Ny standard åbner for op mod 128 TB på ét SD-kort

Illustration: Business Wire
Ny standard muliggør også lynhurtige hastigheder.

Så er der nye specifikationer, som muliggør både ekstremt stor lagringskapacitet og lynhurtige hastigheder på SD-kort.

Det fortæller SD Association - en brancheforening, der arbejder på de tekniske og markedsføringsmæssige aspekter af SD-kort - i en pressemeddelelse.

De to nye standarder hedder SD Ultra Capacity (SDUC) og SD Express og er en del af den nye SD7.0-specifikation. SDUC-formatet åbner ifølge SD Association for SDXC-kort med en potentiel lagringskapacitet på op til 128 TB pr. kort, hvilket altså betyder, at man vil i princippet kunne lagre stort set alt, hvad man har af behov for medieindhold på ét kort.

Der vil imidlertid gå mange år, før så stor lagringkapacitet bliver mulig – men i det mindste står der ikke nogle begrænsninger i SD-formatet i vejen.

985 MB pr. sekund

SD Express vil for sin del integrere PCIe 3.0-specifikationen og NVMe 1.3-protokollen og gør det dermed muligt med for overførselshastigheder på op til 985 MB pr. sekund. Det skulle imødekomme fremtidens behov, hvad angår overførsel af store mængder data, for eksempel pladskrævende indhold som 4K-video og 360-gradersvideoer.

Ved at basere sig på veletablerede og kendte brugergrænseflader som PCIe og NVMe får aktørerne i industrien ifølge SD Association en stor fordel i og med, at de vil kunne benytte eksisterende udstyr til tests, udvikling og produktion - hvilket vil spare industrien for ekstra tid og omkostninger.

SDUC-kort med SD Express vil fortsat understøtte de mange, almindeligt brugte devices på markedet, så teknologien er altså også bagudkompatibel. Men som SD Association skriver, skal disse enheder understøtte SD Express for at drage fordel af den ekstra ydelse, som PCIe-grænsefladen giver.

Præcis hvornår, vi får glæde af den nye specifikation, er højst uvist, da det afhænger af, hvornår industrien tager den til sig. Du kan finder flere tekniske detaljer om SD7.0-specifikationen i dette dokument.

Artiklen er fra digi.no

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere