Ny Ubuntu-telefon

Kinesiske Meizu lancerer i morgen deres MX4 telefon på det europæiske marked, men du skal lige inviteres først.

Nu kommer endnu en Ubunt- telefon og endnu en gang ved en usædvanlig lancering. MX4 telefonen har det typiske moderne hardware. 4G-netværk, HD-skærm, Gorilla Glass og 4K-videooptagelse, og med deres Linux-styresystem vil man stadig have adgang til streaming af film og musik eller sociale medier.

For at gøre sig fortjent til at købe telefonen bliver man dog nødt til at besøge producentens hjemmeside og gennemføre en digital origami-opgave. Der er kun et begrænset antal invitationskoder tilgængeligt for hver dag, så held og gåpåmod er påkrævet.

Ubuntu-telefonerne har været længe undervejs. Første version af styresystemet blev fremvist i starten af 2013. Da producenten bag Ubuntu, Canonical, lancerede den første Ubuntu-telefon i starten af året, var den først kun til salg i små tidslommer over internettet. Den kan nu købes frit online for 1.500 kr, men tilbyder hverken 4G-netværk eller Full HD-skærm. Det er endnu ikke afsløret, om den nye telefon senere vil blive solgt uden et invitationssystem.

Læs også: Canonical gør nyt forsøg med Ubuntu-telefon med mindre fokus på apps

MX4-telefonen blev lanceret allerede sidste år i en udgave med Android-styresystem, men bliver nu genlanceret med Ubuntu, som er den mest populære Linux-distribution i verden til computere. I telefonudgaven skiller det sig ud fra de øvrige styresystemer ved at basere sig på såkaldte ’Scopes’ i stedet for apps.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Svend Nielsen

Nej ikke som udgangspunkt. Om den bliver det på et senere tidspunkt, tvivler jeg på


Helt enig i tvivlen,. for selv om Ubuntu og Android lang nede i stamtræet deler platform, så er forskellene for store.
Jeg tror mere man skal se Ununtu terminalerne som en slags linux tablets, som bare har lille skærm og kan køre de forskellige SIP, Skype osv. klienter via indbygget højttaler og mikrofon.
At eje en sådan enhed for at erstatte en Andriod telefon bliver nok svært, efter som app udvalget stort set ligger på det der fås til stationær Ubuntu - det bliver op ad bakke.
Selvfølgelig vil HTML5 nok kunne fikse en del - f.eks. Mobilbank, men MobilePay med NFC eller Bluetooth kommer næppe foreløbig.

  • 0
  • 0
Rune Jensen

Det er det, jeg mener. Hvad skal man så med den? Den vil have endnu færre APPs end Windows phone, som i det mindste har en kæmpe pengetank bag sig. Ikke at jeg tror det vil hjælpe, men uden de penge er den da helt tabt. Canonical forsøger at lave windows8.1 tricket, som i forvejen har vist sig svært, men uden desktop appliccationer, som kan macthe windows og uden APPs som kan matche i- og A-produkter.

Det virker ret uigennemtænkt. Og jeg mener også at idéen helt fra starten netop var, at den skulle være Android-kompatibel, hvilket var en af grundene til, jeg dengang synes, idéen kunne være god. Altså Android til phone, men Ubuntu til desktop. Så er dert da LIDT tanke bag.

Men altså...Ingen pengetank, ingen APPs, ingen applications, hvor stor er så lige chancen for succes. Man kan SMSe og telefonere. Hurra.

  • 0
  • 3
Kenneth Schack Banner

Lad dem nu lige komme igang.. Det er mig bekendt heller ikke alle der kan købe den.. Man skal igennem en test og så er der kun xxxx antal bestillinger pr dag.. Husk lige hvor elendigt Android fortsat er.. Sjældent nogen systemer der får opdateringer.. Hvorfor så have deres apps? Det skal nok komme, men mon ikke Canonical har styr på deres.. Tænk hvad Android kunne til at starte med (Ja, altså rent hardware mæssigt)

  • 2
  • 2
Rune Jensen

Husk lige hvor elendigt Android fortsat er..

Jo, men her vil min indvending være timingen. Android var lang tid før både Ubuntu og WP, den red vel nærmest på i-bølgen, derfor fik den en kæmpe fordel.

Det han Ubuntus phone og WP ikke rigtigt gøre i dag på samme måde så lang tid efter. Og hvis Android først kom ud i dag, tvivler jeg også på, den ville blive en succes.

  • 1
  • 0
Bent Jensen

Jo, men her vil min indvending være timingen. Android var lang tid før både Ubuntu og WP, den red vel nærmest på i-bølgen, derfor fik den en kæmpe fordel.


