Ny toldforordning fra EU: Det største it-projekt, du aldrig har hørt om

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock

Store it-projekter i den offentlige sektor får i disse år massiv opmærksomhed, men et af de største flyver i mange steder under radaren.

Ændrede toldregler fra EU (EUTK) har afstedkommet et offentligt it-projekt i milliardklassen hos de danske skattemyndigheder, og 19 it-systemer skal enten udskiftes eller justeres for at understøtte de nye regler.

Skattevæsenet i Danmark har tidligere vurderet EUTK-projektet til at være større end både det nye inddrivelsessystem og det nye ejendomsvurderingssystem, og implementeringen kompliceres af, at it-systemerne skal udvikles op imod en fælleseuropæisk regulering med tilhørende fælles systemer.

Alle lande i unionen skal indrette deres it-systemer på toldområdet efter EUTK, men Danmark står tilsyneladende over for en større udfordring end andre EU-lande. Det skyldes paradoksalt nok, at vi herhjemme digitaliserede told-processen meget tidligt, og derfor er mange af de danske systemer gamle og ufleksible.

Deadline for it-understøttelse af EUTK er allerede blevet udskudt, og lige nu hedder bagkanten 2025.

Teknologiens Mediehus og Version2 har fulgt projektet siden starten af 2019, og du kan finde vores tema om projektet, der løbende bliver opdateret med nye artikler, her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Knud Larsen

Så virker det også logisk at toldbehandlingen som for længst er afskaffet skal være mega stort og mega dyrt. (Ironi) I forvejen har man slet ikke forstået Globaliseringens udvikling og indført fuldkommen mærkelige MOMS regler, der går over grænserne og som er næsten umulige at få refunderet (det er vel det, der var meningen?). Det er en umulig opgave for små virksomheder at forstå og forholde sig til mere end 148 landes forskellige fortolkninger. Det er lidt som udbytte sagen. Det er åh så vigtigt at få opkrævet noget foreløbig skat for derefter at bøvle med refusioner i 148 lande?

  • 3
  • 0
#2 Henrik Nielsen

Jeg forstår faktisk slet ikke, hvorfor vi skal bruge tid og penge på at administrere refundering af moms. Hvorfor skal turister ikke være med til at støtte vores samfund? Hvorfor skal vi gå glip af 25% af turisters indkøb?

Hvis det stod til mig, så blev momsrefusion afskaffet eller minimumsgrænsen sat betydeligt højere op, end den er i dag.

  • 1
  • 0
#4 Jacob Mathiasen

fordi ellers ville vores indkomstskat se fuldstændigt uacceptabel ud.

Derfor bider man de facto skat op i bidrag, afgifter, punktafgifter, told, MOMS og alt muligt andet idioti.

Samtidigt skaber man arbejde til en masse papirnussere og bureaukrater, som der i et rimeligt fornuftigt samfund ikke var brug for.

Se f.eks. på din el-regning... Totalt absurd beskatningsniveau - OVENI din indkomstbeskatning.

  • 1
  • 1
#5 Kim Garsdal Nielsen

Kære Jakob,

Indkomstskat ser jo i forvejen fuldstændig uacceptabelt ud.

De sidste 30-40 år har jeg hørt fra skiftende regeringer sige at skatter og afgifter skal være adfærdsstyrende.

Det kan man næppe sige om skat på den mest almindelige skat, nemlig lønarbejde.

  • 0
  • 0
#6 Bjarne Nielsen

Jeg forstår faktisk slet ikke, hvorfor vi skal bruge tid og penge på at administrere refundering af moms. Hvorfor skal turister ikke være med til at støtte vores samfund? Hvorfor skal vi gå glip af 25% af turisters indkøb?

Det skal klassisk set, ses i sammenhæng med moms på import. Ræsonementet går på, at hvis ikke der skete refusion ved salg ud af landet, så ville vores eksportvarer blive 25% dyrere i udlandet end lokale varer ... og hvis ikke vi opkrævede importmoms, så ville udlanske varer som udgangspunkt være 20% billigere her i landet end tilsvarende indenlandsk producerede.

Det vil dog kun være et problem i forhold til lande, hvor vores valuta ikke kan flyde frit, for ellers er det en udbredt forventning blandt de fleste fagøkonomer, at valutakurserne vil ændre sig, så de udligner disse forskelle.

Det er nemt at forveksle reelle og nominelle priser.

  • 0
  • 0
#7 Bjarne Nielsen

Nå ja, men man kunne måske spørge om, hvorfor der overhovedet er moms. En bundskat, der rammer alle, rig som fattig, men mest de sidstnævnte. Navnlig i et land som Danmark, hvor den er høj og udiffererentieret.

Fordelen ved moms er, at den er nem at opgøre, og tilsvarende vanskelig at undgå - det kan være svært at opgøre, hvor meget man har tjent, men det er nemt at se, hvor meget man bruger - folk som køber dyre sko eller dyre biler, vil naturligvis komme til at betale mere.

At der er en umiskendelig regressiv effekt (og det er der) kan man modvirke ved at tilbagebetale en del ligeligt til alle, uanset hvor meget de indbetaler. Kald det bundfradrag eller borgerløn (forskellen er, at er man fattig nok, så er et fradrag værdiløst).

  • 0
  • 0
#8 Bjarne Nielsen

De sidste 30-40 år har jeg hørt fra skiftende regeringer sige at skatter og afgifter skal være adfærdsstyrende.

Det kan man næppe sige om skat på den mest almindelige skat, nemlig lønarbejde.

Der er flere vinkler på dette:

  1. Fordi lønindkomst beskattes meget hårdere end andre former for indkomst, så ser man også i visse dele af samfundet en betydelig kreativitet i forhold til at få omklassificeret indkomst til lavere beskattede kategorier. Det er som om, at dem som går forrest, når der skal festes, og dem, som virkelig fester igennem, også der dem, som løber hurtigst, når regningen skal betales. Hmm, sagt på den måde, kom det vist til at få dem til at fremstå i et ret dårligt lys; det var ikke meningen, jeg er sikker på at mange af dem er bedste-borgere og samfundstøtter, som husker at komme i kirke de fleste søndage og få tilgivelse. Løsningen er klart nok, at udligne forskellene i beskatning, så f.eks. kapitalindkomst bliver beskattet hårdere propertionalt med løn-indkomst beskattes lettere, indtil der ikke længere sker en konkurrence-forvridning.
  2. En uproportional høj pris på lønarbejde vil føre til et øget pres for mere frihed og ferie. Hmm, lad os gætte på, hvilke krav der kommer fra arbejdstagerside ved næste overenskomstforhandling? Når man nu ikke, som andre, kan få omklassificeret indkomsten. Se evt. ovenfor for løsninger.
  3. Til trods for dette, så arbejder langt de fleste ganske meget, og nogle endda rigtigt meget. Det slår en pæl igennem antagelsen om, at vi kun arbejder for pengenes skyld, og at vi - som flertal - ville lægge os i hængekøjen, hvis vi fik gratis penge. Hvis vi af natur var så dovne og selvviske, som vi som flertal ofte udlægges til at være i den almindelige debat, så ville der f.eks. ikke eksistere frivilligt arbejde i det ganske store omfang, som det gør i dag. Hvis ikke man ville betale os for at lade os arbejde, så ville vi betale for at få lov. Jfr. dog pointen om ferie og frihed ovenfor.

Så jo, skatter og afgifter er adfærdsstyrende, men kun til en vis grad, og kun i det omfang, at der findes alternativer. Og ja, lønindkomst er urimeligt hårdt beskattet set i forhold til, hvordan andre former for indkomst bliver beskattet.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere