Ny rapport slår alarm: Danmark vil mangle 22.000 it-folk i 2030

Illustration: LightField Studios/Bigstock
Ifølge en rapport fra Ingeniørforeningen IDA kan udbuddet slet ikke følge med efterspørgslen på de attraktive it-kompetencer.

Det er efterhånden en gammel traver at tale om manglen på it-folk i Danmark, men på trods af flere års massivt fokus i den offentlige debat, går det kun den forkerte vej.

Ifølge en rapport som IRIS Group og HBS Economics har lavet for Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA, at der i 2030 vil mangle 22.000 kvalificerede it-folk.

Ifølge rapporten er det allerede i dag svært at få besat it-stillinger i både det offentlige og det private, og selvom der i 2030 forventes at være 8000 flere it-uddannede, kan udbuddet slet ikke følge med efterspørgslen.

»Vi skal naturligvis opkvalificere og efteruddanne og sikre, at vi som land er attraktivt for højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, men det løser ikke udfordringen alene. Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og sørger vi ikke for, at vi har den rette arbejdskraft, vil vi sakke bagud på helt afgørende områder,« udtaler IDA-formand Thomas Damkjær Petersen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Klavs Klavsen

Jeg kender efterhånden MANGE som er ansat i et udenlandsk firma som ikke har et dansk kontor og de arbejder så 100% hjemmefra.

Det kan man sagtens, men desværre kan danske firmaer IKKE ansætte udenlandsk arbejdskraft uden at disse skal betale dansk skat (uanset om de bor i Danmark eller ej). Det gør det stortset umuligt at hyre folk fra USA f.ex. - fordi deres skatteprocent er lav - og vi kan ikke fratrække deres udgift til sygeforsikring mv. før der skal svares dansk skat..

De skal betale fuld dansk skat - uden iøvrigt at få nogen ret til at anvende sygehusvæsnet f.ex. (det kræver du bor i Danmark) og ej heller nogen ret til at flytte hertil.

Så i takt med at Remote bliver mere og mere normalt - kommer vi til at miste IT folk til udenlandske firmaer - alt i mens danske firmaer ikke kan ansætte udlændinge i et dansk firma.

Man kan åbne et firma i Singapore f.ex. - der tager ~17% i skat af udenlandske medarbejdere - og på den måde får Singapore 17% (for ingenting - de får jo ikke lov til at benytte singapore sygehusvæsen eller andet) - og da skatten i alle andre lande ER min. 17% - så kan man som firma konkurrere på lige vilkår med firmaer i samme land som den man vil ansætte.

Personligt så jeg hellere at jeg kunne ansætte folk i det danske firma og give de 17% til Danmark.. Men som det er nu - er det svært for danske firmaer at konkurrere.

Hvis nogen mener jeg "overser noget" - så fyr.. :)

  • 4
  • 4
#2 Peder Simonsen

jeg er ikke ekspert i skatte regler, men er det ikke sådan at man beskattes ud fra hvor man har fast bopæl. Altså hvis man bor mere end 6 mdr i Danmark hvert år så er det her man har bopæl. Og det modsatte når man bor mere end 6 mdr i udlandet så betaler man så indkomst skat i det land. Vi ser jo de store sports stjerne så som vosniaki flytte til monoco for at slippe for at betale dansk skat.

Men er der noget særlig beskatning for IT folk ? Og er der måske forskel på EU borgere og skatte betaling når man bor i et andet land ?

  • 0
  • 0
#3 Ivo Santos

Taler vi om ingenører? Taler vi om database administratorer? Taler vi om web udvikler? Taler vi om hardware udvikler? Eller, hvilken type it-folk taler vi om at der mangles.

Havde der været tale om f.eks. sekretærer, så havde vi jo haft det samme spørgsmål fordi der er vildt meget forskel på en alm. sekretær og en læge sekretær. En alm. sekretær er måske ikke det sværeste at uddanne. En læge sekretær kræver omvendt en hel del uddannelse, derfor jeg spørger om hvilken type it-folk er det vi kommer til at mangle?

  • 12
  • 0
#4 Michael Cederberg

De skal betale fuld dansk skat - uden iøvrigt at få nogen ret til at anvende sygehusvæsnet f.ex. (det kræver du bor i Danmark) og ej heller nogen ret til at flytte hertil.

Selvfølgeligt skal de ikke det. Hvis man opretter et selskab (evt. et datterselskab) i det pågældne land så er det løst. Det er den naturlige måde at gøre det på. På den måde har selskabet opgaven med at overholde lovgivning i det pågældne land, herunder arbejdstager rettigheder.

Så i takt med at Remote bliver mere og mere normalt - kommer vi til at miste IT folk til udenlandske firmaer - alt i mens danske firmaer ikke kan ansætte udlændinge i et dansk firma.

Spørgsmålet er så om remote bliver mere og mere normalt. Så længe det er opgaver der er rent tekniske så er det sikkert muligt, men den slags opgaver vil ofte rykke til de lande med lavest løn. Men så snart det er opgaver der både er tekniske, har en forretningsmæssig dimension, måske noget med myndigheder, etc. så har jeg svært ved at se den slags remote.

Jeg mangler stadigvæk et remote whiteboard der kommer i nærheden af et fysisk whiteboard når det gælder produktivitet. Nye medarbejdere får også svært ved at møde nogen ved den virtuelle kaffemaskine.

  • 4
  • 0
#5 Tobias Skytte

Jeg har arbejdet remote fra et EU land for et stort dansk selskab i årevis uden problemer. Man skal så bare ikke være 'ansat' men istedet være konsulent og fakturere der efter og betale skat i det land man bor i.

Udover det vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved det postulat med at det er svært at udfylde IT stillinger. Jeg ser ikke særligt mange ledige IT stillinger i det hele taget.. Hvor er de 1000vis af stillinger opslået?

Jeg vil vove at påstå det er et postulat fra industrien så de kan få lov til at ansætte billige Indere til underpris... Change my mind...

Har selv ledt efter ny stilling rimeligt længe uden held så hvis nogen skal bruge en Linux sysyem engineer med 17 års erfaring så sig til.. :)

  • 17
  • 0
#6 Ditlev Petersen

Udover det vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved det postulat med at det er svært at udfylde IT stillinger. Jeg ser ikke særligt mange ledige IT stillinger i det hele taget.. Hvor er de 1000vis af stillinger opslået?

De vil blive slået op - i 2030. Der er vist ikke store mængder ledige jobs slået op nogen steder. Der findes nogen, men de er måske meget specifikke. Eller lige som den savværksejer, der for nogle år siden brokkede sig over, at han ingen ansøgere fik. Fagforeningen spurgte så, hvorfor han ikke havde slået stillingerne op? For de havde da en del i området. Meningen var vist, at argumentet om dovne ledige skulle bruges i en valgkamp.

Og ingen ved, hvad der vil blive efterspurgt i 2030. COBOL-folk? Mainframe? Objective-C? Det er selvfølgelig reelt den samme basisviden om it, som man kan bygge specialiseringer oven på.

  • 3
  • 0
#7 Knud Erik Rasmussen

Et flertal i folketinget har besluttet at nedlægge de fleste (ca 4.000) engelsksprogede uddannelsespladser på erhvervsakademier og professionshøjskoler - herunder ikke mindst IT-udannelsespladser, som f.eks. softwareingeniør. De har ellers været et godt supplement til de dansksprogede IT-uddannelser. Men det formindsker jo alt andet lige udbuddet af IT-arbejdskraft i Danmark - et sted mellem 50% og 70% af de udenlandske studerende bliver nemlig i Danmark efter endt uddannelse. De får job og bidrager hermed positivt til den danske samfundsøkonomi (ifgl. regeringens egne beregninger). Det er lidt svært for mig at forstå logikken i at nedlægge disse uddannelsespladser.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere