Ny rapport afslører enorme prisforskelle på statens Linux-servere

Staten betaler ofte overpris for sine it-kontrakter. Nu vil staten skrue bissen på og tvinge priserne ned og dermed spare 285 millioner kroner om året.

Hvorfor betale mere end alle andre?

Sådan tænker Digitaliseringsstyrelsen nu, efter at en analyse af 38 it-kontrakter har afsløret, at staten tit betaler for meget for en it-ydelse, for eksempel serverdrift.

Faktisk er der op mod 285 millioner ’gratis’ kroner at spare i alt om året, hvis en række forskellige spareøvelser bliver gennemført, først og fremmest at få mere rimelige priser i it-kontrakterne fremover. Det skriver styrelsen i rapporten ’Statens it-driftsomkostninger’ (pdf).

Der er nemlig store forskelle på, hvad de forskellige styrelser er endt med at betale, når hver kontrakt bliver dissekeret og sammenlignet, og prisen bliver udlignet efter serviceniveau og andre faktorer, som spiller ind.

Størst er forskellen i prisen på en Linux-server: I den dyreste kontrakt koster det 67 procent mere end i den billigste. Til gengæld er de laveste priser for statens kunder på linje med, hvad private kunder har fået. For Unix-servere ligger statens bedste pris derimod 50 procent over bedste kvartil i branchen generelt.

I gennemsnit bliver der betalt 7-15 procent for meget for it-ydelserne, konkluderer rapporten, som er udarbejdet med hjælp fra konsulenthuset McKinsey. Ved at stramme op på kontraktstyringen og få mere rimelige priser fremover, regner staten med at kunne spare mellem 55 og 125 millioner kroner om året.

Spar på gyngerne - betal overpris for karussellerne

Især mindre it-kontrakter har vist sig at være for dyre, i forhold til markedet generelt. Her har der nok ikke været nok fokus, i forhold til de store kontrakter til mange millioner, hvor der er blevet brugt mere rådgivning, lyder en af konklusionerne.

De eksterne it-kontrakter er næsten alle havnet hos fem store leverandører, som ikke bliver navngivet. Men det er nok sikkert at antage, at CSC, IBM, KMD og NNIT er blandt de fem. 80 procent af hele budgettet for eksterne it-ydelser havner hos de fem største leverandører.

Der er dog ikke tale om, at nogle leverandører konsekvent er dyrere end andre. Faktisk kan samme ministerium have flere kontrakter hos én leverandør, men til vidt forskellige priser. Det er også et udbredt ’trick’, at statens kunder har fået en fin pris på én ydelse, men så til gengæld betaler for meget for resten. Denne form for gynger og karusseller skal man som it-kunde prøve at undgå, råder rapporten, for ellers bliver priserne svære at gennemskue.

Læs også: Analytiker: Outsourcer du til IBM, CSC eller KMD, betaler du nok for meget

Køber for højt serviceniveau

Der er også penge at spare på at vælge et lavere serviceniveau på nogle af de analyserede kontrakter, viser rapporten.

Nogle af statens kunder har nemlig købt en løsning, der faktisk er for god i forhold til kravene. En klassisk fejl er at vælge et højt serviceniveau - altså med for eksempel høj, garanteret oppetid - for hele pakken, så også test-miljøer og andre ikke-kritiske miljøer er dyre i drift.

Derudover vil Digitaliseringsstyrelsen arbejde på at få samlet indkøb på tværs af ministerier, så der kan komme større volumen i hver kontrakt, med mulighed for bedre priser. Samme princip skal gælde for software, hvor der også mangler et samlet overblik. Fremover skal for eksempel Microsoft Office-licenser købes ind centralt i stedet for i hvert enkelt ministerium, lyder planen.

Med et samlet overblik over software-licenser kan staten også skære ned på antallet af dyre, ubrugte licenser. Vokser antallet af brugere ét sted, kan man i stedet bruge en licens, som ligger ubrugt hen et andet sted.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Einar Petersen

Sjovt hvor Linux kritiske version 2's journalister er blevet efter Microsoft er begyndt at sprøjte dem fulde af annonce penge...

Er F... træt af at se lavjournalistiske artikler som denne med sensationsprægede overskrifter...

