set er der 456 personer ud af 10.961, som fortæller, at de på et eller andet tidspunkt i deres arbejdsliv har oplevet en krænkende hændelse af udefineret grad, eller 4,16 %.

Det tyder ikke ligefrem på, der er et massivt problem, og den sensationelle overskrift er derfor fint i tråd med min generelle opfattelse af KVINFO: Der er tale om et kønspolitisk partsindlæg under dække af neutral forskning.

Yoel, du medregner simpelthen folk, der slet ikke deltager i undersøgelsen?

Ift. at beskylde andre for partsindlæg, så har du godt nok meget støv foran din dør.

Yoel, du medregner simpelthen folk, der slet ikke deltager i undersøgelsen?

Du kan jo starte med at læse undersøgelsen, hvor man også konkluderer, at resultatet for kvinder er kunstigt højt, fordi man netop anerkender, at dem, der føler sig krænkede, i større grad vil vælge at deltage i undersøgelsen.

Ekstraordinære påstande (de 44,5 %) kræver ekstraordinære beviser, og det har KVINFO ikke leveret her.

Vi skal heller ikke glemme, at der er tale om en feministisk interesseorganisation af overvejende venstreorienteret karakter, hvis berettigelse ligger i at finde problemer og påtale dem - og vigtigst af alt, modtage offentlig støtte, mens de gør det.

Hvad skal de gøre, hvis problemerne bliver for små - opløse sig selv, eller puste problemerne op?

Så samlet set er der 456 personer ud af 10.961, som fortæller, at de på et eller andet tidspunkt i deres arbejdsliv har oplevet en krænkende hændelse af udefineret grad, eller 4,16 %.

Populationen af kvinder er 1609 står der i undersøgelsen. Så det tal du skal regne på er 259 / 1609 = 16%. Og det er så under antagelse af at 0% af dem der ikke har deltaget, har oplevet et problem.

Men kig nu bare i rapporten, om ikke andet for de kvalitative indslag hvor der er eksempler på hvordan det går galt. Der er mange nuancer i det. Vi kunne godt være bedre til at passe på hinanden.

Hej Yoel

KVINFO er altså ikke en "feministisk interesseorganisation af overvejende venstreorienteret karakter", men en selvejende institution under Kulturministeriet. Det startede med et bibliotek, som voksede ud af Det Kgl. Bibliotek, og i dag er KVINFO et offentligt videns- og dokumentationscenter.
Eller som de oplyser på deres hjemmeside: "KVINFO’s mission er på et vidensbaseret grundlag at kvalificere debat og fremme ligestilling i en aktuel kontekst gennem formidling, partnerskaber og innovative projekter – nationalt og internationalt."

Hvad skal de gøre, hvis problemerne bliver for små - opløse sig selv, eller puste problemerne op?

Alle formålsstyrede organisationer er teoretisk truet, hvis de sejrer. Det er det samme grundvilkår for miljøbevægelsen, fagbevægelsen og humanitærer hjælpeorganisationer. Det er ren karaktermord at mistænkeliggøre dem for dette, og det har intet med en saglig debat at gøre.

Ud af de 582 kvinder er der 44,5 %, dvs. 259, der på et eller andet tidspunkt i deres liv har oplevet noget, de ved nærmere eftertanke godt kan se er en krænkelse - uden at vi på nogen måde kan sige noget kvalificeret om graden af dette. Tilsvarende tal for mænd er 12 %, dvs. 197 mænd.

Tøv lige en kende:

Er spørgsmålene virkeligt formuleret sådan som du skriver "tidspunkt i deres liv"

Undersøgelsen burde vel kun handle om deres tid i IT branchen og ikke fra alt muligt andet

Det er en afledningsmanøvre, at forsøge at kaste sig over, hvor mange der har svaret. Dette her kan man jo sige om alle undersøgelser.
Men det er et kæmpeproblem, at kvinder og mænd bliver chikaneret. Det er ikke en kamp mellem kønnene, men et kamp for en kulturændring, hvor vi alle sammen kan være, dem vi er på arbejdspladsen.

"Krænkende eller nedladende verbale kommentarer om dit køn?

Interessant, Statsejede Danske Spil har disse "Der er så meget kvinder ikke forstår"-reklamer, som er sjove, men grove overfor kvinder.
Hvor mange % kvinder føler sig krænkede af slags nedladende kommentarer fra staten om kvinder?

Jeg synes faktisk ikke, at rapporten kan bruges til ret meget. Det er den efter min mening for uvidenskablig og for.. ja har antydninger der indikerer, at den er noget ensidig.

Når det så er sagt, så ja.. der foregår chikane på arbejdspladserne, langt de fleste af os har set det eller oplevet det. Der forgår chikane baseret på alt fra køn over hudfarve til valget af farve på ens bluse eller det fodbold hold man holder med.

Jeg synes desuden, at det er vigtigt at sige at seksuelle overgreb er ikke chikane, det er en forbrydelse.

Jeg synes dog ikke man kan basere 'tonen' på en arbejdsplads på en teoretisk subjektiv mindste mindste mindste fællesnævner, der afhænger af sammensætningen og kontekst af hvem der er til stede. Det er i sig selv chikane, for det kan man ikke agere i uden at blive stresset.

Objektive og klart udtrykte retningslinjer er IMHO vejen frem. For man skal altså opføre sig ordentligt.

Tja ja.. et betændt emne.

// Jesper

Rapporten siger jo selv :

Ca. hver tiende kvinde angiver at have været udsat for nedladende, krænkende og/eller ydmygende kommentarer om deres køn indenfor de seneste 12 måneder.

Det betyder at 90% af kvinder i et helt år ikke har været udsat for det.
Lad os få en nuanceret og balanceret debat.

Som far til to døtre ser jeg det som et massivt problem, at der er 10% sandsynlighed, for at de kan blive seksuelt krænket inden for det næste år og at det kan gentage sig år efter år uanset om det er på studiet eller på deres kommende arbejdsplads.
Lad os få en nuanceret debat, når 10% af mænd siger, at de har prøvet på egen krop at blive seksuelt krænket. Hvert år. Indtil da bør de krænkede i min optik have flere stemmer i debatten end de krænkende (hvor ubevidste de åbenbart måtte være om at de krænker).

Som far til to døtre ser jeg det som et massivt problem, at der er 10% sandsynlighed, for at de kan blive seksuelt krænket inden for det næste år og at det kan gentage sig år efter år uanset om det er på studiet eller på deres kommende arbejdsplads.

Bare så jeg forstår dig korrekt: Mener du, en nedladende eller ydmygende bemærkning, som i gennemsnit falder hvert 10. år, dels er at karakterisere som en seksuel krænkelse, dels er et massivt problem?

Det gør du ikke, for du kan ikke regne. Der er 10% sandsynlighed for at de føler sig seksuelt krænket hvert år, og det kan desuden sagtens være flere gange hvert år. Så prøv lige lommeregneren igen.

Det er psykisk nedbrydende og er hæmmende for den krænkedes sociale ageren. Læs
https://www.berlingske.dk/kultur/christine-er-paa-vej-ind-i-en-branche-m...

Så jo, det er da et massivt problem. Men måske ikke på din arbejdsplads? Har du spurgt den?

Så jo, det er da et massivt problem. Men måske ikke på din arbejdsplads?

Nej, det kan jeg garantere dig for, det ikke er. Vi kan godt opføre os ordentligt.

Og det har heller ikke været et issue på nogen af de andre arbejdspladser, jeg har været på gennem tiden. Men det er muligt, jeg bare har været heldig - måske er de store softwarehuse fuld af frådende mandschauvinister, der kun venter på en chance for at gramse på damerne, når de ikke mansplainer eller manspreader i kantinen :)

Rapporten fra KVINFO er i øvrigt ikke uden underholdningsværdi - man finder blandt andet følgende guldkorn:

Når vi endvidere ser på
respondenternes køn, er 1,1 pct. hverken mand eller kvinde, men ”andet”. I svarboksen til dette spørgsmål angiver to personer at være transkønnede, og hertil svarer en stor del med en irrelevant bemærkning fx ”attack helikopter”, ”trillebør” og ”postkasse”.

Man fornemmer harmen fra skribenten - nu havde man lige sat sig for at være progressiv og inkluderende, og så gør pøblen nar!

Nej, det kan jeg garantere dig for, det ikke er. Vi kan godt opføre os ordentligt.

Dine indlæg i denne tråd fortæller en anden historie, og du skal forestille at være direktøren? Hvis jeg var kvinde eller transperson m/k/d/x ville jeg tænke mig om en ekstra ekstra gang før jeg tog ansættelse i Kviknet.

Interessant, Statsejede Danske Spil har disse "Der er så meget kvinder ikke forstår"-reklamer, som er sjove, men grove overfor kvinder.
Hvor mange % kvinder føler sig krænkede af slags nedladende kommentarer fra staten om kvinder?

Lige præcis de reklamer, er der blevet klaget over to gange (i 2001 og 2004) til Radio- og tv-nævnet.
I begge tilfælde vuredede de at det ikke var i strid med reklamebekendtgørelsens § 9, stk. 2 (paragrafen havde muligvis en anden ordlyd på daværende tidspunkt):

§ 9. Reklamer i radio og fjernsyn må ikke tilskynde til voldshandlinger. De må ikke indeholde indslag med drab, vold eller mishandling, og de må ikke på utilbørlig vis spille på overtro eller frygt.

Stk. 2. Reklamer i radio, fjernsyn og on demand-audiovisuelle medietjenester må ikke skade respekten for den menneskelige værdighed eller indeholde eller fremme nogen forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, nationalitet, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Afgørelse fra 2001

Annoncøren har den 22. december 2000 udtalt, at 99% af Oddset-spillerne er mænd, og at det alene er reklamens formål at fastslå, at det er mænd, der spiller Oddset – i deres egen lille sportsverden - ikke at nedgøre kvinder. Der er snarere tale om en ironisering over mænd og deres sportsverden, end der er tale om at ”tale ned” til kvinder. Endelig er det anført, at reklamen bl.a. via en række fokus-tests og journalistiske indslag har vist sig at være fuldt accepteret af såvel mænd som kvinder. Man stiller sig derfor uforstående over for det synspunkt, at rekla-men skulle udelukke kvinder fra at deltage i spillet, hvilket man ikke har haft in-tentioner om.
[...]
Efter Nævnets opfattelse er reklamen et forsøg på på en humoristisk måde at beskrive en efter traditionel opfattelse udbredt forskel mellem mænds og kvinders tilgang til og opfattelse af sportsverdenen, særligt for så vidt angår ageren som passiv tilskuer og/eller som aktiv deltager i en sportsleg.

Nævnet finder ikke, at reklamen i sin helhed strider mod reklamebekendtgørelsens § 9, stk. 2, og finder derfor ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for indskriden. Nævnet finder dog anledning til at påpege, at det generelt er kritisabelt at fremsætte udsagn om, at der er så meget kvinder ikke forstår.

Afgørelse fra 2004

Radio- og tv-nævnet finder endelig ikke, at nærværende reklamer er grovere end reklamerne, som Nævnet behandlet i afgørelsen fra 2001, hvorfor reklamerne ikke er kønsdiskriminerende eller nedladende overfor kvinder.

På baggrund af ovenstående træffer Radio- og tv-nævnet følgende: AFGØRELSE
Uanset at udsagnet ”der er så meget kvinder ikke forstår” i sig selv kunne være betænkeligt, er reklamerne for ”Dansk Tipstjeneste” sendt på TV 2 ikke i strid med reklamebekendtgørelsens § 10, stk. 2.

Spørgsmålet er jo i bund og grund hvor grænsen går, i det her tilfælde har man så vurderet at grænsen ikke er nået, det kan man så vælge at være enig eller uenig i.
Generalt synes jeg man skal være påpasselig og ikke udnytte enhver given lejlighed til at føle sig krænket, isærdelshed synes jeg kulturen med at følge sig krænket på andres vegne er problematisk.

@Mads Jeppesen

Lad os få en nuanceret debat, når 10% af mænd siger, at de har prøvet på egen krop at blive seksuelt krænket. Hvert år. Indtil da bør de krænkede i min optik have flere stemmer i debatten end de krænkende (hvor ubevidste de åbenbart måtte være om at de krænker).

Undskyld mig. Men 'som far til 2 drenge' synes jeg du skulle læse rapporten igennem igen, og tage tænkehatten og de kritiske briller på samtidig.
I PROSA er der 1609 kvindelige medlemmer og 9352 mandlige medlemmer. Altså de udgør henholdsvis 15% og 85%.

Fra Rapporten 'Knæk Tonen':

Hvad angår alle former for krænkelser, angiver 44,5 pct. af de kvindelige respondenter at have været udsat for mindst én af de forskellige former for krænkelser, som vi spørger ind til, i deres arbejdsliv. Det samme gælder 12 pct. af mændene. Inden for de seneste 3 måneder angiver 6,4 pct. af kvinderne at have været udsat for en eller flere krænkelser; det samme gælder 1,9 pct. af mændene. Inden for de seneste 12 måneder angiver 17,4 pct. kvinder at have været udsat for en eller flere krænkelser, og 4,9 pct. mænd angiver det samme.

