Ny software-fejl hos politiet: Undersøger om forkerte tidsangivelser har påvirket sager

Illustration: Rigspolitiet
En fejl i et softwareværktøj hos politiet har givet forkerte tidsangivelser af filer på beslaglagte telefoner. Nu skal det undersøges, om det har haft betydning i konkrete sager.

Politiet er kommet til at knytte forkerte tidsangivelser til filer på beslaglagte mobiltelefoner, på grund af en fejl i et softwareværktøj.

Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Værktøjet bruges til at aflæse data fra telefoner. Rigsadvokaten har orienteret anklagere, dommere og forsvarsadvokater om fejlen.

»Det anses ikke for sandsynligt, at fejlen har haft betydning i konkrete sager, men for at sikre, at det ikke er tilfældet, er politiet i gang med at undersøge de sager, hvor værktøjet er blevet anvendt. Det forventes, at gennemgangen af sagerne vil være afsluttet inden for 14 dage,« hedder det i pressemeddelelsen fra Rigspolitiet.

Der er tale om software fra en international leverandør, som ifølge Rigspolitiet nu har rettet fejlen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Torben Rune

“Det anses ikke for sandsynligt, at fejlen har haft betydning i konkrete sager, men ..."

Det er vanskeligt at se, hvordan en fejlagtig tidsstempling IKKE kan få betydning i konkrete sager. Det er lige præcis tidsstemplingen som i mange sager kobler person, telefon og begivenhed sammen.

Ofte er tidsstemplingen den eneste kobling mellem begivenheder. Det gælder specielt - og navnlig - i de sager hvor lokationsdata er fejlbehæftede (da man så typisk alene har tidsstemplingen som bevis for koblingen mellem begivenheder).

Konklusionen må derfor være: Det må anses for sandsynligt, at fejlen har overvejende betydning i rigtig mange sager.

  • 5
  • 0
#4 Kjeld Flarup Christensen

I den sag var det sommertid/vintertid som var problemet.

Hver gang jeg kigger på en eller anden log, så er mit første spørgsmål, hvad er tiden på den enhed.

Enheden kan jo også køre UTC. Spøgsmålet er også om tiden overhovedet er synkroniseret med noget som helst andet i hele verden. Så kan uret være stille tilbage til f.eks. 1970.

forkerte tidsangivelser til filer

Ja man kan jo også glemme at kopiere tidstemplet, men den er dog så grov at selv en jurist ville kunne se at den er gal.

  • 1
  • 0
#5 Torben Rune

Spøgsmålet er også om tiden overhovedet er synkroniseret med noget som helst andet i hele verden.

Meget enig. I mobilsystemerne er urene ofte - men ikke altid - synkroniseret med GPS. Denne tid går ofte - men ikke altid - igennem hele systemet, dvs. er også den tid telefonerne kan synkroniseres til. Ofte - men ikke altid - vil brugeren vælge at synkronisere telefonen med mobilnettet. I de tilfælde hvor man så ikke bruger systemuret i mobilsystemet kommer tiden fra alle mulige mere eller mindre tilfældige kilder, f. eks. baseret på en eller anden clock reference i backhaul, på fritløbende ure i de bagved liggende systemer, 3. parts systemer osv.

Hvis telefonen ikke synkroniserer mod mobilsystemet kan tiden komme fra telefonens egen GPS, fra NTP, eller fra telefonens egen clockreference.

Når logfilerne og telefoners memory dump benyttes i retssager, er data behandlet af politiet som - nogen gange men ikke altid - bearbejder tidsoplysningerne, f. eks. kompenserer for sommer/vintertid.

Resultat: Man skal kigge mere end almindeligt godt efter for at være sikker på, at det man sammenligner faktisk er synkroniseret. I retssager kan afvigelser helt ned i minut størrelse have dramatiske konsekvenser for hvordan data fortolkes, og dermed nogen gange - men ikke altid - få betydning for sagens udfald.

  • 5
  • 0
#6 Carsten Jensen

Det er vist heltbtypisk for alle fag og ialle kredse. computeren siger at 5x5 er 2500 altsåskeives der 2500 i en rapport og ikke een vover at anfægte det.

i en artilkel, stod der på et tidspunkt. FEM analyser kan gøre en god ingeniør endnu bedre, men en mindre dygtig ingeniør livsfarlig.

Ovennævnte kan bruges overalt hvor man arbejder med data. Man må hele tiden se kritisk på resultatet, og "skønne" om det er rigtigt.

På et tidspunkt skulle jeg se på beregningerne af en glasfibersilo som var revnet, Den var beregnet på et universitet og skulle have fin sikkerhed, den revnede da den var halvt fyldt med vegetabilsk olie. Der var ud for mandelugen anbragt en forstærkning af fladstål dækkende ca 1/3 del af omkredsen. Med forskellen på E-mudulerne behøvede man jo ikke se på beregninger for at sige hvor l.... skulle revne. Det var iøvrigt med random fiberretning i silovæggen.

Hvis man fodrer et regneark med shit, får man shit^2 som resultat.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere