Ny udgave af Chrome slukker for flash-indhold for at spare strøm

Den kommende udgave af Chrome-browseren vil deaktivere flash-indhold, der ‘ikke er centralt’ for brugeroplevelsen for at forlænge batteritiden på bærbare computere. Endnu en måde, hvorpå Google at styre, hvilket indhold brugere skal se, lyder kritikken.

Den næste udgave af Chrome vil være ekstra strømbesparende til glæde for brugere af bærbare enheder, som vil få ekstra trådløs surfing-tid. Men den kommende opdatering møde også kritik, fordi det i lige så høj grad kommer virksomheden selv til gode.

Det skriver Infoworld.

Læs også: Microsoft-undersøgelse: Chrome-browseren bruger mest strøm

Konkret vil den nye funktionalitet, der vil være slået til som default, på ‘intelligent vis’ slukke for flash-baseret indhold, der ikke er centralt for oplevelsen af en given side. Det indhold skal brugeren aktivt sætte i gang.

Dermed bruger browseren ikke helt så meget energi og kan derfor surfe længere tid på nettet, hvilket også blev introduceret i Safari-browseren, der følger med OS X Mavericks.

Læs også: Kendt webudvikler advarer: Vi er ved at gentage grum fejltagelse fra 90’erne

Men det ‘ikke-centrale’ flash-baserede indhold udgøres ofte af reklamer, der som bekendt er blandt Googles allervigtigste indtægtskilder. Dermed er den funktionalitet blot endnu et instrument, der giver søge-giganten mere magt over, hvad brugere af internettet skal se - pakket ind i en løsning, der markedsføres som fordelagtig for forbrugeren, lyder kritikken.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Max Jakobsen

Jeg har som standard bedt flash om at holde sig væk da jeg selv vil bestemme hvad der skal ske på en given hjemmeside.

Jeg har ikke Google chrome og vil under ingen omstændigheder have den da jeg ikke stoler på Google i almindelighed.

  • 0
  • 7
Simon Mikkelsen

Flash skal bare ud! Jeg vil da også være træt af, at der ikke pludselig blæser en reklame ud i rummet, fordi jeg kommer til at holde musen over et reklamebanner. Som standard har jeg flash slået fra. Jeg har ingen ad block, men blokering af Flash tager det som generer mig mest. Dertil kommer en blokering af trackers.

  • 12
  • 0
Jesper Lund Stocholm

Nu er artiklen jo ikke ligefrem voldsomt rig på detaljer, men mon ikke det drejer sig om, at Flash, der ikke vises i det aktuelle browservindue, ikke aktiveres? Altså svarende til funktionaliteten i bla. IE, der ikke henter billeder på en hjemmeside før de er synlige i browseren?

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize