Ny server-Linux fra Red Hat bedre til monster-processorer

Red Hat Enterprise Linux 5.5 kommer med bedre understøttelse af Intels otte-kerne Nehalem-EX og AMDs Magny-Cours processor med 12 kerner.

Red Hat har sendt en ny udgave af firmaets server-styresystem på gaden. Hovednyheden i version 5.5 er bedre understøttelse af Intel og AMDs seneste monster-processorer.

Det drejer sig om Nehalem-EX med otte kerner og AMDs Magny-Cours Opteron 6100, som har 12 kerner, tillige med IBMs Power7 med otte kerner, som kom på markedet i februar. Det skriver Infoworld.

Den nye udgave af systemet er bedre konfigureret til virtualisering i samspil med de nye funktioner, som mangekerne-CPU'erne har.

»Processorerne har en masse nye egenskaber, som vi udnytter i styresystemet,« siger Red Hat-chef Tim Burke.

Det tillader eksempelvis gæste-instanser at tilgå enhedsdrivere direkte, i stedet for at data skal gå gennem hypervisor-laget.

Blandt andre nyheder i version 5.5 er bedre integration med Microsofts Active Directory-teknologi ved at benytte den seneste udgave af fil. og printerprotokollen Samba. Det er nu også muligt at profilere programmer skrevet i C++ med programmet Systemtap, der efter sigende minder en del om Oracles tilsvarende Dtrace.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere