Det var ikke mange måneder IBM fik lov til at holde titlen, som udvikler af verdens mindste computer.
Forskere fra University of Michigan har nemlig lavet en computer på kun en tiendedel af IBMs størrelse - nemlig på blot 0,04 kubikmillimeter, skriver Engadget.
At kalde det en computer er dog måske at presse citronen lidt, da den snarere er en mikroskopisk sensor, der kan indsættes i kroppen til at holde øje med meget lokale forandringer.
Det betyder ikke, at den ikke har en processor. Det har den skam, men hvis den bliver slukket eller løber tør for strøm, så er den ikke i stand til at lagre data som en traditionel computer. Så forskerne bag er selv tøvende med at definere, hvad apparatet egentligt skal kaldes.
Du kan få computeren ind i kroppen
Da 'computeren' er i stand til at mærke selv de mindste temperatursvingninger, håber udviklerne, at den vil kunne opdage fx kræftsvulster, da de forventes at være blot en lille smule varmere end resten af kroppen.
Det er dog ikke bevist endnu, så maskinen vil derfor til en start skulle verficere, om svulster faktisk er varmere - og hvis de er det, så kan de blive brugt som en del af kræftbehandlingen i fremtiden.
Fantasien rækker dog langt videre for forskerne, der også tænker, at det vil kunne bruges til andre sundhedsområder (fx undersøgelse af øjnene) og til at studere små dyr som snegle.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.