Ny Raspberry Pi Zero, nu med wifi og Bluetooth

Den lille computer Raspberry Pi Zero har fået en efterfølger. Prisen er det dobbelte, til gengæld kommer den nu med wifi og Bluetooth.

Der er kommet en ny udgave af den lille chip computer Raspberry Pi Zero. Den har fået smidt et ’W’ i enden af navnet, og kommer nu med en trådløs chip, som understøtter 802.11b/g/n wifi (kun 2.4 GHz) og Bluetooth 4.0.

Raspberry Pi Zero W koster det dobbelte af den oprindelige udgave, men det er heller ikke mere end i omegnen af en flad 50’er.

Både Zero og Zero W gør brug af den samme BCM2835 single-core chip, som blev brugt i den oprindelige Raspberry Pi. Denne har dog en højere hastighed på 1GHz fremfor 700MHz, som de tidligere udgaver har haft.

Du kan læse meget mere om den nye Raspberry Pi Zero W og de øvrige produkter på producentens hjemmeside.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere