Ny udviklingssoftware afslører 3G på iPhone

Kommende versioner af Apples iPhone inkluderer muligvis et chipset, der gør det muligt at koble mobilen på 3G-nettet, afslører ny SDK.

Det nyeste Software Development Kit (SDK) fra Apple peger i retning af, at telefonen vil blive opgraderet med nye chips, som gør den i stand til at koble på 3G.

Og det sker måske allerede til sommer, skriver Infoworld.com.

Ifølge oplysninger fra folkene bag ZIPhone, et populært unlocking-værktøj til iPhones, så indeholder den tredje beta-udgivelse af iPhone-SDK'en spor, der antyder, at den næste version af enheden kommer med Infineon Technologies' S-GOLD3 chipset. Det skulle gøre det muligt at koble en iPhone på et 3G-netværk, hvis chipsettet bliver kombineret med en WCDMA-coprocessor.

Den afslørende detalje ved den nye SDK, som satte ZIPhone-folkene på sporet, var den opdaterede firmware, der fulgte med SDK'en. I firmwaren optræder navnet SGOLD3.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere