Ny trend: Ninjaer overtager job-tronen

Der er næppe mange snigmord med kastestjerner i jobbeskrivelsen, men titlen Ninja bliver stadig mere populær i it-verdenen. Dansk it-headhunter kan godt se fidusen, men advarer mod, at det bliver useriøst.

It-ninjaer er det nye sort. Totalt hot. So 2010.

Ifølge en statistisk opgørelse på det sociale netværk Linkedin er it-jobtitler, hvori »Ninja« indgår i kraftig vækst. Siden 2001 er antallet firedoblet i noget, der minder om eksponentiel vækst.

Men hvor ninjaer traditionelt set er sortklædte, lydløse dræbermaskiner, smider dagens it-ninjaer snarere et par Java exceptions end kastestjerner.

Også en søgning blandt danskere på Linkedin bekræfter tendensen. Her er både en digital ninja, web ninja, social media ninja, front-end ninja, UX ninja og en enkelt Ninja coder.

Til gengæld er guruerne på retur. Den indisk-religiøstinspirerede jobtitel toppede således i 2008, mens de mere kristne evangelister stadig bliver mere almindelige.

I headhunter-virksomheden Globesearch, der blandt andet specialiserer sig i it-jobmarkedet, kan partner Tomas Talbro godt se meningen med at ansætte en ninja:

»Jeg kan sagtens se fidusen i at lede efter en ninja. Især i annoncerne kan utraditionelle jobtitler være med til at skabe den nødvendige opmærksomhed,« siger Tomas Talbro.

Til gengæld virker den slags spas kun op til et vist niveau - herefter risikerer man at tabe seriøsitet.

»Vi har ikke så travlt med, at det skal lyde fedt og fancy, når vi besætter job for vores kunder. Det er kunder i den mere seriøse del af spektret, og måske synes jeg ikke, det er så seriøst, når vi rekrutterer på højt niveau,« siger Tomas Talbro.

Undtagelsen, der bekræfter reglen, er it-legebarnet Google, der altid har været meget kreative, når visitkortet skulle skrives. Således tæller staben en 'Spam Cowboy and Porn Cookie Guy', en 'Green Energy Czar' og sågar også en Magician

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (22)

Kommentarer (22)
Jacob Larsen

På mit arbejde er begrebet "ninjahack" blevet ret udbredt til i daglig tale at beskrive hacks af større omfang. På den baggrund vil sådan en annonce nok virke lidt useriøs.

Morten K. Thomsen

Tungen lige i munden: Artiklen handler både om guruer og ninjaer.

In the religious sense the term [Guru, red.] is commonly used in Hinduism and Sikhism, as well as in other Dharmic religions and new religious movements. Finding a true guru is often held to be a prerequisite for attaining self-realization.

http://en.wikipedia.org/wiki/Guru

Vh Morten, Version2.

Hans-Michael Varbæk

Hvad er der nu galt med EDB-assistent, er det ikke smart nok længere?

Så hellere EDB-konsulent.

EDB-Assistent lyder næsten som (IT) Support Agent og det kræver altså ikke de store kompetencer at blive det.

Artiklen omhandler jo folk som er ekstra gode til en eller flere dele af deres tekniske viden og som gerne vil fremhæve deres kompetencer og assistent vil under de fleste omstændigheder aldrig fremhæve man er en ninja, haj, guru, samurai, haxor eller lignende til f.ex. EDB.

Så skal det første ord foran ninja, være meget gennemtrængende og det kunne være følgende: PET Agent Assistent (ja hvorfor ikke), Præsident Assistent (har aldrig hørt udtrykket før men nu brainstormer vi lige), MIPS Udvikler Assistent, osv.

Det er selvfølgelig min helt personlige mening som alle umuligt kan være enige i :-)

Niels Hansen

Ninja-programmør: Kan aflevere elegant dræber-kode, uden at blive set (altså uden at refaktorere omkringliggende kode)

Måske kan det også udvides til andre soldat/kriger-typer:

Viking-programmør: Tromler alt eksisterende kode ned med ikke-elegante løsninger. Fungerer bedst på euforiserende stoffer.

Pirat-programmør: Går efter de lette mål. Kan dog finde på at holde bestemte features tilbage, i bytte for bounties.

Maskingeværs-programmør: Leverer mange linjer kode, uden stor diskrimination på hvad der ændres i.

Legionær-programmør: Særdeles velorganiseret, og gør hvad der bliver sagt, bortset fra hvis projektlederen bliver uvenner med ledelsen og marcherer over Rubicon.

Cowboy-programmør: Kan levere den dræbende feature med ét vel-timet skud. Spenderer desværre det meste af sin tid med billig whisky.

... find selv på flere

Morten Poulsen

For at kunne kalde sig en samurai, skal man være ansat af en adelsmand, der i Japan blev kaldt for en Daimyo. Hvis arbejdspladsen ikke lever op til kravene for en sådan, må den ansatte i sagens natur være Ronin - en lejesoldat i skam.

Andre titler kunne være:

Spagetti-koder - leverer store mængder, meget sammenfiltret og ugennemsigtig kode.

Kartoffel-koder - går direkte til problemet uden nogen dikkedarer. Problemet løses fint, men uden den store elegance.

Løg-koder - denne koder løser problemerne ved overdreven brug af nedarvning, hvilket desværre kan gøre koden svær at vedligeholde.

Christian W. Moesgaard

Bombe-koder: Laver noget rigtig smart, men som er så ustabilt at det kan sende maskinen til tælling hvert øjeblik det skulle være.

Vildleder-koder: Benytter så mange pointers at ingen fatter hvad der foregår ud over ham selv.

Konge-koder: Laver flotte men funktionelt værdiløse stykker kode.

Kode-koder: Skriver i Assembler. Altid.

Var ved at dø af grin over "kodeluder" xD

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 10:55

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 10:28

Xena - an innovative force in testing next-generation communications technology

22. aug 2017