Digitalisering indbefatter et enormt paradoks. På den ene side er digitalisering af alverdens processer med til at smidiggøre og spare samfundet for en masse energi. Men på den anden side sviner de digitale processer sig selv også.
For selvom den moderne verdens digitale vidundere for de fleste er noget, man let og uproblematisk manøvrere rundt i, så følger der en heftig klimaregning med.
I dag udgør energiforbruget i klodens datacentre 2-3 procent af verdens samlede energiforbrug og forbruget kun stigende. Frem mod 2030 forventes det, at datacentrenes forbrug udgør et sted mellem 7-13 procent af Danmarks samlede strømforbrug.
Den udvikling har fået mange til at tale om behovet for nogle grønne retningslinjer for indkøb af it i det offentlige. En manøvre der beløber sig til 8,5 milliarder kroner om året.
I en ny rapport konkluderer Digitaliseringsstyrelsen, at EU’s Green Public Procurement-kriterier for datacentre, serverrum og cloud services er det bedste bud på et sæt grønne krav, som det offentlige kan navigere efter, når der indkøbes dataopbevaring og databehandling. Det er på trods af, at der i samme rapport står helt klart, at idet kravene ikke har været anvendt i et eneste udbud herhjemme eller i EU, er det ikke muligt »at foretage en egentlig vurdering af de økonomiske konsekvenser ved at implementere kravene.«
Alligevel kalder vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, Mette Lindstrøm Lage idéen om et sæt krav for relevant.
»På mange områder er digitalisering et effektivt redskab i kampen for grøn omstilling, men digitaliseringen i sig selv belaster også klimaet. Derfor er det relevant at se på, hvordan offentlige myndigheder kan bidrage til at mindske digitaliseringens negative klima- og miljøpåvirkning. Det kræver blandt andet, at vi indtænker klima- og miljøhensyn, når vi fx indkøber it-løsninger eller it-drift,« siger hun.
Med rapporten aflyser styrelsen samtidig idéen om et særskilt dansk regelsæt, som offentlige myndigheder herhjemme kan støtte sig til, når der skal indkøbes grønnere it-løsninger.
Branchen kalder på krav
I rapporten henviser styrelsen til, at man på nuværende tidspunkt bevæger sig i en mere eller mindre tæt tåge, når der skal købes grønne it-løsninger. Indsatsen er præget af en forskelligetilgange, hvilket gør hele operationen svær for både det offentlige og de leverandører på markedet, der gerne vil byde på opgaverne.
»De krav, der stilles, er meget uensartede, når man ser på tværs af myndighederne. De få anvendte krav er overvejende kvalitative og svære at følge op på kontraktuelt, for eksempel at leverandøren skal efterleve UN Global Compact og/eller skal udarbejde årsrapporter, hvor der kvalitativt redegøres for hvilke grønne initiativer, der er iværksat,« skriver styrelsen i sin rapport.
EU’s Green Public Procurement-kriterier (GPP) for datacentre, serverrum og cloudservices blev offentliggjort af EU-Kommissionen i 2020. Det er et grønt kravsæt, som er udarbejdet som konkrete formuleringer, som offentlige indkøbere kan sætte direkte ind i et givent udbudsmateriale.
Kravene tager udgangspunkt i EU’s udbudsdirektiv og bygger endvidere på relevante internationale standarder. Kriterierne dækker de væsentligste produkt- og ydelsesområder inden for dataopbevaring og -behandling, herunder:
*Opførsel, ombygning, indretning, drift og leje af serverrum og datacentre
*Cloud- og hostingløsninger – herunder PaaS-, SaaS-, IaaS-løsninger.
*Indkøb af it-systemer fx selvbetjeningsløsninger, fagsystemer mv. Kravene bygger på en omfattende analyse af datacentres væsentligste miljø- og klimapåvirkninger i livscyklussen og der stilles således krav til blandt andet:
*Energi og materialer brugt til fremstilling af it-udstyr fx servere og storage
*It-udstyrets elforbrug i drift · Elforbrug anvendt i kølesystemer, elsystem fx UPS mv.
*Kølemidler i kølesystemer
*Bortskaffelse af udtjent udstyr
*CO2-udledning i forhold til ovenstående
Brancheorganisationerne og leverandørerne af de efterspurgte datacenterydelser mærker heller ikke kravene fra kunderne. Derfor ønsker de konkrete krav fra det offentlige, når der købes ind. Så længe kravene svæver frit i luften, bliver det ikke et konkurrenceparameter, mener de.
Samme leverandører gør det også soleklart, at man ‘på nuværende tidspunkt’ god kan leve op til GPP-kriterierne – uden at det vil kræve, at branchen for alvor trækker portemonnæen op ad bukselommerne. Samtidig byder de ensartede EU-krav på velkommen, da flere leverandører opererer på tværs af unionens grænser.
»Det vil være godt for konkurrencesituationen, at de offentlige myndigheder begynder at stille grønne krav til datacenterydelser frem for i dag, hvor der enten ikke stilles grønne krav eller hvor kravene er uensartede,« skriver styrelsen videre i sin rapport.
Dermed er der grønt lys fra en leverandørskare, der i højere grad har i rapporten har efterladt et indtryk af, at man måske kan spørge sig selv, om EU-kravene er skrappe nok.
Ikke obligatoriske
Men selvom leverandørerne i markedet altså står parat til at lade orkesteret spille efter EU’s Green Public Procurement-hymne, så virker det offentlige mere tilbageholden med at forpligte sig til at leve op til regelsættet.
Det er på trods af, at der ingen tvivl kan herske om, at det offentlige indkøb er et område, der kan forgrønnes. Årligt sætter de offentlige indkøb således et klimaaftryk på 12 millioner ton CO2, hvilket også ifølge Digitaliseringsstyrelsen selv har fået regeringen til i oktober 2020 at lancere en strategi for grønne indkøb. Formålet er, at det offentlige skal bidrage klart til den samlede målsætning om at reducere det danske udslip med 70 procent frem mod 2030.
»Jævnfør regeringens strategi for offentlige grønne indkøb fra 2020, er det afgørende, at den offentlige sektor gennem sine indkøb er med til at understøtte en grøn udvikling. I lyset af at markedet for dataopbevaring og -behandling vokser i volumen og vigtighed er det i særlig grad vigtigt, at det offentlige på dette område sætter handling bag ambitionerne om bæredygtige indkøb,« står der i rapporten, der også peger på, at grønnere datacentre også kommer private kunder til gode.
Alligevel tøver Digitaliseringsstyrelsen med, at gøre EU's kriterier obligatoriske.
»Idet GPP-kriterierne er relativt nye og endnu ikke er afprøvede i hverken EU eller Danmark, lægges der op til, at kriterierne i første omgang ikke gøres obligatoriske for de statslige myndigheder at anvende. Det skyldes særligt, at det vurderes, at dette vil medføre en risiko for uforholdsmæssigt store transaktionsomkostninger både for myndigheder og leverandører,« skriver styrelsen i sin rapport.
»I stedet er der som en del af denne afrapportering lagt en implementeringsstrategi for, hvordan kriterierne skal tilgængeliggøres og, i første omgang gennem markedsanalyse og – dialog, afprøves i kommende udbud og eksisterende kontrakter. Såfremt det på baggrund af afprøvningen vurderes hensigtsmæssigt, kan de på sigt gøres obligatoriske at anvende.« skriver styrelsen videre.
Årsagen skal samtidig findes i, at de grønne krav kan være svære for den enkelte indkøber at håndtere, skriver styrelsen i sin pressemeddelelse i form at et citat fra Katrine Pape Huldahl, der er CSR-chef hos SKI.
»Fællesoffentlige indkøb kan bidrage som løftestang for både de offentlige indkøbere og for markedet, som kan indrette sig efter det niveau og de prioriteringer, de vil blive mødt med fra centralt hold. Det behøver ikke nødvendigvis at blive dyrere – når bare vi går sammen og gør det klogt. I forbindelse med de kommende genudbud af vores rammeaftaler for bl.a. it-drift vil SKI gå i dialog med markedet om EU's GPP-kriterier på området for at understrege retningen og for at undersøge modenheden med henblik på implementering.«
Så mens leverandører og brancheorganisationer giver ‘grønt’ lys til EU-kravene, er det altså mindre sandsynligt, at det offentlige har musklerne til at løfte de grønne indkøb, som det ellers er ambitionen i regeringens strategi.
Rapporten lægger derfor op til, at der i det kommende års tid drages nogle erfaringer med det nye regelsæt. Det skal ske gennem markedsdialog og afprøvning i en stribe udbud.
Derefter er det ambitionen, at man i midten af næste år vil beslutte, om kravene skal gøres obligatoriske.
Læs hele rapporten HER.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
