Ny SSD-enhed runder 100 terabytes

9 kommentarer.  Hop til debatten
Ny SSD-enhed runder 100 terabytes
Illustration: Nimbus Data.
Nimbus Data lancerer det hidtil største SSD datalagringsmedie med en kapacitet på 100 terabytes. SSD'en er udviklet til store datacentre der vil reducere energiforbruget, og ikke private forbrugere
20. marts 2018 kl. 10:42
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

20 millioner sange, 20.000 HD-film eller 2.000 Iphones fyldt med data. Det er hvad der kan være i Nimbus Datas kommende SSD datalagringsmedie med en kapacitet på 100 Terabytes og en størrelse på lige knap ni centimeter.

Det gør ExaDrive DC100 til verdens hidtil største SSD, der overhaler den SSD på 30 TB, som Samsung lancerede i februar.

Men modsat Samsungs PM1643 SSD, så er den nye DC100 udviklet med kapaciteten for øje, og læse- og skrivehastigheden er derfor ikke imponerende med en Input/output operations(IOps) per sekund og op til 500 MBps.

Lavt strømforbrug

SSD-enheden er derfor kun oplagt for store datacentre og ifølge Nimbus Data bruger SSD'en 85 procent mindre strøm per terabyte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Strømforbruget er 0.1 watts/TB, og størrelsen taget i betragtning er den velegnet til IoT-applikationer hvor der er fysiske begrænsninger på lagringsenhedens størrelse.

»I takt med at prisen på hukommelse falder, bliver kapacitet, energieffektivitet og massefylde de kritiske faktorer der presser omkostningerne ned og giver konkurrencemæssige fordele. “ExaDrive DC100" møder der udfordringer for både datacentre og edge-applikationer og tilbyder en uset kapacitet i et ultralavt strøm-design,« siger Thomas Isakovich, CEO og stifter af Nimbus Data i en pressemeddelelse.

Det nye SSD datalagringsmedie er endnu ikke frigivet til åbent salg, men kun til strategiske kunder hos Nimbus Data, der dog forventer at frigive enheden til sommer. Prisen er derfor endnu ikke kendt.

9 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
21. marts 2018 kl. 16:57

Man skal ikke undervurdere hvor meget lagerplads klytkode har brug for. Og IoT enheder er ikke ligefrem kendt for høj kode kvalitet.

8
21. marts 2018 kl. 01:40

Overvågningskameraer der filmer et område i 8K opløsning - evt med live feed i lav opløsning. Optagelserne skal kun bruges i fuld opløsning hvis der sker noget "interessant".

Hmm... Det er så svært at tidsbestemme hvornår noget er interessant i så fald.

Jeg kender ikke til 8K overvågningskameraer, men jeg kender til overvågnings kameraer der optager i 360 grader mode, hvor et givent skærmudsnit svare til lidt bedre end FullHD.

Den løsning jeg har set optager så til gengæld kun, når der er bevægelser i rummet - og den virker også når lyset er slukket.

... men et slag på tasken, så vil der stadigvæk være muligt at optage adskillige døgns video på harddisken, før den er fuld.

Den største udfordring er vel stadigvæk at man skal kunne lede på en intelligent måde igennem harddisken. Fordi det tager i bedste tilfælde vil tage næsten 3 døgn om at kopiere en fyldt harddisk over på et andet medie.

7
20. marts 2018 kl. 22:32

Giver det nogen mening at større kapacitet fører til øget strømforbrug? Jeg kan ikke helt få set til at passe. I øvrigt kunne jeg godt bruge den til min IoT.

Hvorfor er ssd! = hdd? Jeg kender fint forskellen men der er vel tale om samme type lagringsmedie ( i den forstand at de begge typisk benyttes til samme formål med samme interface ect)

6
20. marts 2018 kl. 18:19

Er der nogen der kender til IoT enheder, der kan genere op til 500 MB data per sekund (som er harddiskens maximum overførselshastiged).</p>
<p>... og samtidig gøre det i op til 58 timers plus det løse?

Tænkt eksempel: Overvågningskameraer der filmer et område i 8K opløsning - evt med live feed i lav opløsning. Optagelserne skal kun bruges i fuld opløsning hvis der sker noget "interessant". F.eks til at rekonstruere et hændelsesforløb. Hvis enhederne tilmed sidder uden netværk eller med begrænset båndbredde, kan data indsamles ved at trille forbi med en basestation (wifi) en gang om dagen/ugen/måneden. Lokalt kan enhederne godt have høj båndbredde og de kan således agere storage backup for hinanden.

4
20. marts 2018 kl. 15:55

..læse- og skrivehastigheden er derfor ikke imponerende med en Input/output operations(IOps) per sekund

Til dem der måtte være i tvivl, menes der 100.000 IOPS, ikke 1.

3
20. marts 2018 kl. 12:31

Ja, IoT har virkelig brug for 100-vis af TB plads (not). De fleste IoT enheder klarer sig fint med 0,000000001 TB

2
20. marts 2018 kl. 11:18

Er det en SSD eller en HDD?

1
20. marts 2018 kl. 11:13

Strømforbruget er 0.1 watts/TB, og størrelsen taget i betragtning er den velegnet til IoT-applikationer hvor der er fysiske begrænsninger på harddiskens størrelse.

Var der ikke buzzwords nok i artiklen, siden IoT lige skulle smides ind... Hvilket IoT produkt har brug for 100TB lager?