Ny Ubuntu dropper gammel brugerflade

20. oktober 2017 kl. 05:128
Ny Ubuntu dropper gammel brugerflade
Illustration: Canonical.
Det er slut for den populære Linux-distributions egen brugerflade Unity i version 17.10.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Firmaet Canonical har søsat en ny udgave af dets Linux-distribution Ubuntu, med hvad mange kalder for den største forandring af systemet i årevis.

Det har været undervejs i et stykke tid, men med version 17.10 bliver det realitet: Ubuntu dropper sin egen-udviklede brugerflade Unity til fordel for Gnome, som er en af de mest populære standard-brugerflader i Linux til skrivebordet.

Layout og eksempelvis genvejstaster skulle dog forblive uændrede.

Det nye skrivebord er også blevet finjusteret, så det med et overfladisk blik ligner Unity. Men ved et nærmere eftersyn er der nye animationer på skrivebordet, i stil med MacOs, som det kan ses på Canonicals video nedenfor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Version 17.10 benytter grafikserveren Wayland, og den velkendte dok i venstre side af skærmen kan nu flyttes rundt, så den kan placeres langs alle skærmens fire sider.

Den nye udgave, som har fået tilnavnet Artful Aardvark, er ikke en såkaldt LTS-udgave af Ubuntu, hvilket vil sige en udgave med garanteret understøttelse et godt stykke ude i fremtiden. Den ære tilkommer version 18.04, som er skemalagt til at udkomme i foråret.

8 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
21. oktober 2017 kl. 01:19

...Og det er dejligt, at Gnome nu er default.

Hvis man kigger i historiebøgerne, handlede det om, at Canonical på et tidligt tidspunkt (før Gnome 3) kiggede efter convergence mellem tablets, telefon og desktop. Deraf navnet Unity. Det skete dog ikke -- men jeg vil dog påstå, at de formåede at lave et DE, der ikke var fuldstændig elendigt, omend med en del sjove eksperiment, f.eks. HUD, som jeg syntes var totalt ubrugeligt.

Man kan virkelig glædes over, at mange kræfter nu er samlede om Gnome. Og hvis man skal være ked af det, burde det være over de folk, der har kodet på Unity 8, som er godt og grundigt skrottet -- faktisk kan man se, at alle har forladt projektet i april 2017, samtidig med udmeldingen om skiftet.

7
20. oktober 2017 kl. 13:42

YMMW

Der fik du mig på overarbejde. Jeg fandt dog til sidst ud af, at du nok mener YMMV = Your Milage May Vary, alternativt YMMAW = You Make My Anus Whistle.

6
20. oktober 2017 kl. 13:07

Hmm, der fik jeg vist jokket i en hvepserede :)

Mht. Desktop Linux er man ude i YMMW afhængig af behovet. Jeg har både brug for en komplet MS Office samt et IOS miljø og derfor kan jeg ikke rigtig bruge Desktop Linux til nok, men bruger for det meste enten Windows eller OSX. Så fair eller ej. Jeg er nødt til at bruge den platform der har de værktøjer jeg har brug for.

Jeg synes nok "vi ved hvad du vil have" holdningen var fremherskende da Unity blev lanceret. På daværende tidspunkt anvendte jeg Desktop Linux i forskellig sammenhæng og skiftede ret hurtigt til Mint pga. Unity og førnævnte holdning.

Jeg synes de fleste moderne brugerflader har nok fælles gods til at det ikke er et meget stort problem at skifte mellem dem. Det afgørende er, om de programmer man har brug for, findes til platformen og det er der at Desktop Linux kan have udfordringer.

5
20. oktober 2017 kl. 12:39

Dejlig at set, at Ubuntu omsider har opgivet Unity og forhåbentlig også "vi ved hvad du vil have" tankesættet.

Det var da noget af en farvet udtalelse. Hvad får dig til at mene at man hos Canonical har tænkt sådan? Har Canonical taget tiltag der har til formål at begrænse deres brugeres muligheder, tiltag der har til formål at begrænse brugerne?

Jeg har brugt Ubuntu i ~13 år, og jeg har på intet tidspunkt bemærket at Canonical skulle være præget af sådan en holdning. Tvært i mod, så har det så længe jeg husker været muligt at skifte skrivebordsmiljøet og andet ud på ganske let maner.

Jeg ærgrer mig over at man stopper udviklingen af Unity, det er mit foretrukne miljø. Uden Unity ser jeg heller ingen grund til at bruge Ubuntu mere, og jeg vil højst sandsynligt kun benytte det i arbejdsregi fremadrettet.

Jeg finder Microsoft Windows' brugergrænseflader såvel som Mac OS Xs brugergrænsefladen meget frustrerende at bruge, men ikke nær så meget som GNOME. Så med mindre jeg genfinder min glæde ved XFCE, eller forelsker mig i KDE - så vil jeg højst sandsynligt være Windows bruger i fremtiden, jeg har alligevel allerede en licens.

4
20. oktober 2017 kl. 12:07

Jeg har nu kørt med Linux siden Opensuse 13.1, og selvom visse ting er lidt mere besværligt end i forhold til windows så fungere det upåklageligt.

Med Steam som aktiv udvikler kan Linux også gå hen og blive relevant i forhold til spil, men der kommer nok til at gå en hel del år før der sker noget.

Til email og web er Linux ligeså godt som andre operativ systemer.

3
20. oktober 2017 kl. 11:59

Linux har da stadig en målgruppe tilbage:

Mac'er der ikke længere kan opdateres til sidste version af OS.

Så er der så nogle applikationer der ryger, idet Linux på det kommercielle desktop-marked er lige så uinteressant som Windows Phone - der da også nu er lagt i graven.

2
20. oktober 2017 kl. 11:00

Dejlig at set, at Ubuntu omsider har opgivet Unity og forhåbentlig også "vi ved hvad du vil have" tankesættet. Men verden har bevæget sig siden og det er efterhånden ret svært at se en stor kommerciel fremtid for Desktop Linux, men på servere, og mobiler, og appliances og IoT etc. er det en anden sag.

Næste gang jeg måtte få brug for Desktop Linux vil jeg helt sikkert give Ubuntu en ny chance :-)

1
20. oktober 2017 kl. 10:11

Dejligt at ubuntu nu er tilbage på GNOME. Ubuntus udviklere har allerede bidraget med meget til den seneste udgivelse af GNOME. Endelig trækker de store distributioner i samme retning igen.