Ny regeringsaftale om Skats gældsinddrivelse er tavs om massive it-problemer

En ny politisk aftale skal knække gældskurven i Skats skandaleramte inddrivelse af gæld fra borgere og virksomheder.

Flere borgere skal afdrage på deres gæld til det offentlige, lyder hovedelementet i en aftale mellem regeringen og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne.

Som Version2 tidligere har afsløret, lå den såkaldt nominelle gæld ved udgangen af 2021 på 145 mia. kroner. Kursværdien, som er gældens reelle værdi baseret på skyldnerens betalingsevne, var på ca. 35 mia. kr.

Læs også: Datafejl koster staten milliarder: 80 procent af fejlene stammer fra Skat selv

Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem, PSRM, er taget i brug og inddriver gæld til det offentlige med en lang række effektive inddrivelsesværktøjer, skrives der i aftaleteksten, der fortsætter:

»Gældsstyrelsen inddrev ca. 11,5 mia. kr. i 2021, hvilket er det hidtil højeste inddrivelsesprovenu. Til sammenligning blev der inddrevet ca. 4,4 mia. kr. i 2013. Stigningen skyldes blandt andet en øget brug af inddrivelsesværktøjerne i PSRM. En tredjedel af inddrivelsesprovenuet i 2021 blev inddrevet via PSRM.«

I ministeriets pressemeddelelse kommenterer hverken Skatteminister Jeppe Bruus (S) eller aftalepartiernes ordførere på it-problemerne i Skat. Flere af ordførerne påpeger, at gældskurven er vendt. Kathrine Olldag, som er skatteordfører for Radikale Venstre, udtaler i pressemeddelelsen:

»EFI’s afløser – inddrivelsessystemet PRSM – og den halverede inddrivelsesrente er de to mest effektive værktøjer i redskabskassen.«

Systemer er stadig plaget af store problemer

Men som Version2 tidligere har skrevet, er systemerne stadig plaget af store problemer, der spænder ben for inddrivelsen.

Det centrale problem i inddrivelsen er fejl i posterne. Og problemet findes på indersiden af systemerne.

I efteråret 2021 opgav Skatteministeriet helt at koble systemet Skattekontoen, der håndterer gæld fra virksomheder, sammen med PSRM-systemet, som kan indeholde gæld i borgernes løn. Derved går man glip af nominelt 25 mia. kr.

Sammenkoblingen har »relativt begrænset betydning« mener Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), der står for den overordnede styring af de mange it-systemer. Det modsiges dog af Rigsrevisionen, der til Version2 udtaler, at de provenumæssige konsekvenser af den manglende tilslutning af Skattekontoen til PSRM er betydelige.

Læs også: Skat har droppet sammenkobling til gæld for 25 milliarder: Mener ikke, det er et stort problem

Sponseret indhold

Dansk specialistsoftware tager næste skridt med .NET 6, No SQL og cloud

På grund af den manglende sammenkobling, bliver posterne i stedet sendt over i systemet DMI, der tidligere har stået til at skulle udfases.

Ved udgangen af 2021 indeholdt DMI over 13 mio. fejlramte gældsposter, hvilket svarer til over halvdelen af alle gældsposter i systemet.

I aftaleteksten påpeges det, at Gældsstyrelsen inddrev ca. 11,5 mia. kr. i 2021, hvilket er det hidtil højeste inddrivelsesprovenu. Men der er kun tale om en stigning på 1,1 milliard kroner, i forhold til året før. Til sammenligning er gælden i snit steget med 10,1 milliard årligt, fra 2015, hvor EFI-systemet blev opgivet, til i dag. I august sidste år lå tilvæksten i den nominelle gæld på én millard kr. om måneden.

»Måske man skulle starte med at slukke for vandet«

Version2 har bedt ordførere fra partierne uden for aftalen om deres kommentar til teksten. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti har svaret på mail:

»Målet med aftalen har udelukkende været, at man får knækket kurven, så den samlede gæld ikke stiger. Så derfor inddriver man nu mere på alle borgere.«

Men udfordringen ligger dog i høj grad i den mangelfulde it-understøttelse og massive fejl i data, lyder vurderingen fra Dennis Flydtkjær.

»For mig var det vigtigste punkt, at man fik stoppet tilgangen af fejlbehæftede poster, men det kommer også fremover til at strømme til. Man kan bare se i aftaleteksten for at se, hvor slemt det står til. Blot i gruppen af gældsposter under 200 kr. der er 91 procent fejlbehæftet. Det løser man så ved at afskrive dem, men i morgen vil der komme nye fejlbehæftede data ind igen. I stedet for at få stoppet tilgangen af forkerte poster, så har man ansat 300 mand til at rydde op i dem, men det stopper jo aldrig.«

Han overfører det til et andet eksempel:

»Det svarer til, at man har fået en vandskade i sit hus. Er den bedste løsning så at ansætte en masse mennesker til at skovle vand ud af kælderen? Man begynder at sætte nyt køkken og badeværelse op, mens vandet stadig fosser ud. Måske man skulle starte med at slukke for vandet.«

Det er det samme med gældsområdet, mener Dennis Flydtkjær. Man har ansat 300 mand til at rydde op. Man bruger milliarder af kroner på at opbygget et nyt it-system, men man har ikke fået slukket for tilgangen af fejlbehæftede poster.

»Enhver med forstand på it ved, at det er ligegyldigt, hvor godt et it-system man laver, hvis de data, man putter ind, er for ringe og fejlbehæftede. Så kommer det aldrig til at fungere.«

Fokus i aftalen er derfor på det forkerte, da man ikke får løst de grundlæggende problemer, slutter Dennis Flydtkjær.

Version2 undersøger skattevæsenets problemer med gældsinddrivelse og it. Tips kan sendes til redaktionen på adressen tip@version2.dk.