Hvis vi antager at procent satserne er repræsentative så er de omsat til faktiske tal:
Alle år:
716 Kvinder og 1122 mænd
3 måneder:
103 Kvinder og 178 mænd.
1 måned:
280 Kvinder og 458 mænd.

Altså der er formodentligt langt flere mænd der udsættes for kønsdiskriminerende adfærd end Kvinder.
Desuden skal man huske på, at kønnenes opfattelse af hvad der er chikane er forskellig. Og at mænd er mindre tilbøjlige til, at indrømme at de er blevet chikaneret. (pls. google selv efter forskningen på området) Derfor kunne man formode, at hvis man objektivt som en flue på vægen ville foretage observationer ud fra et objektivt kriterie(en slags middleværdi af hvad kvinder og mænd opfatter som krænkende), så ville tallene for krænkelser mod mænd nok stige.

I bilag 2 har vi så procent satser for, hvem der udfører hvad mod hvem.
Det bruger rapporten til at konkludere følgende:

Respondenterne angiver, at mænd i langt højere grad end kvinder udøver sexchikane og krænkelser i relation til køn. Undersøgelsen viser, at når kvinder bliver udsat for sexchikane/krænkelser, er det med meget stor sandsynlighed en mand, der er udøver. Og når mænd udsættes for chikane/krænkelser, er det i langt overvejende grad også en mand, der er udøver.

For det første så er det i 5 kategorier ud af 9 overvejende kvinder der udsætter mænd for chikane.
For det andet.. og det er nok det vigtigste, så glemmer man bare lige at der i populationen er 6 gange så mange mænd som kvinder.

Derfor er den konklusion man drager på baggrund af disse IMHO helt ude i hampen.

Desuden hvis man ser i Bilag 2, hvor disse tal står. Så er der to kategorier (den anden og tredje "værste"), hvor der KUN er kvindelige udøvere mod mænd.

Blotteri:
For mænd: 0 % mand – 66,7 % kvinde
For kvinder: 0 % mand – 0 % kvinde
Presset til nøgenhed:
For mænd: 40 % mand – 80 % kvinde
For kvinder: 0 % - 0 % ? 

Dette indgår slet slet ikke i vurderingerne, og slet ikke i konklusionerne.

Så måske hvis man korrigerer for skævheden i populationen, indfører et objektivt kriterie for krænkelser og tager højde for at 'mænd lider i stilhed', så ender man med en helt helt anden konklusion ?

Jeg synes rapporten er noget makværk. Og jeg havde forventet mere af PROSA.

Derudover mener jeg stadig, at man skal opføre sig ordentligt over for hinanden. Og jeg benægter slet ikke at kvinder chikaneres. Heller ikke at det sker alt for meget. Jeg har selv set det, især før i tiden, og er ikke specielt stolt over ikke at have gjort nok selv.

Men .. ja..

// Jesper

@Kristian Thy - Det er i min optik en upassende kommentar.

Jeg har kigget lidt i rapporten, og det fremgår at faglige krænkelser er meget udbredt.

At jeg ikke kan genkende noget som helst i den rapport, skyldes måske, at jeg altid har været heldig at arbejde i virksomheder med høj faglighed.

Hvad man ikke har i faglighed, må man have i munden. Og nedrakning af andres faglighed, er en strategi til selv at fremstå mere kompetent - desværre.

Når man skal nedrakke andre, så går man efter de svage steder. De steder der gør ondt. Ting som ofret ikke kan gøre noget ved.

Min kone har aldrig oplevet sexchikane, til gengæld har hun ofte oplevet krænkelser på grund af hendes russiske baggrund.

jeg har oplevet en mandlig konkollega komme med nedsættende kommentarer af blondine-hø-hø karakter om en af mine kolleger foran hende, mig og en håndfuld andre ved middagsbordet til en konference. Han er i dag direktør i et IT-firma, som jeg undgår som pesten og bagtaler ved enhver lejlighed.

Der er forskel på virksomhedskulturer.
Jeg tror ikke det er et sundt sted at arbejde for mænd heller.

Tilbage står så spørgsmålet, hvorfor fagligheden er så stort et probem i IT branchen.

Desuden skal man huske på, at kønnenes opfattelse af hvad der er chikane er forskellig. Og at mænd er mindre tilbøjlige til, at indrømme at de er blevet chikaneret. (pls. google selv efter forskningen på området) Derfor kunne man formode, at hvis man objektivt som en flue på vægen ville foretage observationer ud fra et objektivt kriterie(en slags middleværdi af hvad kvinder og mænd opfatter som krænkende), så ville tallene for krænkelser mod mænd nok stige.