Samme grafik i rapporten som "journalisten" refererer med 67% forskel på højeste og laveste pris for Linux i denne artikkel viser f.eks. et 64% udsving for højeste og laveste pris med Windows... Uha en difference på 3 % og det gør Microsoft så meget bedre ??? Seriously.....

Men factfordrejning og FUD har altid været Microsofts marionetternes største force men folk kan se lige igennem denne slags nu...

Spar os venligst for journalistisk bavl af denne kaliber i fremtiden.

Tak!!!

  • 12
  • 16
#2 Morten Winther

Som led i analysen er der gennemført en overordnet kortlægning af statens udgifter til it-drift, det vil sige udgifter til applikationsvedligehold, applikationsdrift og infrastrukturdrift

Hvis applikationsvedligehold og applikationsdrift tælles med er det svært at sammenligne Linux og Windows. Vi kan jo antage at de mest kritiske og komplekse systemer kører på Linux og derfor har bedre specifikationer og dermed højere pris.

  • 3
  • 0
#5 Philip Munksgaard

Det er ufatteligt, at en artikel omkring overpriser i det offentlige (som der er tale om, om du vil det eller ej) straks skal flyttes over til, at MS har betalt Version2 for at skrive artiklen :D

Du må da indrømme at det er spøjst at V2 har valgt at fokusere på forskellen i priser på Linux (og kort Unix), i stedet for at sige at staten generelt betaler for meget for IT-ydelser, hvis det er det der er tilfældet.

  • 7
  • 3
#6 Jesper Frimann

Altså hvis man læser rapporten så er det 38 kontrakter, der er detaljeret analyseret ud af 516 kontrakter. og så er cirka 40% overordnet analyseret.

Undskyld mig, men det er jo ikke seriøst.

Og når man inkluderer HW i prisen for et image, så er man altså også ude på overdrevet. Der er stor forskel om man har et image der kører på en Mainframe size Unix kværn på måske 32+ cores og har en ekstrem høj SLA, og så en lille virtuel Linux maskine til brug for noget test.

Undskyld mig men når man læser rapporten så er der en seriøs mangel på teknisk faglighed.

// jesper

  • 6
  • 1
#8 Deleted User

Ser man bort fra usikkerhederne, er problemet i samme størrelsesorden uanset om vi snakker Linux eller Microsoft.

Derfor virker det påfaldende at man i overskriften vælger at skrive: "... prisforskelle på statens Linux-servere". Det er faktuelt rigtigt, men det er lige så faktuelt rigtigt at skrive: "... prisforskelle på statens Microsoft-servere". Ergo havde det nok været smartest at skrive: "... prisforskelle på statens servere".

Hvorfor vælger journalisten så den ene formulering frem for den anden eller frem for den neutrale? Det ved vi selvfølgelig intet om, men valget virker ulogisk, og derfor søger vi selv en forklaring. Da V2 viser mange reklamer fra Microsoft, er det nemt at bruge det som forklaring (i mangel af bedre). Det giver god mening, hvis det er forklaringen, eftersom vi ikke kan komme på andre mere plausible forklaringer på det ulogiske valg.

Jeg er selv overbevist om at de to ting intet har med hinanden at gøre. Men det er ærgerligt at man giver grobund for mistanken ved at vælge en overskrift, der ser bort fra et firmas problemer, men næver et andet "firmas" problemer.

  • 3
  • 4
#9 Marc Munk

Hvis man tænker over hvilken overskift der vil give flest visninger koblet sammen med gang i debatten tror jeg nu nok journalisten har valgt den rigtige overskift. Og det er nu nok i den kontekst man skal se overskiften.

  • 4
  • 0
#10 Troels Arvin

Der er nogle folk i denne debat, der er overraskende følsomme, bare fordi der står Linux i overskriften.

Det er min erfaring, at mange IT-organisationer ikke er specielt tjekkede, når det gælder rationel licensstyring mht. Linux-servere. Antagelig fordi nogle managers ikke har forstået, hvor udbredt Linux-anvendelsen efterhånden er blevet i deres organisation og dermed behovet for en mere strategisk tilgang af (bl.a.) licenshåndtering.

  • 2
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere