Ny regeringsaftale om Skats gældsinddrivelse er tavs om massive it-problemer

7 kommentarer.  Hop til debatten
Defekte it-systemer.
Illustration: Nanna Skytte.
Regering og aftalepartier påpeger, at gældskurven er vendt. Skatteordfører: Start dog med at lukke for ‘det sprængte vandrør.’
22. juni kl. 04:00

En ny politisk aftale skal knække gældskurven i Skats skandaleramte inddrivelse af gæld fra borgere og virksomheder.

Flere borgere skal afdrage på deres gæld til det offentlige, lyder hovedelementet i en aftale mellem regeringen og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne.

Som Version2 tidligere har afsløret, lå den såkaldt nominelle gæld ved udgangen af 2021 på 145 mia. kroner. Kursværdien, som er gældens reelle værdi baseret på skyldnerens betalingsevne, var på ca. 35 mia. kr.

Læs også: Datafejl koster staten milliarder: 80 procent af fejlene stammer fra Skat selv

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem, PSRM, er taget i brug og inddriver gæld til det offentlige med en lang række effektive inddrivelsesværktøjer, skrives der i aftaleteksten, der fortsætter:

»Gældsstyrelsen inddrev ca. 11,5 mia. kr. i 2021, hvilket er det hidtil højeste inddrivelsesprovenu. Til sammenligning blev der inddrevet ca. 4,4 mia. kr. i 2013. Stigningen skyldes blandt andet en øget brug af inddrivelsesværktøjerne i PSRM. En tredjedel af inddrivelsesprovenuet i 2021 blev inddrevet via PSRM.«

I ministeriets pressemeddelelse kommenterer hverken Skatteminister Jeppe Bruus (S) eller aftalepartiernes ordførere på it-problemerne i Skat. Flere af ordførerne påpeger, at gældskurven er vendt. Kathrine Olldag, som er skatteordfører for Radikale Venstre, udtaler i pressemeddelelsen:

»EFI’s afløser – inddrivelsessystemet PRSM – og den halverede inddrivelsesrente er de to mest effektive værktøjer i redskabskassen.«

Systemer er stadig plaget af store problemer

Men som Version2 tidligere har skrevet, er systemerne stadig plaget af store problemer, der spænder ben for inddrivelsen.

Det centrale problem i inddrivelsen er fejl i posterne. Og problemet findes på indersiden af systemerne.

I efteråret 2021 opgav Skatteministeriet helt at koble systemet Skattekontoen, der håndterer gæld fra virksomheder, sammen med PSRM-systemet, som kan indeholde gæld i borgernes løn. Derved går man glip af nominelt 25 mia. kr.

Sammenkoblingen har »relativt begrænset betydning« mener Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), der står for den overordnede styring af de mange it-systemer. Det modsiges dog af Rigsrevisionen, der til Version2 udtaler, at de provenumæssige konsekvenser af den manglende tilslutning af Skattekontoen til PSRM er betydelige.

Læs også: Skat har droppet sammenkobling til gæld for 25 milliarder: Mener ikke, det er et stort problem

På grund af den manglende sammenkobling, bliver posterne i stedet sendt over i systemet DMI, der tidligere har stået til at skulle udfases.

Ved udgangen af 2021 indeholdt DMI over 13 mio. fejlramte gældsposter, hvilket svarer til over halvdelen af alle gældsposter i systemet.

I aftaleteksten påpeges det, at Gældsstyrelsen inddrev ca. 11,5 mia. kr. i 2021, hvilket er det hidtil højeste inddrivelsesprovenu. Men der er kun tale om en stigning på 1,1 milliard kroner, i forhold til året før. Til sammenligning er gælden i snit steget med 10,1 milliard årligt, fra 2015, hvor EFI-systemet blev opgivet, til i dag. I august sidste år lå tilvæksten i den nominelle gæld på én millard kr. om måneden.

»Måske man skulle starte med at slukke for vandet«

Version2 har bedt ordførere fra partierne uden for aftalen om deres kommentar til teksten. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti har svaret på mail:

»Målet med aftalen har udelukkende været, at man får knækket kurven, så den samlede gæld ikke stiger. Så derfor inddriver man nu mere på alle borgere.«

Men udfordringen ligger dog i høj grad i den mangelfulde it-understøttelse og massive fejl i data, lyder vurderingen fra Dennis Flydtkjær.

»For mig var det vigtigste punkt, at man fik stoppet tilgangen af fejlbehæftede poster, men det kommer også fremover til at strømme til. Man kan bare se i aftaleteksten for at se, hvor slemt det står til. Blot i gruppen af gældsposter under 200 kr. der er 91 procent fejlbehæftet. Det løser man så ved at afskrive dem, men i morgen vil der komme nye fejlbehæftede data ind igen. I stedet for at få stoppet tilgangen af forkerte poster, så har man ansat 300 mand til at rydde op i dem, men det stopper jo aldrig.«

Han overfører det til et andet eksempel:

»Det svarer til, at man har fået en vandskade i sit hus. Er den bedste løsning så at ansætte en masse mennesker til at skovle vand ud af kælderen? Man begynder at sætte nyt køkken og badeværelse op, mens vandet stadig fosser ud. Måske man skulle starte med at slukke for vandet.«

Det er det samme med gældsområdet, mener Dennis Flydtkjær. Man har ansat 300 mand til at rydde op. Man bruger milliarder af kroner på at opbygget et nyt it-system, men man har ikke fået slukket for tilgangen af fejlbehæftede poster.

»Enhver med forstand på it ved, at det er ligegyldigt, hvor godt et it-system man laver, hvis de data, man putter ind, er for ringe og fejlbehæftede. Så kommer det aldrig til at fungere.«

Fokus i aftalen er derfor på det forkerte, da man ikke får løst de grundlæggende problemer, slutter Dennis Flydtkjær.

Version2 undersøger skattevæsenets problemer med gældsinddrivelse og it. Tips kan sendes til redaktionen på adressen tip@version2.dk.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
22. juni kl. 16:41

Dennis Flydtkjær udtalelse er et meget godt eksempel på hans partis problemer. Ja der skal ”lukkes for vandet” men det vand der skal lukkes for, er hans arbejde som politiker og ikke som han tror, at det er fejlbehæftede data.

Problemet er, at hver eneste gældstype har sine egne regler (som er nøje specificeret af Dennis Flydtkjær og hans kollegaer/modstandere i folketinget).

Et eksempel kunne være tilbagebetaling af for meget modtaget varmehjælp. Det er muligt at begge tilbagebetalingskrav er på DKK 1.000.

For så skal det ene og det andet vurderes – og den vurdering kan en maskine jo ikke lave, for det som kendetegner sagsbehandlingen i sociale områder, at sagsbehandleren vurderer ud fra en helhedsbetragtning at der er forskel på to sager som tilsyneladende er ens.

Så det Dennis Flydtkjær og resten af folketinget burde gøre, var at tage politisk ansvar og fjerne alle disse vurderinger og hensynsløst indkræve alle restancer/gæld! Politisk bør man lave regler som er egnet til at administrere, uden alle mulige individuelle hensyn.

Så slipper sagsbehandlerne også for at høre en enlig mor med tre børn forklarer at hun så ikke har penge til ”mad til resten af måneden og går i seng iført vintertøj fordi de ingen varme har på”.

Men når der findes mere 500 af disse gældstyper, så vil jeg nødigt påtage et ledelsesansvar for at opbygge et system som skal opkræve disse ofte tvivlsomme gældsposter som undervejs meget vel kan være juridisk forældet.

Måske hvis jeg fik DKK 25 mio i Gylden Håndtryk, når jeg bliver smidt ud fordi jeg siger at de er nødt til at vedtage noget som ”kan kodes i systemet” :-)

7
23. juni kl. 09:49

Men når der findes mere 500 af disse gældstyper, så vil jeg nødigt påtage et ledelsesansvar for at opbygge et system som skal opkræve disse ofte tvivlsomme gældsposter

Det har hele tiden været kendt at der findes så mange forskellige gældstyper.

Der findes faste regler for hvor meget af lønnen, som må bruges til at inddrive gæld.

Og det er meget muligt at der er sager, som kræver en individuel vurdering. Så må man gøre det, istedet for hovedløst at forsøge at programmere sig ud af det.

Det er iøvrigt nærmest klassisk at et projekt baserer sig på data fra andre systemer, uden på nogen måde at undersøge/forholde sig til kvaliteten af disse data. Hvis arbejdsgangen i kommunerne har betydet at et givet felt ikke har behøvet/blevet udfyldt, så dukker data jo ikke op af det blå, fordi en arkitekt hos Skat synes at man vil basere gældsinddrivelsen på det.

3
22. juni kl. 09:48

Hvordan får man stoppet tilgangen af nye fejlbehæftede poster?

5
22. juni kl. 12:02

Laver input-validering.

Fra den linkede artikel:Datafejlene består eksempelvis i tvivl om, hvornår gælden er stiftet, eller om den samme gældspost er sendt til inddrivelse to gange.

Det burde være muligt at sætte krav op, om at stiftelsesdato er udfyldt. Man kunne også kræve, at hver post skulle være markeret med hvilket system, det stammer fra og et løbenummer pr. system. Hvis man så får samme kombination to gange, er det en dublet.

Trin 1 er så, at man nægter at modtage poster, hvor de fornødne felter ikke er udfyldt korrekt. Det vil betyde, at de afsendende systemer vil opleve fejl, men så må de pågældende systemer jo fikses.

Men det vil ikke fange alle fejl. Jeg gætter på, at problemet bunder i, at der er flere systemer indblandet. Forestil dig f.x. at system A håndterer parkeringsbøder i Pladderballe Kommune. Hvis en bøde ikke bliver betalt til tiden, så sendes den til system B, som er kommunens inkassosystem.

Nu ændres arbejdsgangen, så både A og B sender deres registreringer til inddrivelsessystemet. System A rapporterer en ubetalt parkeringsbøde på 700 kr den 1. april (datoen for forseelsen). System B rapporterer en ubetalt gæld på 900 kr (bøde + gebyr) den 7. juli (datoen, hvor B modtog indberetningen fra A). Så kan inddrivelsessystemet kan ikke vide, at det i virkeligheden er samme fordring.

Disse fejl er sværere at finde. Nogle bliver måske først fundet, når borgeren reagerer. Andre kan man måske analysere sig frem til. I alle tilfælde skal der lidt detektivarbejde til at finde ud af, hvad der er sket.

Den rigtige løsning vil være at lukke for tilgang af poster fra både system A og B indtil de har fået styr på det. Men man skal jo først finde ud af, at det er de systemer, der skal blokeres. Og i mellemtiden går det ud over en masse sagesløse borgere.

Det er ganske givet den slags komplekse problemer, de slås med. Men med tilpas konsekvens og fokus på detektivarbejde burde de fleste fejl kunne undgås relativt hurtigt.

4
22. juni kl. 11:37

Man må opdatere/rette de systemer der opretter disse gældsposter (dvs. eksisterende systemer) - og det er ikke noget skat svjv. er særlig gode til.. de har hele tiden udviklet ny funktionalitet som "nye systemer" - hvor data så ofte bliver duplikeret og ting ikke snakker særlig godt sammen - istedet for at gå "microservice vejen" - på en god måde - hvor data-duplikering undgås, og fokusere på at TYDELIGT definere de API'er forskellige løsninger skal snakke sammen over. Jeg håber de har lært noget og arbejder på at opdatere alle systemer der opretter "gældsposter" - til at sende direkte til det nye system - via et API, der TYDELIGT nægter at tage imod poster med ugyldig data?

1
22. juni kl. 07:30

Hvordan får man stoppet tilgangen af nye poster?

2
22. juni kl. 09:31

Det er vel kun dem med fejl man vil stoppe.