Det er faktisk ret interessant og noget der sjældent påpeges, men det giver et andet perspektiv. Der findes faktisk noget norsk forskning på området, bl.a. har den nogle betænkninger ved "self-labeling" metoden.

Et par udpluk fra artiklen:

First, the self-labeling approach does not provide any information about the nature and frequency of the behavior involved in the harassment. Unless a very precise definition of the phenomenon is offered, it is up to the respondents to define whether their experiences are of such a nature that they should be labeled as harassment. Hence, the self-labeling method is a very subjective approach in which personality, emotional factors, cognitive factors, and misperceptions might play a part (Notelaers, Einarsen, De Witte, &Vermunt, 2006). Consequently, when investigating sexual harassment without presenting a definition to the respondents, as was done in this study, sexual harassment becomes a construct that depends on “the eye of the beholder” (Lengnick-Hall, 1995). [...] Hence, by excluding the definition, there is a risk that the respondents’ understanding of the sexual harassment construct might not correspond with the formal definitions used by the researchers.

[...]

The finding that more women than men self-labeled as targets of sexual harassment, even though both genders were exposed to about the same amount of potentially sexually harassing behaviors, is consistent with American studies (cf. Donovan & Drasgow, 1999; Frazier et al., 1995; Stockdale et al., 2004). One explanation for this difference is that men might find it difficult to identify as targets of sexual harassment, as sexual harassment is mainly associated with the harassment of women. Thus, self-labeling might threaten the stereotypical male identity (cf. Street et al., 2007). Research consistent with this explanation found that the actions men usually experience as sexually harassing are those that stem from negotiations of gender at work, something that challenges male dominance. Women, on the other hand, experience actions that reinforce female subordinance as sexually harassing (Berdahl, Magley, & Waldo, 1996). Another explanation might be that women and men differ in their perception of potential harassing behaviors (Stockdale et al., 2004). Additional studies have shown that the perception of sexual assault (Davies, 2006) and aggression at work (Brown & Sumner, 2006) are influenced by gender. Hence, the same behaviors might have different meanings, personal consequences, or organizational outcomes for women and men (Timmerman & Bajema, 1999b).

[...]

One explanation for this finding might be that sexual harassment is more related to shame among men than women. Because sexual harassment mainly has been perceived as a phenomenon occurring among women (cf. Stockdale et al., 2004; Street et al., 2007), men might find it more embarrassing and difficult to admit and talk about their experience, something that could decrease their opportunity for handling and terminating the harassment

Ift. det sidste udpluk, så kunne det jvf. denne artikel tyde på at kulturen er ved at ændre sig.

Kære Benjamin Balder
Når du mener, kommentarfeltet er bla:

PMS

Hvad mener, du så med det?

Er de andre i tråden, indtil dit svar (jeg formoder, de er af hankøn) ofre for Præmenstruelt Syndrom?

Fortæl, fortæl!

Mvh
Tine A.

Nu kan man altid diskutere hvordan nogle tal er kommet frem, men der er et generelt problem med div mobning og diskrimination på arbejdspladser i Danmark, også p.g.a. alder, etc. etc.
Og meget tyder på at den insats man indtil nu har lagt for dagen fra politikere, fagforeninger, interesse organisationer etc. ikke har givet resultater.
Så hvad er det man vil gøre fra PROSA og lignende som adskiller sig fra hvad man før har gjort, som ikke har givet de ønskede resultater og hvorfor tror man så nu med de nye tiltag man tilsyneladende har på vej, at det vil give bedre resultater end de foregående ??
Inden for alders diskrimination som jeg selv er udsat for er der da ikke sket en sk.. de sidste mere end 10 år.
Det virker som om at især vores kære politikere gerne vil snakke om denne slags sager (ævle bævle i div. medier) hvor man i dette tilfælde diskriminerer og mobber p.g.a. køn, men ikke vil gøre noget seriøst ved problemerne, når det kommer til stykket.
Det hænger efter min mening sammen med at hovedparten af MFerne aldirg har måtte arbejde som selvstændige eller lønslaver, der ude i det rigtige samfund, dersikert til overraskelse for mange politikere, er uden for borgen, fordi de efter have taget en statskundskab eller lign. er kommet direkte ind som MF og derfor aldrig har haft et job ude i det "knusende" erhvervsliv.