Ny sårbarhed på IP-telefoner: Hackere afvikler kode når du løfter røret

27. marts 2012 kl. 07:501
IP-telefonisystemer baseret på open source-softwaren FreePBX indeholder en sårbarhed, der med et opkald kan give hackere fuld kontrol over det angrebne system.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En sårbarhed i softwaren FreePBX, der bruges til IP-telefoni, giver hackere mulighed for at afvikle kode, når modtageren af et opkald løfter røret.

Det skriver den danske sikkerhedstjeneste DK-Cert på sin hjemmeside.

Et komplet exploit, som giver hackeren administratorrettigheder på det angrebne system, er allerede blevet frigivet.

FreePBX er et open source-program, der bygger en webgrænseflade oven på IP-telefonisystemet Asterisk.

Manglende input-sanitering

For at misbruge sårbarheden i FreePBX skal hackeren udnytte, at en input-parameter i FreePBX-metoden callme_page.PHP ikke bliver saniteret ordentligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sårbarheden blev opdaget af sikkerhedsforskeren Martin Tschirsich, som efter eget udsagn, har forsøgt at råbe folkene bag FreePBX op siden juni 2011. Det er ikke lykkedes, og derfor offentliggør han nu sine fund.

Også folk fra hjemmesiden Offensive Security har taget et kig på sårbarheden og har skrevet et exploit, der give administratorrettigheder på angrebne system via fjernadgang.

Ifølge Martin Tschirsich forekommer sårbarheden både i nye og tidligere versioner af FreePBX, og softwaren anvendes af cirka 500.000 brugere på verdensplan.

Du kan læse mere om sårbarheden hos Offensive Security og i et indlæg af Martin Tschirsich på seclists.org.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
23. april 2012 kl. 16:01

Er det ikke kun muligt at misbruge systemet, hvis webserveren i FreePBX er tilgængelig på det store internet ?