Hvorfor tror alle at det er slut, hvis Appel eller google sætter sig hen i et hjørne, et år eller to så.. Se hvad der skete med IE, da MS var færdig med AOL.

Der er masser af plads, også til noget nyt, måske ikke til at blive verdenstørste firma, men mindre kan vel også gøre det. Om nogen få år, med lidt mere CPU kraft en fuld PC med Linux, i din lomme, HDMI donkel, og BT tastatur når man arbejde med den hjemme på stor skærm. Ingen "telefon" begrænsninger, flash og java hvis du vil det. Eller noget helt andet. Man grinte vel også lidt af Raspberry og Arduino, hvad skule det til for.

  • 6
  • 1
Kasper Lyster

Jeg mener ikke man skal se Ubuntu Phone, som værende en decideret konkurrent til Android og iOS, men snare som et alternativ. Ubuntu Phone har ikke fokus på apps, men på scopes, hvilket jeg er sikker på, tiltaler de mennesker der ikke interessere sig for, hvor mange apps de kan have. Det bliver helt sikkert en hård kamp for Canonical. Men markedet er der.

  • 1
  • 0
Christian Nobel

Man kan jo også se lidt på hvad der ellers er i gære.

Alle er ikke ubetinget glade over "de tre store", så i disse post Snowdon tider kunne der nok være et marked for alternativer - vi ser allerede at Tizen er på indtog i smart-TV, man absolut ikke skal dømme Firefox OS ude endnu, og der er tendens på en vis tilbagevenden til helt simple telefoner igen.

Herudover er der Jollas Sailfish - det er ikke utænkeligt at Nokia kaster blikket den vej, for de går nok næppe tilbage til en fuser.

Så mon ikke der vil være et vist marked for Ubuntu også - især hvis man gør op med den misforståede globaliseringstankegang om at man skal eje hele verden, og dermed ikke vil stille sig tilfreds med en komfortabel plads i nichen.

  • 1
  • 0
Lars Lundin

Hvad skal man så med den? Den vil have endnu færre APPs end Windows phone, som i det mindste har en kæmpe pengetank bag sig.

Til forskel fra Ubuntu så har Microsoft kun kildeteksten til en brøkdel af den software der kører på deres forskellige styresystemer.

Så potentialet for en Ubuntu telefon er at man i større grad kan anvende eksisterende software til Ubuntu - uden langsom virtualisering.

Om den fordel så gør nogen forskel i det lange løb er et godt spørgsmål.

  • 2
  • 0
Kenneth Schack Banner

Kom faktisk i tanke om at Ubuntu phones os skulle kunne agere som en pc.. tilslut skærm, mus og tastatur.. Jeg ved ikke om dette er i denne, men det er her Canonical slår hårdt.. (Hvis det da er i MX4)..

Jeg kører Ubuntu på alle maskiner.. så ser kun fordele.. Dernæst er Apple lukket (Dem bruger jeg pt) Android er der vidst muligheder for, men hvor ofte får en Android enhed lige opdateringer?..

I 2006 var der heller ikke meget ved Ubuntu, men i dag er der da helt sikkert potentiale i deres OS til pcere.. Tog mig under 5 min at installere Uuntu på en bærbar (Dog med SSD og via USB) men det er standard i den verden.. Hvor langt er Microsoft på den konti? Og Apple er jo lukket land, så dem kan vi slet ikke have med i denne sammenligning..

  • 2
  • 0
Christian Nobel

Lige så tit som du orker at opgradere softwaren selv, ikke anderledes end din pc :)

A' hva' ba'?

Bare det at roote dem er på nogen enheder et rent helvede, og der er mange Android dimser hvor man ikke kan få alternative roms til (bla. fordi fabrikanten tror det er statshemmeligheder han sidder inde med), og fabrikanten er bedøvende ligeglad med dimsen det sekund den er langet over disken.

Og så sidder man der med en tablet med en ældre Android, som ikke er understøttet af de for tiden værende apps - prøv bare at se eReolen, hvor genierne ikke er i stand til at understøtte Android før KitKat.

Såeee deeet....

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Nu kommer endnu en Ubunt- telefon og endnu en gang ved en usædvanlig lancering. MX4 telefonen har det typiske moderne hardware. 4G-netværk, HD-skærm, Gorilla Glass og 4K-videooptagelse, og med deres Linux-styresystem vil man stadig have adgang til streaming af film og musik eller sociale medier. For
at gøre sig fortjent til at købe telefonen bliver man dog nødt til at besøge producentens hjemmeside og gennemføre en digital origami-opgave. Der er kun et begrænset antal invitationskoder tilgængeligt for hver dag, så held og gåpåmod er påkrævet. Ubuntu-telefonerne har været længe undervejs. Første version af styresystemet blev fremvist i starten af 2013. Da producenten bag Ubuntu, Canonica...