Ny rapport: Ransomware-kriminelle har tjent næsten 4 milliarder kroner i år

Illustration: coconut.production | bigstock
En rapport fra amerikanske Financial Crimes Enforcement Network beskriver, hvordan ransomware-kriminelle tjener penge i første halvår af 2021.

Ransomware-kriminelle tjente knap 590 millioner dollars – svarende til 3,8 milliarder kroner – i første halvdel af 2021. Til sammenligning var beløbet godt 2,6 milliarder kroner i hele 2020.

Det skriver The Register.

Beløbet fremgår af en rapport fra Financial Crimes Enforcement Network, der beskriver amerikanske finansielle institutioners »mistænkelige transaktioner«.

Med andre ord er beløbet formentlig langt højere i internationalt regi.

Rapporten er fulgt op af anbefalinger fra det amerikanske finansministerium. Man skal ifølge ministeriet ikke anvende børsen SUEX, der handler virtuelle valuta, ligesom man ikke skal betale de it-kriminelle løsesum, da det giver dem et incitament til at fortsætte deres virksomhed.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Martin Neubert

For at der kan opstå en ildebrand, så skal 3 betingelser være opfyldt:

Ilt, tilstrækkelig varme og brændbart materiale.

Hvis man fjerner en af disse, så kan man nærmest eliminere risikoen for ildebrand.

Det er det samme med ransomware. Hvis man ulovliggør alle virtuelle valutaer, så gør man det uendeligt meget mere besværligt for de kyniske folk bag ransomware-angrebene, da virtuelle valutaer (hvor betalinger kan foretages nemt og anonymt) er det, der gør ransomware-(og andre former for) kriminalitet muligt. Man har med den tåbelige indførsel af virtuelle valutaer gjort det uendeligt meget nemmere at være kriminel. Bør man ikke snarere gøre det mere og mere besværligt at være kriminel ?

Da de virtuelle valutaer alligevel primært brugt af spillefugle / gamblere og forbrydere, så vil det ikke være noget stort tab for nogen, hvis de virtuelle valutaer forsvinder. Så må folk jo bare spille på heste i stedet for.

Og hvis de virtuelle valutaer forsvinder, så vil det også være et kæmpeplus for miljøet (og prisen på IT-udstyr vil også falde).

So what's not to like ? :-)

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere