Ny uddannelse i spiludvikling skal sikre mere dansk arbejdskraft i danske spilvirksomheder

23. november 2018 kl. 12:43
Ny uddannelse i spiludvikling skal sikre mere dansk arbejdskraft i danske spilvirksomheder
Illustration: Dean Drobot/Bigstock.
Grenaa, som med egne ord er Danmarks hovedstad for spiludvikling, udbygger spiludvikler-brandet med en ny uddannelse.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Erhvervsakademi Dania i Grenaa - også kendt som Dania Games - opretter fra februar en såkaldt bachelor top-up i softwareudvikling til datamatikeruddannelsen. Det skriver DR Østjylland.

Uddannelsen skal sikre de kompetencer, som danske spilvirksomheder efterspørger - for eksempel at nyuddannede kan gå direkte ind i produktioner. Datamatikeruddannelse tager to år, mens den nye top-up i softwareudvikling tager halvandet år, og det betyder, at de studerende med den kombi samlet set vil få en professionsbachelor med fokus på spiludvikling.

I spilvirksomheden Funday Factory i Aarhus ansætter direktør Kristian Bang Nørgaard, som DR Østjylland har snakket med, normalt mest udenlandske medarbejdere, når han skal finde kvalificeret arbejdskraft. Men det kan den nye uddannelse måske lave om på.

»Det betyder ikke nødvendigvis, at jeg ikke kommer til at kigge til udlandet, men det betyder absolut, at vi forhåbentlig får en kombination af superskarpe danske folk og superskarpe udenlandske folk,« siger Kristian Bang Nørgaard til DR Østjylland.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger