Ny statistik: Windows 8 er større end iOS

Illustration:
Efter knap et år på det danske marked, bliver Windows 8 nu brugt hyppigere på nettet end iOS.

En ny statistik fra StatCounter viser, at Windows 8 nu bliver brugt hyppigere på nettet end Apples samlede pakke af iOS-enheder.

Windows 8 har med sit kombinerede fokus på tablets og traditionel desktopbrug - og ikke mindst med sin manglende Start-knap - fået en blandet modtagelse på markedet. Uanset hvad der ligger til grund for det, har Microsoft ikke oplevet den store udbredelse, som man blandt andet så med Windows XP og senest Windows 7.

Men de seneste opgørelser fra StatCounter, der måler hvilke enheder og styresystemer, som tilgår internettet, viser altså nu, at Windows 8 nu for første gang, at Windows 8 i september overgik Apples iOS-enheder på internettet. Det gælder altså både Apples iPhone, iPod Touch og iPad.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Benni Bennetsen

vi er gode til at glemme at inkludere analytics på vore mobilsider ? Svært at se, hvad undersøgelsen kan bruges til, er jo vel ikke sådan at folk dropper deres mobilvenlige websider fordi desktop brugerne nu også bruger win8...?

  • 4
  • 1
Christian Nobel

Windows 8 findes på nogle få mobile enheder og tablets, samt en del computere der er leveret bundled med W8.

iOS findes på iPhone, iPod og iPad.

OSX findes på Mac's

Men tænk, OSX alene er faktisk større end W8!

Flot Version2, fin sammenligning af vinduer og æbler, desværre bare totalt ubrugelig.

  • 23
  • 3
Martin Wolsing

Hvis man nu endelig skulle bruge statistikken til noget interessant er det, at iOS er adskillige gange større end Android (de to kan nemmere sammenlignes direkte). Det er jo nærmest en faktor 10. Det er ret bemærkelsesværdigt, når Android.

Det store spørgsmål er dog, hvor god en målestok StatCounter er. Det er jo ikke ligefrem noget alle og enhver bruger.

  • 6
  • 0
Martin Schlander

Det er ikke mange dage siden jeg læste denne artikel her på version2, som giver et noget andet billede:
http://www.version2.dk/artikel/windows-8-stormer-frem-xp-nu-kun-45-gange...

"Net Applications uses data captured from 160 million unique visitors each month by monitoring some 40,000 websites for its clients. StatCounter is another popular service for watching market share moves; the company looks at 15 billion page views"

Hos Net Applications er Microsoft Windows XP f.eks. meget større end Microsoft Windows 8, hos StatCounter er Microsoft Windows 8 lidt større end XP.

Hvilket vel så skulle betyde at MS Windows 8-brugerne surfer meget mere end XP-brugerne - kunne selvfølgelig også være fordi MS Windows 8 bruges af hjemmebrugere, mens XP måske efterhånden primært bruges på arbejdspladser, hvor der nok er nogen der ikke surfer så meget.

  • 0
  • 0
Johnnie Hougaard Nielsen

Hvis man nu endelig skulle bruge statistikken til noget interessant er det, at iOS er adskillige gange større end Android (de to kan nemmere sammenlignes direkte). Det er jo nærmest en faktor 10. Det er ret bemærkelsesværdigt, når Android.

Den forklaring er nu ganske enkel. iPad er jo solgt længe, med stor succes. Det meste iOS browsing sker fra en iPad, og selv om Android da også er begyndt at få momentum på tablets, tager det lang tid at indhente forspringet.

Dertil kan det på Statcounter ses at Danmark er et af de lande i verden hvor iOS på smartphones (altså iPhone) står stærkest i forhold til Android. Ud over Norden og de engelsk-talende lande, har det meget store salg af Android smartphones bevirket at trafikken herfra overhaler iOS stærkt i næsten alle lande. Ofte med med en faktor på mere end 10.

Hvad Windows 8 kontra iPhone angår, ville en bare lille smule relevant sammenligning (i modsætning til artiklens) se på Windows 8 under tablet-vilkår, også selv om denne skelnen ikke kan ses ud af Statcounter tallene. Jeg er dog ganske overbevist om at langt den største del af Windows 8 er drevet af at købere af nye desktop/laptop ikke længere får Windows 7 med maskinen. Forresten viser Statcounter at skiftet til Windows 8 sker betydeligt langsommere end skiftet til Windows 7 gjorde i sin tid.

  • 1
  • 0
Palle Simonsen

Hvad Windows 8 kontra iPhone angår, ville en bare lille smule relevant sammenligning (i modsætning til artiklens)

Som f.eks.: http://gs.statcounter.com/#mobile_os-DK-monthly-201303-201308-bar

Jeg vælger at tro, at sammenligningen mellem Windows 8 (alle platforme) med iOS (phones og tablets) er simpel inkompetance (jvnf. Hanlon's Razor).

Hvis man (v2) gerne vil skrive noget positivt om Windows 8 med belæg i sammenlignelige tal, kan man jo regne på den%-vise uptake her: http://gs.statcounter.com/#os-DK-monthly-201303-201308

  • 0
  • 0
Thomas Andersen

Der pives ikke. Der påpeges bare at Version 2 har sammenlignet to usammenlignelige størrelser

Det er da ikke usammenlignelige når det kommer til apps. Tallet viser at der er større potentiale i at udvikle apps til Win8 end til IOS.

kildens talmateriale

Kildens talmeteriale er vejledende, det ved vi alle. Læste for nyeligt en blog hvor en fyr havde afprøvet sin Windows Phone med sin egen Webserver.
Alt efter opsætning af browser på telefonen, blev den registreret som Win 7 med IE7 eller IE10 (så vidt jeg husker) men aldrig som en Windows Phone 8.

  • 0
  • 8
Nikolaj Brinch Jørgensen

Den forklaring er nu ganske enkel. iPad er jo solgt længe, med stor succes. Det meste iOS browsing sker fra en iPad, og selv om Android da også er begyndt at få momentum på tablets, tager det lang tid at indhente forspringet.


Nej det er din forklaring, der er ikke forklaringen. Jeg browser meget mere fra min iPhone end fra min iPad, ligeså gør min kone, og mange andre jeg kender. Men du er jo velkommen til at underbygge din påstand med fakta.

  • 4
  • 1
Christian Nobel

Nej det er din forklaring, der er ikke forklaringen. Jeg browser meget mere fra min iPhone end fra min iPad, ligeså gør min kone, og mange andre jeg kender. Men du er jo velkommen til at underbygge din påstand med fakta.

Uagtet hvordan man vender og drejer den, så virker det påfaldende at Android kun har så lille en andel, når man tager Androids generelle udbredelse i betragtning.

Men det understreger bare endnu mere hvad jeg tidligere har sagt, nemlig at tallene er totalt uanvendelige, og V2 har gjort et så dårligt arbejde med statistisk at det ville være fyringsgrund andre steder.

Der findes som bekendt tre slags løgn:
Løgn, forbandet løgn, og statistik.

  • 2
  • 2
Johnnie Hougaard Nielsen

Nej det er din forklaring, der er ikke forklaringen. Jeg browser meget mere fra min iPhone end fra min iPad, ligeså gør min kone, og mange andre jeg kender. Men du er jo velkommen til at underbygge din påstand med fakta.

Jeg håber virkelig ikke at du går ud fra at enkeltstående anekdoter er udtryk for en generel trend. Hvis du vil se tal, så gå ind på http://www.netmarketshare.com/ under "Operating Systems" og vælg "Mobile Share by Version". Det interessante her er at andelen af browsing fra iPad er 37% højere end fra iPhone, på trods af at salget af iPhone jo er flere gange større end iPad. Der er masser af mennesker som bruger iPad til ting som at læse nyheder, hvilket den da også fungerer fint til. Har du nogle fakta som peger på andet, ud over dine egne små cirkler?

Jeg holder fast på at have givet forklaringen på at det er misvisende at sammenligne salgstal for Android med browsing andel for iOS, når Apple jo står med et stort forspring på tablet markedet. Statistikker er såmænd ganske fine at have, de kan dog kræve omhu at tolke. Det er ikke statistikken der er problemet, når tolkningen gør den til "forbandet løgn".

  • 0
  • 2
Nikolaj Brinch Jørgensen

Men det understreger bare endnu mere hvad jeg tidligere har sagt, nemlig at tallene er totalt uanvendelige, og V2 har gjort et så dårligt arbejde med statistisk at det ville være fyringsgrund andre steder.


Nej det overordnede mål er jo at generere kliks og få folk hen på siden. Der er det at lave en artikel om Windows 8 vs. iOS, med opsigtsvækkende (dog totalt ubrugelig) statistik jo helt fantastisk.

  • 4
  • 0
Johnnie Hougaard Nielsen

Jeg føler min dårligt overbevist.
Er det ok at bede Statcounter om at kigge på deres tal igen?

Der er et feedback link på gs.statcounter.com - altså må det være ok at skrive til dem (jeg fik hurtigt svar engang jeg skrev). Uden konkret argumentation for hvad du mener der er galt, vil jeg rent spekulativt gætte på at du blot får et svar om at de tror på deres tal, men at disse selvfølgelig blot er en optælling ud fra den trafik de ser, og kræver at læseren sætter sig ind i hvordan de er skruet sammen.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize